eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind II > nr.497

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: II
Side: 396-400
Nummer: 497


<-Forrige . Indhold . Næste->

497.

18 Juli 1580.

Magistratens Svar paa Nr. 496.

Borgemestere oc raadtz vdi Kiøbenhafns giensvar paa nogle artichle thennem er andtvordet oc forelest paa borgernis ther sammestedtz wegne thend 18 julij vdi thet samme aar.

1. Efftersom borgerne er begierendis, att then aarlig byskatt motte billigt oc ret taxseris, huor till wii saa saare, wii ther vdi wille giøre woris største oc muligsste flid, vdi dannemendtz nerverelse, saa thet skall gange lideligen oc ret till, at huer skall gifve efter sin efne oc formue.

II s.396

2. Om grespenge som aarligen vdgifvis ville vi bestille, at thet skall gange billigt oc rett till, saa at huer skall vdgifve till timelig tiid oc gode rede efter som the hafver qveg paa marchen.

3. Att the ere begierendis at wide alt huis ther opberis till bysens nøtte oc behof, suare vi saa till, att ther giøris aarlige regenskab fore vdi woris, rodmesternis oc borgernis nerverelse, som regnskaber viider vdi alle maade forklarer.

4, 5. Item om alt huis wi opbere om aaredt af bysens indkomst, sammeledis huis vi tilholde os efter kongl. privilegier eller som woris forfædre, borghemestere oc raad, for os haft hafve, ther till vi saaledis suare:

1. For huis penninge som opberis for Høybro, giøris aarlig rede oc regnskab oc kommer byen til gafn os beste.
2. Wdi lige maade for Fergebroen.
3. Hues husleye, som annammis oc opbæris till jordskyld af byens huuse oc
4. Kaalhaufverne vden byen, giøris oc aarlig rede oc regnskab fore, byen til gafn oc beste.
6. Om jordskyld af weyrmøllerne, ther paa svare wii, att ther gifvis iche till staden jordskyld af fleere veirmøller end af 2, som er Greggers Bagers oc Simon Simelbagers, oc thet af thennum ichun vdi 2 aar er annammet oc ført til regnskab.
7. Om de pendinge af rebslager oc blegeqvinder, thennum hafuer woris forfædre, borghemestere oc raad, haft af arildtz tid till raadstuen, huilche vi dog for fortalelse skyld hafve vdi 2 aar afstaaet, som regnskaberne vdviser.
8. Om peber, som vppeberis af kremmer, som dog er ehn ringe ringe ting, hafve vi brefve oc beskeed paa.
9. Om bysens sagefald findis nochsom beskeed om vdi bysens regnskab, som kiemneren giør aarlig regnskab for vdi woris oc borgernis nerverelse.
10. Huis vppeberis af thennem som sverger borgerskab, thet hafver woris forfædre, borgemester oc raad, med konningens fogedt hafft af arildtz tid, er dog en ringe ting, mindre et aar end et andet efter leyligheden.
11. Om the som kiøbe thennem fri for rodmestere, suaris saa till, at ther er ingen pendinge i saa maade annammet vdi nogle aar, siden then ordning er giort, at ingen skulle vere lenger rodmester end et aar, men huis pendinge som tilforne er annammet af thennem, som hafuer kiøbt thennem fri, ther om findis klart
II s.397

regnskab, som tilforn er giort, at vere kommen byen till beste, theris nafne antegnedt, huor meget the hafve gifvet.
12. Om the pendinge som er vppebaaret af thennem som lige vdi vintrelag.
13. Item at brade theris skib udi hafnen, suaris saa till, at borgerne gifve intet, the fremmede hafve gifvet en ringe ting nogen kort tiid, huilcket er førdt til regnskab oc ther for giort beskeed, byen til beste.
14. Om viin ciise, snare vi ther till, at Ko. Ma. hafuer ther paa naadigst vndt os Hans Maytz. bref for woris daglige v-mage.
15, 16. Huad mumme oc prytzings ciise er anrørendis, som er dog en ringe ting, hafuer woris forfædre, borgemestere oc raad, altid haft ciisen af.
17. Borstøll hafve vi inthet bekommet nogen ciise af.
18, 19. Om thend gamble oc ny Tegelgaards indkomst giøris altid rede oc regnskab fore vdi woris oc borgernis nerverelse oc kommer byen til beste, som samme regnskaber widere forklarer.
20. Om weyerhused hafve vi kongl. privilegier paa, at vi thet maa beholde.
21. Om thend fordeel som kand komme af vin kielderen om aaridt hafve wi kongl. privilegier paa, at wi maa hafve woris vin kielder.
22. Om the pendinge for maaletønderne, suaris saa till, at vi paa woris egen omkost holde tønderne ferdig, lader see paa bysens maal; borgerne ere fri for samme pendinge, thi fremmede gifve en pending af thennem, huilchet hafuer fuld borghemestere oc oc raad af arildtz tiid.
23. Huad indfestning belanger for bondgarns stader, er vdi woris tiid ingen feste, men the som hafve nogen slig stader gifver aarlig afgift ther af til byen, oc er giort regnskab fore oc thet for nogen kort tid begynt er.
24. Hues fordeel som er af byesens ferske søer oc fiske vand hafuer fuldt borgemestere oc raad vdi Kiøbenhafn, saa vell som andre kiøbsteder her i riget, af ariltz tidt.
25. Om then wang vi selfve bruge, suaris saa till, at then er indtaget med menighedens vilge oc samtøche, anno 1539, at motte brugis till raadstuen till evig thid, som woris raadstue bog widere forklarer.
26. Om Kalfve hafven suarer wij saa, aarsagen at vi then hafve indtaget var, at vi befrychtet os then skulle komme fra byen vdi en mands were, och ther som borgerne iche wilde samtøche os
II s.398

thend lenger at maa beholde, som vi thend till des haft haffuer, ere vi ofuerbødig ther af at gifve jordskyld, efter dannemendtz sigelse, eller thend igien at vdlegge.
27. The penninge som vppebæris af handtverchs folch eller andre som kommer vdi lauget, suaris till, at ther nu annammis ingen slig penninge, siden Ko. Ma. bref er kommen, saa thee retter thennem nu effter Hans Maytts. bref oc iche efter theris skraaer, huilche pendinge er en ringe ting at røre om.
28. Om the sagefald, som falder till lauget inden dørene, suaris saa, at ther om er giort en ordning oc skich, at skall komme till trende vdgifter, then ene till konningen, then anden till byen oc then tredie til lauget for alle sager, oc huis sager som aftingis, giffues konningens fogedt oc bysens kiemner tilkiende.
29. Om the siøe thønder paa strømmen hafve vi Kongl. May. wor allernaadigste herris bref paa, oc naar omkosten er afdraget er lempeligt forøfrit.
30. Om then nye siøtønde, som ligger paa Refshalen ved then steen, at holde ferdig, ville vi med borgerne samptligen ofverveye, huorledis ther med skall holdis, oc forordne, at the som løbe paa thet, paa thet farvandt, kunde noget ther af gifve, hende med ferdig at holde, oc huem det skal opbere, om Ko. Ma. vil thet anderledis forordne.
31. Item om thet temmer som annammis af fremmede, suaris saa till, at ther for giøris aarlig rede oc regnskab oc kommer byen til beste, er oc befalet strandfogden at giøre clart register paa huad themmer, huor langt oc huem hand thet annammer af.

6. Att efterdi ther begieris at vide, om vi tilholde os nogen videre rettighedt end vi hafve beskeed paa, eller oc om then skall komme till byen om aarit, ther paa suare vi saaledis, at ther skall giøris en clar jordbog paa ald byens indkomst oc rettighed, wiide borgerne siden noget mere end vi wiide, ere vii altid ofverbødig thet med thennem att handthefve oc indfordre.

7. At ther maa giøris en christelig schich och ordning paa byens indkomst, at inthet ther af skall v-nøtteligen vdgifuis eller forbyggis, ther till vi suare oc bede gierne, ther motte forordineris thuenne af borgerne at vere bysens kiemner, ald bysens indkomst til thennem at annamme oc ald biugning forestaa, efter som thet af os met menigheden befalet blifver, saa ville vi met thennem hafve flittig opseende, ath alting ther medt skall med Gudtz hielp gange ligeligen oc ret till.

II s.399

8, 9, 10. Om wagt, knechte och arbeitz skatt med borgerne at holde oc vdgifve, suare vi saa till, at vi hafuer kongl. brefve, at maa vere fri for skat oc tynge, dog vi vdi forgangne feide af yderste formue vdi ald besuering hafve holdet lige med borgerne.

11. Item at wiide huor mange af bysens huuse oc vbygde jorder sold ere, huor dyre, huor till pengene ere vdgifne, ther till vj suare, at alle the huuse oc v-bygde jorder, som vdi vor thid sold ere, ere iche sold till eyendom, men till jordskyld, oc findis vdi jordbogen indskrefven, huor meget ther af aarlig gifvis till jordskyld, huem samme jorder oc huuse bekommet hafve, oc huad the therfor hafve gifvet er giort rede oc regnskab fore.

12. Om the pendinge som ere bortlaant til Knud Skrifver er iche skeed med vor vilge oc samtøche, oc ingen af os har werit paa then tid i raadet, vndertaget Marcus Hess borgemester, Christopher Mogensen oc Oluf Hammer, som vare stadtzkiemner, wille wi saa vell med ald flid foruende, at samme pendinge, med renten, kand blifve indfordret.

13. The pendinge som thed schib er sold fore findis et regnskab paa thil huem samme pendinge er vdgifven, oc efterdi ingen af os varer i aadet paa then tiid, wille vii giøre voris fliid, om vi kunde leede oc opsøge nogen widere beskeed ther om, end som vi endnu fundet hafve.

14, 15. Begieris at viide, huem forskaanet blef for the ijm daller Kongl. May, naadigst efterlod, ther till suaris, at naar skatten paa the viijm daler blifver igien taxsierit paa gaarde, huuse, handel oc wandel, fanger mand wide huem forskaanet er eller iche.

16. Om vandskatten, naar thend oc i lige maader blifuer taxeret, fanger mand oc ther om beskeed at wiide.

17. Om Weyrhuset at lade blifve, ther om ville vi selfve med huer andre komme ofver eens, att huer vdlegger som hand hafuer brugt samme huus till; hues siden fattis, wille vi see, huad middel mand fanger ther till, effterdi thet er fornøden, at det skall bygis oc forbedris.

18. Om thend thønne salt, som weieren tager af fremmede paa strømmen, er hannem med 2 mend forbudet, at hand samme salt iche skall annamme.

Afskrift i Resens Haandskrift »Kjøbenhavns Raadhus« osv. Tidligere trykt i Orig Hatn. S. 474-70.

II s.400

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: man aug 4 18:20:02 CEST 2003
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top