eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind II > nr.745

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 662-663
Nummer: 745


<-Forrige . Indhold . Næste->

745.

5 Jan. 1622.

Ansøgning om en ny Skraa for Væverne.

Gunstige, wellviise borgemestere och raad, efftersom wi ere af eders velwiished befalet at foreskrifue nogre besynderlige artichle, som voris laug kand vedkomme till effterretning, da hafuer wi nogre hereffterfølgende ladet antegne, som ere nødvendige at maa blifue ved magt holden for os, beder ydmygeligen eders wellwiished vilde betenche os fattige skatteborgere hos hans Kongl. May., wor allernaadigste herre, at os naadigst maate bevilges forskrefne artichler oc af hans Kongl. May. mildhed confirmeres, wi vilde, igien findis hans Kongl. May. tro, flictige, hørsomme tienere och skatte borgere, som wi oc kiendis os pligtige at vere af yderste formue. Giffuit i Kiøbenhafn den 5 januarij anno 1622.

Menige weffuere i det forrige laug.


Om echte breff.

1. Huo weffuerlaug will vinde skall vere erlig och at echte forældre fød, och det bevise met sit erlige echtebreff.

Om mestergierning.

2. Den som weffuerlaug wilde winde maa giøre sin mestergierning, som er it støche læret och it støche dyeneward, huer paa 20 alne, det hand igien kand afhende och ingen skade der af hafue, iche heller paa nogen anden maade besuæris, paa det ehrfaris kand, om hand er god for en mester, at iche ydermere skade skall skee, som till des er fundet paa got folchis arbedt.

Huo borger maa were.

3. At ingen stedes sig indsette at arbeide førend hand med oldermanden haffuer veret for borgemestere oc raad, der begieret borgerskab at nyde.

Naar suenne och drenge maa gifuis arbeid.

4. At ingen mester maa giffue nogen suend eller dreng arbeid, som iche er louligen skildt fra sin mester, hand tillforen hafuer arbeidett hoss, huo her imod giør, straffis effter forordningen.

II s.662

Naar suennene maa lauget winde.

5. At ingen suend maa tillstedis lauget at winde førend hand først arbeidet hos di andre mestere i thou aar her i staden.

Om drenge at lære.

6. Huilchen mester dreng antager i lære maa were frit for vden nogen laugsrettighed eller besuæring, dog at tiene udi 3 aar, 4 eller fem, efftersom hand hafuer alder och nemme till.

Naar lærebreff maa giffuis.

7. Och naar hans lære er ude, tha at bekomme sit lærebreff af menige laug, paa det hand skall iche bliffue afwist, om hand uden riget vilde nedsette sig, huor emterne agtis ved lige och magt.

Om suenne eller drenge bortløber.

8. Huilchen suend eller dreng, som bortløber eller forholder fra sin mester uden forlof eller bewis, maa, huor hand kand betredis, paagribes och strafis efter forordningen.

Om oldermands bud.

9. At ingen skall sidde oldermands bud ofuerhørig, huo det giør, bøde effter forordningen.

Om sammenkomst.

10. At os naadigst maa effterladis tuende tider om aaret et almindeligt samkomst, om mitsommer och om fastelafn, paa det wi da kand wide huad best fornøden er till laugs brug eller retighed.

Om suenne och drenges herberg.

11. At os maatte till stedis en wisse sted hos en af laugs brøderne, huor suennene och drengene, som komme tiensteløse, maa indsøge och faa øll och mad for en billig peng, at vi kunde der vide at søge dennem, naar os trenger til arbeds folch, paa de iche skulle foraarsagis at søge paa andre steder her i byen till herbergs, der ofuer blifuer henlochet j winckeler at sidde och arbeide, fattige borgere till skade.

Resens Afskrifter af Lavsskraaer S. 1416-19.

II s.663

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: ons nov 26 18:53:10 CET 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top