andre gudz bespottelser øffue, hand schall vden all naade thill
straff, for huer gang sligh forseelse scheer, vdgiffue och legge vdj
bøsen enn rix daller eller 6 mark dansche.
13. Maa jngen mester sigh vnderstaa att giøre nogen sin
laugsbroders suend, folck och thiund affspendigh, ved fire och
thiuffge marks fortabelse.
14. Ingen mester maa tage andens suend i sin thieniste, som
forinden rett steffnedagh med wminde ehr schiltt fra sin hosbonde,
huo her jmod giør bøde threj daller och miste samme suend, men
suendenss straff schall vere halffthredie daller och der for uden
drage thill sin mester igien, hand før thiendtte.
15. Dersom naagen suend befindess vdj dagligh suess och dus epther
sin egen villie att leffue, och der offuer aff jdell mottvillighed
och forsettligh vijss forsømmett sin mesters arbeid, och en anden
mester strax, sligtt w-ansett, ville samme suend anthage och giffue
hannom arbeid, da schall den mester der met haffue forbrutt thiuffue
mark dansche.
16. Maa jngen mester enthen ved sigh selff eller sine suenne lade
henge eller anslaa nogett klede paa stocken eller rammerne, wden dett
scheer met denss villie och samtycke, som rammerne thilhør, huo
derimod giør schall bøde thill dett gandsche laug sex mark.
17. Ingen mestere maa vnder dennom selffuer oprette eller giøre
nogen compagnie eller medscheberie, som dett gandsche laug vedkommer,
wden de ere fri mestere eller for sigh selff mesterss rett och frihed
bruge, vnder fire och thiuffue marks straff.
18. Ingen wdj denne bye maa folde klede och kerseye wden hand ehr
enn frj mestere, huem her imod handler ehr forfallen thill fire och
thiuffue marks brøde.
19. Om naagen mester haffuer en sønn, som och begerede att vere
mester, hand schall threj aar thilforn lade samme sønss naffn thill
bogs thegne, och for samme jndschriffuelse giffue oldermanden och
embitzmesterne j mark dansche.
20. Naar saadan mesters sønn, som sigh saalediss haffuer laditt
indschriffue, vill endelig vere mester, da schall hand først vdgiffue
j goltt gylden, derfor wden schere sin proba.
21. Skall alligeuell ingen mesterss søn thilstediss att indtagiss
for mester, vndertagen hand ehr offuer 18 aar gammel, wden sin faders
hus och allene vill bruge embeditt.
22. Dersom nogen mester aff dette kledeberederss hantverk ved
døden afgaar, da maa hans efftherladne hustrue wforhindritt bruge
embeditt saa lenge hun sidder enke och skicker sig ærligen.
|