eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind I > nr.33

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 33-59
Nummer: 33


<-Forrige . Indhold . Næste->

33.

29 Jan. 1294.

Biskop Joh. Krags Stadsret, der i Oversættelse lyder saaledes: Til evindelig Ihukommelse. Følgende Love ere udgivne af Roskilde Biskop med hans Kapitels Samtykke og modtagne af Borgerne i Kjøbenhavn til Nytte for dem, der bo i den, og dem, der komme til den.

1. Da man ikke alene skal afholde sig fra det onde men ogsaa fra Lejlighed til ondt, saa bestemmes der, at aldeles ingen Foreninger, som i Folkemaalet kaldes Gilde eller Hvirving, maa holdes i Kjøbenhavn af nogensomhelst, hemmelig eller aabenbar, ej heller nogensomhelst andre Samlinger, der paa nogen Maade kunne omgaa denne Bestemmelse og træde istedenfor de omtalte Gilder eller Samkvem og hvorved denne nyttige Bestemmelses Øjemed kan hindres paa nogen Maade. (Her tilføjer den yngre text: uden de Gilder, som Biskoppen indstifter med sit Kapitels Samtykke.) Men den, som overtræder denne Bestemmelse i noget, betaler 40 Mark, det halve til Biskoppen og det halve til Byens Kasse. Hvis han ikke kan dette, udjages han af Staden med Vanære og maa ikke vende tilbage, og den, der med sit vidende modtager ham i sit Hus, bøde 3 Mk.

2. Da flere Ting ere forsøgte til Svig og Forurettelse mod Roskilde Kirke og Stadens Ret til Byrde for Borgerne, (den nyere Text tillægger: saasom ved Salg af Grundene og deslige) gjøres der virksom Umage for, at de tilbagekaldes og at der tages

I s.33

Forholdsregler mod at det sker oftere, og den, der findes at forhindre dette, betale Biskoppen 3 Mark og Stadens Kasse ligesaa meget.

3. Da Kjøbenhavns By har lidt stor Skade ved Laan, som den ofte har gjort i Kommunens Navn, saaledes at rige ere blevne fattige og de, der syntes at have noget, tigge sit Brød, saa forbydes herved, at i Fremtiden noget Laan sker i Kommunens Navn af nogen til nogen. Sker det, skal Kommunen bøde Biskoppen det dobbelte. Dog forbydes det ikke nogen at gjøre Laan af sit eget og i sit eget Navn til hvem han vil.

4. Kjøbmænd maa ikke sælge Varer til nogen paa Skibene eller paa Broen, men skulle falbyde dem paa Torvet eller i de forud lejede Boder. (Den nyere Text tillægger: ellers miste de de saaledes solgte Varer og Betalingen).

5. Fisk eller Kjød, som man vil sælge, maa ikke saltes i Skibene, ellers mister man de saaledes saltede Varer.

6. Den, der fører falske Varer eller falsk Guld, Sølv eller Mynt i Kjøbenhavn og findes med dem, mister dem. Men hvis han findes med sit vidende at sælge dem eller bruge dem ved Salg, skal han straffes haardt efter Fogdens og Raadmændenes Kjendelse.

7. Ingen maa sælge Grund i Byen, førend Kjøberen er bleven Borger her, ellers mister han Grunden med sine Bygninger.

8. Ingen maa optages i Borgerskabet, førend han har ydet Biskoppen (den nyere Text: Fogden i Biskoppens Navn) Troskabsed (den nyere Text: Ed paa Sakramentet at ville overholde Stadens Love), og den Borger, der har gjort Ed til nogen anden Herre end Biskoppen i Roskilde, skal inden 3 Maaneder sælge sit Arvegods i Kjøbenhavn og ikke længer regnes for Borger.

9. Hvis en Kvinde, der bor i København, ægter en saadan Mand, der kaldes Herremand, skal hun forlade Staden (den yngre Text tillægger: inden 3 Maaneder) og sælge sit Arvegods eller overlade det til sine Arvinger, hvis de ere Borgere i Kjøbenhavn, inden fornævnte 3 Maaneder.

10. Den der begaar saadanne Lovovertrædelser indenfor Byens Mure og Grave, at han skal bøde 40 Mk., bøder dem første Gang til Biskoppen, anden Gang til lige Deling mellem Biskoppen og Staden og paa samme Maade forholdes med andre Bøder undtagen med 9 Skillings Bøder, der helt tilfalde Borgerne til Byens Tarv; Fogden modtager Bøderne paa Biskoppens Vegne. De 40 Mark, der ved Biskoppens nye Bestemmelser indrømmes Staden, kunne Borgerne modtage uden Vanskelighed, men alt, hvad der saaledes modtages til Kommunen, skal anvendes til Stadens Nytte, nemlig til at gjøre Grave, Planker og Broer, for hvilke og andre Byens Indtægter Kæmnerne i Biskoppens og Raadmændenes Nærværelse skulle gjøre Regnskab idetmindste 1 Gang om Aaret, naar Biskoppen kræver det.

11. Naar Biskoppen i Forretningssager vil over til Skaane, skulle Borgerne skaffe ham et Skib med 12 Mand, der paa Stadens Bekostning skulle underholdes til Hjemkomsten; for hver der fattes i dette Tal skulle de bøde 3 Mark, og godtgjøre Biskoppen hans videre Udgifter paa Grund heraf.

12. Alle Borgere skulle engang om Aaret betale Midsommersgæld, naar de ikke undtages ved Biskoppens særlige Naade (den yngre Text tillægger: og den, der ikke betaler til Tiden, bøde 3 Mark).

13. De, der sælge Øl i Boder, betale aarlig 2 Ører, l om Vintren og l om Somren paa sædvanlig Vis, (den yngre Text tillægger: og den der ikke betaler til Tiden, bøde 3 Mark). Afgift af Maltgjøring tilfalder Biskoppen.

14. Ingen Gæst maa paa Torvet kjøbe Korn i Skæppevis, Flesk, Kjød eller Kvæg, der skal spises, efter Varernes Beskaffenhed og Brug; sker det, mister han det kjøbte. Den af Borgerne, der for Gæsters Penge svigefuldt kjøber sligt, bøde det kjøbtes Værdi.

I s.34

15. Ingen Gæst maa kjøbe friske Huder eller Skind, eller overskære Klæde eller Væv eller paa Torvet opstille Kramdiske, hvis han ikke vil miste, hvad han saaledes har kjøbt eller solgt.

16. Ingen Borger skal gjøre Leding med Skib, Hest eller Vaaben uden forat værge Biskoppen eller Kirkens Ejendom, hvis de angribes af nogen, dog saa nær ved Byen, at han paa en Dag kan drage bort og komme igjen, uden Nødvendigheden er saa paatrængende, at hans Hjælp udkræves i længre Tid, og til dette Forsvar skulle alle hjælpe efter al Evne under Straf af hele deres Hovedlod. Dette er dog at forstaa under Forbehold af Kongens almindelige Opbud over hele Riget til at angribe Fjenden og til Fædrelandets Forsvar.

17. Hvis nogen Borger, Kannik, Kjøbmand eller deres eller nogen af Biskoppens Tyende bliver fornærmet eller lider anden Uret indenfor Byens Indhegning, skulle alle de nærmest boende Borgere, hvis de blive vidende herom, løbe til forat hjælpe den forurettede, enten det er Nat eller Dag, enten Klokken ringer eller ej; den der ikke gjør det, mister sin Hovedlod, naar han overbevises ved 4 eller idetmindste de 2 nærmeste Naboers Vidnesbyrd. Hvis saadan Lovovertrædelse begaas, skulle 3 Borgere og 3 af Biskoppens Tjenere vurdere Skaden efter Fornærmelsens og Urettens Størrelse, og alle 6 skulle først sværge paa, at de gjøre en retfærdig Vurdering; kunne de ikke komme til Enighed, skal Biskoppen udnævne en syvende edsvoren og da skal Flertallets Dom staa ved Magt.

18. Hvis i Fredstid ved nogens Forsømmelse Gravene forringes eller Plankerne falde om, skal han inden 3 Dage begynde og uafbrudt vedblive med at bringe dem i deres tidligere Stand. Men frygtes der for Krig, skal alt istandsættes samme Dag, og gjør han det ikke, skal Staden gjøre det, og siden vurderes de derved forvoldte Udgifter og Bøden paa ovennævnte Maade efter Brødens og Retløsens Størrelse.

19.. Hvis nogen ikke gjør Veje eller andre Ting, der paalægges af Fogden eller Raadmændene, skal han straffes af dem efter Brødens Natur.

20. Intet Brev maa forsegles med Stadens Segl, uden det først undersøges af Slottets Foged og hans Klærk og de to Raadmænd, der vogte Seglet; de skulle have Nøglen til Seglgæmmet, ligesom ogsaa Fogden og Klærken paa Slottet skulle have en anden Nøgle dertil. Sker det anderledes, skulle de, der have Nøglerne til fornævnte Segl, straffes efter Biskoppens Dom.

21. Til Raadmændenes Samlinger skulle de kalde Slotsfogden og intet begynde eller ende, uden han eller den, som han i sit Forfald sender af Biskoppens Tjenere, er tilstede. Sker dette anderledes, skal enhver tilstedeværende Raadmand bøde Biskoppen og Stadens Kasse hver 3 Mark.

22. Kommunen har lovet saavel paa sine egne som paa Efterkommernes Vegne, og stadfæstet det med Ed, at det i Fremtiden ikke skal tillades nogen Borger at pantsætte, give, sælge, mageskifte eller paa nogen Maade afhænde sin Grund til nogen Fyrste, Ridder eller Herremand eller noget aandeligt Sted, og hvis nogen bliver tvungen af Nødvendighed til at afhænde sin Grund, skal han først lovlig tilbyde den til Biskoppen, og hvis nogen handler anderledes, bliver hans Skjøde ugyldigt og magtesløst, om det saa er nok saa godt sikret af Loven, og den saaledes afhændede Grund tilfalder Biskoppen. Dog skal der ikke sælges til højere Pris til Biskoppen end efter Grundenes eller Husenes almindelige Vurdering. Denne Bestemmelse gælder ogsaa de Agre, som nogle Borgere have tæt udenfor Byen.

23. Ingen Enke, faderløs eller mindreaarig maa tage nogen udenbys til Værge eller Patron uden Biskoppens særlige Tilladelse; i modsat Fald bødes 20 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden.

I s.35

24. Bøder skulle først udredes til den forurettede, dernæst til Biskoppen og siden til Staden, og hvis Borgerne handle anderledes, miste de Bøderne til Fordel for Biskoppen.

25 Ingen, der ejer Grund i Staden, maa under Tab af Ejendommen have Stemme eller Magt til paa nogen Maade at hindre Stadens fælles Gavn, nemlig Anlæg af Grave og Veje, naar det efter forstandiges Baad synes Biskoppen nyttigt, naar han faar tilstrækkelig Godtgjørelse for Grunden. Naar Raadmændene til Stadens Nytte forlange af nogen Borger Træ, Stene, Jærn, Kalk eller lignende Ting, maa ingen vægre sig ved at udlevere det, hvis han ikke, vil miste det uden Godtgjørelse, kun skal den rette Værdi godtgjøres ham.

26. Efter Raadmændenes Raad bestemmer og paaviser Biskoppen i Fremtiden alle Steder, hvor noget skal sælges (den nyere Text tillægger: offenlig og for Kommunen).

27. Ingen kan værge sig ved Nægtelsesed om nogen Gjerning, Sag eller Overenskomst, naar 2 Raadmænds Vidnesbyrd stadfæster Sagen.

28. Nægtelsesretten ophæves i Fremtiden i Kjøbenhavn, naar kun det modsatte kan bevises af 3 Borgere eller idetmindste 2 gode og troværdige Vidner, men den, der overbevises om falsk Vidnesbyrd, skal altid være æreløs og maa ikke stædes til nogen retslig Handling. Men naar nogen Sag er tvivlsom og ikke tilfulde kan bevises, skal den anklagede værge sig paa gammel Vis med Nægtelsesed.

29. Naar nogen, som det er sket tidligere, er overbevist om at gjøre sig Umage for, at Staden kan faa nogen anden Herre end Biskoppen i Roskilde, der i gejstlig og verdslig Henseende er dens rette Herre, eller som godkjender en andens Herredømme, mister han sin Ejendom til Biskoppen og drives med Vanære ud af Staden, dog ukrænket den Ærbødighed for Kongen af Danmark, som de skulle vise ham i alt og overalt og især naar han kommer til Byen.

30. Den, der, som det tidligere er sket, overbevises om at være Forræder mod Staden, mister sine halve Ejendele til Biskoppen og de halve til Staden. Samme Straf lider den, der forraader Raadmændenes hemmelige Forhandlinger.

31. Den, der overbevises om med sit Vidende at hjælpe den, der vil skade, brænde, ødelægge eller udøve nogen Fortræd mod Staden, straffes paa samme Maade.

32. Den, der overbevises om ved Raad, Daad, Understøttelse eller Hjælp at have virket til, at Biskoppens Slot i Kjøbenhavn indtoges, brændtes eller ødelagdes, mister sit Gods til Biskoppen, og hvis han fanges, sættes i evigt Fængsel; samme Straf lider den, der hindrer Biskoppen eller nogen af hans Folk i at gaa ind i eller ud af hans Borg.

33. Hvilketsomhelst Paabud, som Biskoppen eller Fogden i hans Navn gjør, skal, naar Tidens Krav medfører det, gjemmes i Staden under den Straf, der er knyttet til Paabudet.

34. Hvis nogen bliver forhaanet eller stædes i Fare i eller omkring Biskoppens Slot, skulle Borgerne komme til Hjælp, saa hurtig de faa det at vide; den, der overbevises om ikke at have gjort det, mister sin halve Hovedlod til Biskoppens Kasse. Ligesaa skulle Biskoppens Folk fra Slottet komme Staden til Hjælp, hvis de blive tilkaldte, dog saaledes at der bliver en Vagt tilbage der.

35. Overbevises nogen om at holde Frille, skulle begge straffes efter Biskoppens Kjendelse.

36. Den Borger, der klager over Biskoppen for nogen verdslig Dommer, mister al sin Ejendom til denne og forvises for bestandigt af Staden.

37. Den Borger, der overbevises om at have klaget for nogen, verdslig Dommer over sin Medborger eller over Gæst for Fornærmelse, der er sket i Kjøbenhavn,

I s.36

uden Biskoppens særlige Tilladelse, lider ovennævnte Straf, dog saa at den halve Lod tilfalder Biskoppen, den halve Staden.

38 Den Borger, der overbevises om, ikke at have ydet Biskoppens Foged eller hans Tjenere, der vogte Staden, sin Hjælp, naar den er paakaldt, bøde 10 Mark, anden Gang 20 Mark, tredie Gang mister han sin Hovedlod og forvises Byen.

39. Den, der overbevises om at have truet en andens Person eller Ejendom, skal stille Borgen, at han hverken ved Raad eller Daad vil skade ham ved sig selv eller andre; vil han ikke stille Borgen, mister han alt hvad han har i Kjøbenhavn og uddrives af Byen (de sidste 4 Ord forbigaas i den yngre Text).

40. Den, der truer med selv eller ved andre at ville afbrænde Staden, straffes efter Fogdens og Raadmændenes Dom.

41. Den, der forser sig i Staden og flyr, hans Navn skrives i Stadens Bog, og kan han gribes, straffes han paa tilbørlig Maade.

42. Alle aandelige Sager behandles og afgjøres efter kanonisk Ret

43. Ingen Testamentarv udbetales nogen, saalænge man ved, at noget af den afdødes Gæld ikke er betalt.

44. Det forbydes at holde særlige Møder om offenlige Anliggender, uden Fogden og Raadmændene sammenkalde dem; den, der gjør det, mister sin Hovedlod til lige Deling mellem Biskoppen og Staden, men Hovedmanden eller Hovedmændene skulle desuden for altid forvises Staden.

45. Ingen maa bære Vaaben indenfor Byens Porte eller han skal betale Biskoppen og Staden hver 10 Mark. Fra denne Bøde ere dog undtagne Biskoppens Folk, der skulle vogte Byen, men den Gæst, der kommer dertil, skal nedlægge Vaabnene i det Herberg, hvor han tager ind, og Husbonden skal meddele ham, at saadan er Byens Lov; men vil han ikke aflægge Vaabnene, skal Borgeren (den yngre Text: Kjøbenhavns Ret) ikke beholde ham i sit Hus; gjør han det, bøde han 10 Mark til Biskoppen og ligesaameget til Staden.

46. Ingen kan blive Borger uden skriftlige Vidnesbyrd eller gode, troværdige Vidner fra det Sted, hvor han før bode.

47. Den Borger, der kjøber noget, som Biskoppen paastaar at have behov, skal have Indkjøbsprisen og ikke mere af Biskoppen og overlade det til ham. Ligesaa forholder det sig med Borgere, der komme andenstedsfra og der have kjøbt.

48. Den, der er født i Staden og som forstaar, vil og kan udøve noget Haandværk som Skomager, Skinder osv., skal ikke betale noget forat udøve det uden 1 Øre til Fogden og 1 Øre til Staden for Lavstegn.

49. Naar der skal skattes, skal hver betale efter sine Ejendeles Værd og intet videre.

50. Den Gæst, der kjøber Fisk eller andre spiselige Ting før den bestemte Torvetid, mister hvad han har kjøbt, og ikke maa nogen Borger fratage sin Medborger, hvad han har kjøbt, men det maa alene Biskoppen, hvis han er i Byen og har det nødigt.

51. Den, der vil gjøre Barnesko, maa gjøre det uden Bøde, og Skomagerne maa uden Bøde kjøbe de nødvendige Huder og Skind.

52. Enhver Bager maa bage Brød, saa ofte han vil, og den af de andre Bagere, der hindrer ham deri, bøde 3 Mark til Biskoppen, 3 Mark til Staden og ligesaa meget til den paagældende.

53. Den, der bryder Fred, naar Kongen eller Biskoppen er i Staden, betaler 40 Mark til den forurettede og ligesaa meget til Biskoppen og til Staden.

54. Den Raadmand, der overbevises om at tage mod Gaver eller Løfter derom i sin Embedstid af nogen, der har eller venter at skulle faa Sager, bøde det

I s.37

dobbelte af Gaven til Biskoppen, ligesaa meget til sine Kaldsfæller og være vanæret i Fremtiden.

55. Den, der opfører sig som Raadmand og ikke er indsat af Biskoppen i Roskilde, mister sin Hovedlod og bliver aldrig Raadmand i Fremtiden.

56. Naar nogen gaar ind og dræber en anden indenfor Byens Planker, sættes han i evigt Fængsel.

57. Den, der saarer en anden med Sværd, Spyd eller andet Slags Vaaben, bøde for hvert enkelt Saar til den saarede 6 Mark, for et dobbelt ligesaa meget og samme Sum til Biskoppen og til Byen, og for hvert Ben, der trækkes ud deraf, efter de gamle Landslove, og bliver der noget Lyde af Saaret, skal det vurderes af Fogden og Raadmændene.

58. Den fattige, der har forbrudt sig, skal overgives til Straf efter Fogdens og Raadmændenes Kjendelse, fordi han ikke har Penge at bøde med. (Den yngre Text har derefter følgende §, der ikke findes i den ældre: Den Borger, der findes hemlig eller aabenbare, selv eller ved en anden at virke for, at de af Roskilde Biskop med hans Kapitels Samtykke nu og i Fremtiden givne Love ikke holdes i Hævd, skal ikke alene anses for mensvoren, men desuden miste sin Hovedlod.)

59. Den, der afhugger en andens Ben eller Haand eller river hans Øjne ud, bøde den saarede 40 Mark, Biskoppen og Staden hver 20 Mark.

60. Den, der slaar en anden med Stav, udraget Sværd, Sten, Kølle, Ben eller lignende, bøde den skadelidte 6 Mark, Biskoppen og Staden hver 3 Mark. men den, der slaar en anden saaledes, at det kaldes velslaaet (trælslaaet?), bøde den fornærmede 40 Mark, Biskoppen og Byen hver 20 Mark.

61. Den, der giver en anden en Kindhest eller drager ham i Haaret eller paa en haanlig Maade tager ham i Næsen eller Ørerne eller river i hans Kinder eller Klæder med Hænderne, Sværd eller Kniv uden Kjødsaar eller støder ham ud i Skarnet, bøde til den skadelidte, Biskoppen og Staden hver 3 Mark.

62. Den, der, medens han leger Tavl, faar en Kindhest eller drages i Haaret af sin Medspiller, bliver ikke delagtig i ovennævnte Bøde, og den, der dræbes under Spillet, maa ikke jordes paa Kirkegaarden.

63. Den, der gaar ind i en andens Hus for med velberaad Hu at slaa Husbanden eller nogen anden i hans Hus, bøde til den slagne, Biskoppen, Staden og Husbonden 40 Mark til hver, men den der gaar ind i en andens Hus og dræber nogen, sættes i evigt Fængsel, fordi det kaldes Orbodemaal.

64. Naar nogen skyder Pil, Spyd eller Sten af Slynge eller noget lignende ind i en andens Gaard eller Hus, saa de skade og dræbe nogen, kaldes det Orbodemaal, men dør den ramte ikke, bøde Gerningsmanden til den skadelidte, Biskoppen, Staden og Gaardens eller Husets Ejer 40 Mark til hver, og den, der dræber eller saarer nogen paa Skib, straffes nærmest paa samme Maade.

65. Den, der bryder Fred i det Hus, der hedder Endeboth og imellem (det og?) Skibenes Indløb paa begge Sider af hin store Befæstning, bøde til den skadelidte, Biskoppen og Byen hver 40 Mark. (l Overskriften i den yngre Text staar: om Overholdelsen af Fred fra Taarnet til Ændæboth.) Ved den store »vicus«, der hos Middelaldrens Skribenter betyder en Borg uden Befæstning med Mure foruden at det betydede By forstaas sandsynligvis Taarnet paa Revshalen, om hvilket der oftere er Tale, og Meningen er her, at der skal holdes Fred paa den Holm, hvor Taarnet ligger ved den ene Ende og hvor Endeboth, der formodenlig var et Slags Samlingssted for Søfolk eller Toldbod, ligger ved en anden Ende). Suhm oversætter vicus ved Gade (Historie XI. 173) ligesaa »Erik af Pommerns Stadsret« § 41.

I s.38

66. Den, der styrter en anden i Vandet, bøde til den skadelidte, Biskoppen og Byen hver 20 Mark.

67. Den, der tilbageholder en Ugærningsmand, der vil fly af Staden, og overgiver ham til Fogden, skal have en Del af de Bøder, denne skulde give, efter Fogdens og Raadmændenes Tykke.

68. Den, der overtræder Stadens Love og ingen Ejendom har i den, som ere tilstrækkelige til at bøde for hans Forseelse, skal stille Borgen, men kan han ingen faa, overgives han til Biskoppens og Stadens Varetægt, indtil han har tilfredsstillet dem.

69. Almindelig Torvedag er hver Onsdag og hver Løverdag, og den, der krænker Freden disse Dage, bøde til den skadelidte, Biskoppen og Byen hver 40 Mark. Freden varer fra Solopgang til Aftenklokkens Slag.

70. Naar nogen dør, der har Børn. som endnu ikke ere komne til Skæls Aar, skal den nærmeste Slægtning i Fogdens og Raadmændenes Nærværelse modtage Arveparten, imod at stille tilstrækkelig Borgen indenfor Staden, at Arvingerne skulle faa den, naar de ere komne til Skæls Aar, men hvis Ildløs udenfra fortærer Husene, skal han ikke godtgjøre den. Vil eller kan han ikke stille Borgen, skulle Raadmændene tage mod Børnene og deres Gods i Fogdens Nærværelse og give dem deres Arv, naar de komme til Skæls Aar.

71. Dør nogen uden Arvinger, skulle Raadmændene i Fogdens Nærværelse modtage hans Ejendele og vogte dem, og kommer nogen lovlig Arving inden Aar og Dag, skal han modtage dem i Fogdens Nærværelse. Ellers tilfalde de Biskoppens Kasse.

72. Ingen kan nyde nogen Arvedel, førend den afdødes Gæld er betalt.

73. Ingen, der gjør Bryllup, maa have mere end 30 Brikker og 5 Retter og hver Dag betales 4 Skilling (Ørtug) af hvert Fad undtagen af gejstlige. Har han flere, betales 1 Mark til Biskoppen og 1 Mark til Staden.

74. De, der stjæle fra Borgerne, skulle holdes i Fogdens Gæmme fra den Tid de tages til næste Tingdag, hvorfor hver Familie aarlig betaler Fogden 4 Penninge. Har nogen Gæst taget sin Tyv i Kjøbenhavn, skal han betale Fogden ½ Mark og føre sin Tyv med sig; bliver Tyven ført for Tinget, dømmes han af Borgerne. (Den yngre Text har: Gæsten betaler ½ Mark til Fogden for Tyven og denne dømmes næste Tingdag efter Stadens Ret).

75. Hvad Raadmændene bestemme og forordne med Biskoppens Samtykke og Vilje, skal staa fast, og den der siger imod, skal miste sin halve Hovedlod.

76. Bliver der rejst og afgjort noget Spørgsmaal i Henhold til de Love, der ere givne Staden af Biskoppen eller skulle gives i Fremtiden, eller ifølge fornuftige og billigede Vedtægter, skal det forblive gyldigt for Raadmændene, der i Fogdens Nærværelse sidde i Raadet. Den der gjør derimod, skal bøde Biskoppen og Staden sin halve Hovedlod.

77. Ingen skal stævnes for verdslig Ret uden ved en Bysvend, der bærer en Stav med Biskoppens Mærke, og han skal stævnes i 2 Naboers Nærværelse, og ingen bør stævnes af ham uden til Thinget eller til det Sted, der hedder Endeboth, eller til Raadet, hvor Raadmændene og Fogden sidde, dog Biskoppens Ret ukrænket til at stævne til hvilket Sted han vil.

78. Den, der stævnes og ikke møder, bøde første Gang til Biskoppen 6 Ører, anden Gang 12 Ører, tredje Gang 3 Mark, fjerde Gang 40 Mark, siden skal han og alt hans Gods være i Biskoppens Magt.

79. Den Borger, der for Forretningers Skyld forlader Staden og vil blive borte over 6 Dage, skal stille Fuldmægtig for sig, ellers stævnes han og straffes som den, der

I s.39

gjør Retløse. Det samme sker, hvis han bliver syg og ikke inden en Maaned fra sin Sygdoms Begyndelse stiller Fuldmægtig.

80. Den der findes ikke at have ret Alen, Skæppe, Vægt, »Punder«, Bismer eller deslige, bøde første Gang 3 Mark, anden Gang 6 Mark, tredje Gang mister han sin Hovedlod og er æreløs.

81. Den, som bortfører noget af Byens Vold, overgives til Baadmændenes og Fogdens Dom.

82. Den, der bryder Stadens Planker eller Befæstning, bøde 40 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden; er han fattig, sættes han i Stadens Fængsel.

83. Den, der overstiger det Stakit, der omgiver Havnen, skal lide samme Straf. Den, der gaar neden under Plankerne eller løsner dem, for at han kan komme ind, skal lide samme Straf. Ligesaa sker med den, der bortfører de Sten, der høre til Stadens Befæstning.

84. Den, der overbevises om at have slaaet en Vægter, bøde 40 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden, og har han intet, skal han sættes i Stadens Fængsel. Men kan han ikke overbevises og Formodningen er imod ham, skal han rense sig med 6 Nævninger. Vægteren skal lide samme Straf, hvis han slaar nogen uden bestemt Grund.

85. Vægterne skulle føre den, der om Natten vanker om i Byen, til hans Herberg, og har han intet, skal han stille Borgen; ellers skal han være under Byens Bevogtning til Morgen, at han kan klare for sig.

86. Naar Byens Klokke ringer, skulle alle Vægtere være paa deres Poster til samme Klokke ringer ad Morgen, og da skulle Portvogterne være tilstede, til der ringes med den ad Aften; den, der ikke gjør det og overbevises derom, skal bøde 3 Mark til Staden eller sættes i Fængsel. Ved samme Klokkes Ringning skulle Portene og Havnen lukkes og aabnes

87. Kvinde, der er bleven Enke, skal tage Værge inden 6 Uger eller bøde 3 Mark til Biskoppen og ligesaa meget til Staden.

88. Efterlader nogen sig Børn, der ikke ere komne til Skæls Aar, skulle Raadmændene bese og vurdere deres Gods, og Borgen stilles, at deres Moder ikke skal adsprede og forøde det.

89. Hvis nogen, der ejer Grunde og Huse, gaar i Kloster, skal han sælge dem til Borgere, efter at de ere tilbudte Biskoppen, og føre rede Penge med sig.

90. Hvis nogen som Barn indtræder i Kloster mod sin Faders Vilje, maa han i Fremtiden ikke faa noget af sin fædrene eller mødrene Arv.

91. Ingen maa have Magt til at kræve sin Hovedlod, medens Forældrene leve, hvis de ikke ere i Vej med at ødelægge deres Gods.

92. Hvis en Datter gifter sig mod sin Faders Vilje, maa hun i Forældrenes Live intet faa af sin fædrene eller mødrene Arv.

93. Hvis en Borgersøn taber mere i noget Spil end en Øre, er han ikke bunden til at betale det.

94. Ingen Borgers Tjener kan tabe mere i noget Spil end ovenfor er sagt, men den som vinder, skal miste alt.

95. Har nogen en lovlig Hustru og tager en Medhustru og ikke kan forbedres gjennem Kirken og ved et Aars Bandsættelse, skal han straffes efter Fogdens og Raadmændenes Dom. Det samme sker med enhver, der offenlig er bandsat et Aar i gjennem.

96. Saarer eller slaar en med Vilje en anden under Ildebrand og overbevises derom, skal han bøde til den skadelidte, Biskoppen og Byen hver 40 Mark, og den, der i en saadan Tid gribes i Tyveri, skal lide Tyvs Straf.

I s.40

97. Nedbrydes nogens Hus paa saadan Tid, eller det nedhugges med Økse eller nedrives med Hager, skal de, der bo foran Ilden, holde ham skadesløs efter Raadmændenes Skjøn.

98. Kjøber nogen noget, hvortil man skal have det Vidne der kaldes »Ven« (Wijn), og ikke har ham, skal han bøde 3 Mark til Biskoppen.

99. Den Lovovertræder, der ikke kan betale sin Bøde, skal straffes med Fængsel for Livstid eller for en Tid efter Overtrædelsens Beskaffenhed.

100. Naar nogen dømmes til at miste sit Liv for nogen Brøde eller sættes i evigt Fængsel, tilfalder hans Gods Biskoppens Kasse.

101. Drager nogen ud af Staden med Hustru og Ejendomme og ikke kommer tilbage inden et Aar, mister han sin Borgerret, hvis han ikke faar den paany.

102. Kjøber nogen noget ved Haandgiven (Handsal), maa han hæve Handlen samme Dag, naar han giver Sælgeren 2 Ører, men har han haft det kjøbte Natten over, kan Kjøbet ikke gaa tilbage. Men har han kjøbt noget, som han først har set, og drukket Lidkjøb, staar Handlen ved Kraft.

103. Tilstaar eller overbevises nogen om, at han skylder en anden noget, skal der sættes et Tidspunkt, inden hvilket han i rede Penge skal betale sin Gæld; gjør han det ikke, skulle Raadmændene med Fogden vurdere saameget af hans Gods, som hans Gæld er værd og anvise Kreditoren; vægrer han sig ved at tage derimod, skulle Raadmændene beholde det vurderede Gods og betale Kreditoren rede Penge.

104. Hvis noget Skib findes uden Besætning mellem Skovshoved og Rødovre Aa, Saltholm eller Amager, skal det ikke anses for Vrag. Den, der finder det, skal føre det til Slottet og faar Løn for sit Arbejde efter Skik og Brug. (Den nyere Text har: faar Løn for sit Arbejde af Fogden; den der ikke gjør det, anses for at ville stjæle Skibet. Fogden skal overgive Skibet til Ejermanden, naar han kommer, og faar Lønnen for Arbejdet efter Skik og Brug).

105. Angribes nogen af Spedalskhed, kan han ikke tvinges til at træde ind i de spedalskes Hus, saalænge han undgaar offenligt Samkvem med andre.

106. Ingen, der bor paa Biskoppens Grunde, skal fjernes derfra, saalænge han betaler den aarlige Afgift, der fra gammel Tid hviler derpaa, af samme Størrelse som da Afgiften paalagdes, dog foruden de Paalæg, der i disse Dage ere gjorte og i Fremtiden ville gjøres; dog skulle nogle Boder, der særlig skulle gjøre Arbejde for Slottet, undtages herfra.

107. Alle Privilegier, der af Roskilde Kirkes Prælater til nærværende Tid ere undte Staden, skulle være ugyldige, uden forsaavidt de ere indførte i disse Paragrafer. Disse Paragrafer eller Love ere givne nu, idet der er forbeholdt Biskoppen fremdeles som nu Magt til at fortolke, ændre dem og gjøre andre ny Bestemmelser, eftersom Tidens Krav medfører og det synes ham med hans Kapitels Samtykke at kunne gavne.

(Den yngre Text tillægger: Opdykker nogen Artikel, der ikke afgjøres ved disse Love, skal den drøftes og afgjøres af Biskoppens Foged og Raadmændene, hvis de ere enige. Kunne de ikke komme overens, gaar Sagen til Biskoppen, der selv paadømmer den. Alle saadanne ny Artikler, der afgjøres af Foged og Raadmænd, skulle Borgerne indføre i Stadens Bog under 3 Marks Bøde).

Sket i Kjøbenhavn Aar 1294, 29 Jan., Biskop Johannes's 4de Embedsaar.

(Den yngre Text tillægger: Biskoppens verdslige saavelsom aandelige Ret gaar fra Tuleshøw til Gamlebothehafn, til Amager, Saltholm, Kjøbenhavn og hvad der ligger imellem).

I s.41

Ad perpetuam rei memoriam. Leges, que sequntur, edite sunt per episcopum Roskildensem de consilio capituli sui et recepte a ciuibus Hafnensibus ad vtilitatem inhabitancium ciuitatem Hafnensem, necnon veniencium ad eandem.

1. (4.) Ne convivia vel sodalicia Hafnis habeantur. 1)

Cum non solum a malo, sed ab occasione mali, est abstinendum, statuitur, ne eje cetero aliqua convivia seu sodalicia, que wlgariter gilde uel hwirwing dicuntur, Hafnis habeantur a quibuscumque, clam uel aperte, uel quecumque alie colligaciones in fraudem huius statuti sub quocumque colore, per quas effectus dictorum conuiuiorum uel sodaliciorum aliquatenus possint haberi, et vis huius constitucionis salubris valeat in aliquo impediri. 2) Qui autem contra hanc constitucionem aliquid attemptauerit, xl marchas soluet, quarum medietas cedat episcopo et medietas communitati ville Hafnensis. Si autem transgressor huius constitucionis inops fuerit, a ciuitate, irrediturus, cum ignominia expellatur, et quicumque eum sic expulsum in hospicio receperit scienter, tres marchas soluet.

2. (5.) De fraude cavenda contra leges Hafnenses.

Item quia plura sunt attemptata Hafnis in fraudem ecclesie Roskildensis et preiudicium, necnon legis municipalis, in grauamen ciuium ibidem, 3) opera efficax detur, vt reuocentur, et caueatur, ne decetero fiant, et qui inuentius fuerit hec impedire, soluat episcopo tres marchas et communitati tantumdem.

3. (6.) Ne mutuum fiat nomine communitatis.

Item quia villa Hafnensis ex mutuo, quod nomine communitatis sepe fecerat, est grauiter dampnificata in tantum, quod diuites pauperes suut effecti, et qui aliquid habere videbantur, jam panem mendicant, prohibetur et prohibendo statuitur, ne decetero nomine communitatis mutuum aliquid fiat alicui per quoscumque. Quod si factum fuerit, communitas ipsa episcopo duplum soluat. Non tamen prohibetur quisquam de proprio mutuum facere et proprio nomine cui velit.

__________

1) Denne og alle følgende Overskrifter ere tagne af den Roskildske Biskops Jordebog, som Langebek har ladet aftrykke i Script. rer. dan. VII. 86 flg., ligesom og de i Klammer satte Kapiteltal angive Kapitlernes Følge i Stadsretten, saaledes som den er indført i omtalte Jordebog.

2) L. tilføjer: nisi si (sint?) convivia, que dominus Episcopus instituerit cum consensu capituli sui.

3) L. tilføjer: sicut in alienacione fundorum et consimilium.

I s.42

4. (7.) Ne merces vendantur in navibus seu super pontem.

Item statuitur, ne mercatores merces aliquas vendant alicui in nauibus suis seu super pontem, sed eas in foro seu tabernis primo locatis venales exponant. 4)

5. (8.) Ne merces in navibus salsentur.

Item statuitur, ne pisces uel carnes, quas pro mercibus habere volunt, in nauibus suis salsent, sicut merces ipsas sic salsatas amittere nolint.

6. (9.) De mercibus vel numismate falsis.

Item statuitur, ne quis falsatas merces, aurum, argentum, siue numisma falsum Hafnis apportet, statuentes, quod siquis cum falsatis mercibus, auro, argento, uel numismate falsis inuentus fuerit in villa Hafnensi, ipsas amittet. Si autem compertus fuerit, eas vendere scienter, tales siue eis vti velle alienando, ad arbitrium aduocati et consulum gravius puniatur.

7. (19.) De alienacione fundorum.

Item statuitur, 5) ne quis fundum vendat in ciuitate Hafnensi, antequam emptor factus sit ciuis ibidem, alioquin fundum cum suis edificijs amittet.

8. (23.) Qualiter quis fit ciuis Hafnensis.

Item nullus reputabitur ciuis Hafnensis, antequam episcopo Roskildensi 6) prestiterit fidelitatem, 7) et quicumque ciuis Hafnensis alteri domino fecerit homagiurn quam episcopo Roskildensi, infra tres menses immeditate sequentes vendet hereditatem, quam habet Hafnis, nec ulterius reputabitur esse ciuis.

9. (26.) De muliere nubente hærræmaan.

Item si mulier Hafnis habitans nupserit viro, qui dicitur herræman, ciuitatem Hafnensem exibit, 8) et vendet hereditatem suam uel heredibus suis relinquet, si sint ciues Hafnenses, infra predictos tres menses.

10. (29.) De mulcta et usu earum.

Item quicumque infra muros et fossata ciuitatis taliter excesserit, ut xl marchas soluere debeat pro emenda, primo debentur

__________

4) L. tilføjer: alioquin res sic venditas et precium amittant.

5) L. tilføjer: quod.

6) aduocato nomine episcopi L.

7) sacramentum de legibus Hafnensibus seruandis et L.

8) L. tilføjer: infra III menses immediate sequentes.

I s.43

episcopo xl marche, deinde pro eadem causa alie xl marche communiter episcopo et ciuitati, ita quod medietas cedat 9) episcopo et reliqua medietas usui ciuitatis, et eodem modo de quibuscumque causis obseruabitur, excepta emenda nouem solidorum, quam ad vsus ciuitatis integraliter recipiant ciues et integraliter pro parte episcopi recipiat aduocatus. Ubi autem et in quibus articulis per noua statuta episcopi indulte sunt vsui ciuitatis xl marche, illas ciues integraliter recipiant absque difficultate. Omnia autem, que sic recipiunt ad communitatem, in vsus ciuitatis conuerti debent, videlicet ad fossata, planccas et pontes faciendos, de quibus vna cum alijs ville redditibus camerarii ciuitatis in presencia episcopi et consulum compotum reddant, 10) saltem semel in anno, cum per episcopum fuerint requisiti.

11. (31.) De transitu episcopi in Scaniam.

Item si episcopus Roskildensis, suis exigentibus negocijs, in Scaniam voluerit personaliter transfretare, ciues sibi tenentur prouidere in naui et duodecim nautis, quibus prouidebunt eundo, morando, et redeundo, in expensis ciuitatis; qui si defecerint, soluent ciues episcopo expensas et interesse et pro quolibet nauta deficiente tres marchas.

12. (32.) De metsommergyald.

Item ciues omnes et singuli soluere tenentur semel in anno mitsummersgiald, 11) nisi quos exemerit episcopus de gracia speciali. 12)

13. (33.) De ølgyald.

Item qui tabernas excercent vendendo seruisiam, soluere debent annuatim duas oras, vnam videlicet in hieme et alteram in estate more consueto, 13) salua factura brasei, que episcopo debetur.

14. (11.)

Item nulli hospitum liceat per modios annonam in foro emere, lardum, carnes, siue animalia, esui deputata, ad quantitatem et vsurn mercium; quod si factum fuerit, res sic emptas emptor amittet. Et quicumque ciuium cum denarijs hospitum tin fraudem res huiusmodi emerit, soluet quantum res constitit empta.

__________

9) L. tilføjer: ipsi.

10) reddent L.

11) metsommersgyald L.

12) L. tilføjer: et quicunque in termin o statuto non soluerit, tres marchas emendet.

13) L. tilføjer: et qui non soluerit termino consueto, emendet tres marchas.

I s.44

15. (10.) Qualiter emere et vendere debent hospites.

Item nulli hospitum liceat cutes recentes uel pelles agninas emere, nec pannum uel telam scindere, nec scabellum rerum venalium in foro exponere, quod qui fecerit, res emptas, seu eciam taliter venditas, amittet.

16. (34.) De expedicione facienda.

Item nullus ciuium tenetur ad aliquam expedicionem faciendam in nauibus, equis aut in armis, nisi ad defendendum episcopum seu bona ecclesie, si insultus aliquis fiat in eis, ita tamen prope ciuitatem, quod eadem die ire valeant et redire, nisi tam euidens fuerit necessitas, quod eordm auxilio indiguerit tempore longiori, ad que defendenda pro totis viribus et posse sub pena tocius porcionis sue 14) omnes pariter tenebuntur. Sed hoc statutum intelligendum est saluo edicto regio, communiter facto per regnum ad inuadendum inimicos ipsius seu pro patrie defensione.

17. (35.) De insultibus reprimendis.

Item si infra septa ciuitatis alicui ciuium, canonicorum, mercatorum, seu suorum familie, uel alicui de familia episcopi insultus uel alia iniuria facta fuerit, 15) omnes ciues in proximo circa jacentes et hoc scientes accurrere debent ad succurrendam iniuriam pacienti, nocte siue die, pulsata campana uel non pulsata; quod qui non fecerit, capitalem porcionem suam amittet, conuictus testimonio quatuor vicinorum suorum uel saltem duorum proximorum. Si autem huiusmodi excessus commissus fuerit, taxabunt penam secundum enormitatem ipsius insultus et iniurie tres ciues et tres de familia episcopi, omnes sex prius adiurati, vt iustam faciant taxacionem, qui si concordare non poterint, episcopus septimum, adiuratum vt prius, adhibebit, et tunc stabitur iudicio partis maioris.

18. 16)

Item si tempore pacis per cuiuscunque incuriam siue negligenciam fossata deteriorata fuerint uel plancce ceciderint, infra triduum eadem incipiat reparare et ad statum pristinum redigere continuando. Sed si de guerra timeatur, eadem die omnia restaurentur, quod nisi

__________

14) siue L.

15) L. tilføjer her: in posterum non procedat og det øvrige Indhold af Kap. 28 fra de anførte Ord og til Enden, hvilket er aabenbar urigtigt, da Begyndelsen af Kapitlet saaledes bliver meningsløst.

16) Fattes hos L.

I s.45

fecerit, ciuitas faciet, et postea taxabitur expensa ibidem impensa et satisfactio supradicto modo, secundum culpe similiter et contumacie quantitatem.

19. 17)

Item statuitur, quod si aliquis vias uel alia, que aduocato et consulibus videbuntur expediencia, non fecerit, per ipsos punietur iuxta modum culpe.

20. 18)

Item non sigilletur aliqua littera sigillo ciuitatis, nisi prius examinata fuerit per aduocatum castri et clericum eiusdem, necnon et duos consules sigillum custodientes, qui habebunt clauem ad clausuram sigilli, et alteram clauem predicti aduocatus et clericus de castro, quod si contrarium factum fuerit, habentes claues ad predictum sigillum iuxta arbitrium episcopi punientur.

21. 19)

Item statuitur, quod consules ad singulos tractatus, quos communiter habebunt, aduocatum castri aduocent et nichil incipiant seu finiant absque eius presencia uel saltem illius, quem deputauerit loco sui de familia nostra, si personaliter fuerit inpeditus; quod si secus factum fuerit, quilibet consulum in illo tractatu existens soluet episcopo tres marchas et tantumdem vsui ciuitatis.

22. (20.)

Item quod promisit communitas, tam ex parte sua quam ex parte heredum suorum, et iuramento confirmauit, quod futuris temporibus nulli ciuium licitum erit, fundum suum inpignorare seu ypotecare, dare, vendere, permutare, uel aliquo titulo alienare principi aut militi uel homini, qui wlgariter dicitur 20) hærræ man, seu alicui loco religioso, et si quispiam necessitate compulsus fundum suum alienare debeat, minime sibi licebit hoc facere, nisi prius episcopo venalis legittime offeratur, et si secus a quoquam presumptum fuerit, contractus huiusmodi irritus sit, nec robur firmitatis optinebit, quocumque videbitur modo uel lege vallatum, sed fundus sic alienatus fisco episcopi asscribatur; nec tamen carius vendere episcopo debetur 21) sed secundum communen estimacionem fundorum seu domorum. Hoc autem

__________

17) Fattes hos L.

18) Fattes hos L.

19) Fattes hos L.

20) L. forbigaar dicitur.

21) debet L.

I s.46

statutum extendi volumus ad agros, quos aliqui ciuium habent iuxta ciuitatem 22) Hafnensem.

23. (27.) De tutelis.

Item nullus infra ciuitatem accipiet defensorem seu patronum cause extra degentem, quacumque ex causa, sine licencia episcopi speciali, siue 23) sit vidua, orphanus, uel pupillus; contrarium faciens soluet episcopo viginti marchas et tantumdem vsui ciuitatis.

24. (30.)

Item statuitur, quod vbicumque pro aliquo facto emenda debetur episcopo et ciuitati, primo satisfiat leso, deinde episcopo, et postea ciuitati, et si ciues 24) contrarium fecerint, emenda carebunt illa vice et cedat episcopo.

25. (21.)

Item statuitur, quod nullus fundum habens in ciuitate 25) vocem uel potestatem habeat, racione dicti fundi, quoquo modo impediendi commune bonum ciuitatis, videlicet ne fossata uel vie procedant, prout vtile visum fuerit episcopo iuxta consilium sapientum, dummodo ei pro fundo competens recompensacio exhibeatur, alioquin ipsum fundum amittet. Et si consules ad vtilitatem ciuitatis pecierint ab aliquo ciuium ligna, lapides, ferrum uel cementum, aut hijs similia, contradicere nullus audeat, sub pena amittendi rem petitam, dummodo precium competens ei exhibeatur pro predictis.

26. (22.)

Item statuitur, quod omnia loca, in quibus res alique vendi debeant, 26) ordinet episcopus et assignet inposterum, consilio consulum requisito.

27. *)

Item statuitur, quod super quocumque facto, causa uel contractu testimonium duorum consulum Hafnensium affuerit, nullus se lege negatiua valeat defensare.

28. (35).

Item statuitur, quod lex negatiua Hafnis inposterum non procedat 27) inter ciues, dummodo contrarium possit probari per tres ciues uel saltem per duos testes ydoneos et fidedignos, testis autem

__________

22) villam L.

23) L. tilf.: etiam.

24) L. tilf.: Hafnenses.

25) L. tilf.: Hafnensi.

26) L. tilf.: publice et pro communitate.

*) Fattes hos L.

27) See Not. 15 til Kap. 17.

I s.47

conuictus de falso testimonio infamis habebitur inperpetuum et ad nullos actus *) legittimos admittetur. Vbi autem causa aliqua dubia fuerit et plene probari non potest, incausatus de ea negatiua lege se defendet more antiquo.

29. (36.) De dominio ciuitatis Hafnensis.

Item quicumque conuictus fuerit, vt est premissum, quod operam dederit, vt alius habeat dominium ciuitatis Hafnensis, quam episcopus Roskildensis, qui verus est dominus in vtroque iure, seu qui alium recognouerit habere dominium in eadem, bona sua omnia fisco episcopi asscribentur, et a ciuitate turpiter eiciatur, salua in omnibus reuerencia, que debetur domino regi Dacie, ad quam ei exhibendam vbique, et specialiter, cum ad ciuitatem Hafnensem declinauerit, sunt astricti.

30. (39.) De pena proditoris ciuitatis et secretorum consulum.

Item quicumque, vt premissum est, conuictus fuerit, quod sit proditor ciuitatis, omnia bona eius pro medietate fisco episcopi asscribentur, et reliqua medietas ciuitatis vsui reseruetur. Eandem penam subibit quicumque consulum tractatus ipsorum secretos reuelauerit.

31. (40.) De eodem.

Item quicumque conuictus fuerit, quod aliquem, ciuitatem prodere volentem, incendere, deuastare, seu atrocitatem aliquam facere in eadem, scienter fouerit, punietur pena predicta.

32. (42). De jure castri.

Item quicumque conuictus fuerit, operam dedisse consilio, auxilio uel fauore seu opere, quod castrum episcopi Hafnis 28) capiatur, incendatur, uel destruatur, bona ipsius omnia fisco episcopi asscribentur, et si captus fuerit, carceri perpetuo tradetur; eandem penam subibit, qui episcopum seu aliquem de familia eius impedierit, castrum suum intrare seu exire volentem.

33. (43.) De pena edictorum.

Item quodcumque edictum fecerit episcopus, uel aduocatus eius nomine suo, pro loco et tempore, necessitate temporis hoc exigente, seruabitur in ciuitate Hafnensi sub pena annexa illi edicto.

__________

*) contractos L.

28) Hafnense L.

I s.48

34. *)

Item si insultus aliquis aut periculum aliquod acciderit in castro episcopi uel circa castrum, ciues, quam cito sciueriont, in auxilium uenient huius periculi; qui conuictus fuerit hoc non fecisse, medietatem capitalis porcionis sue amittet et fisco episcopi asscribetur. Similiter familia episcopi de castro veniet in auxilium ciuitatis, si vocata fuerit, ita tamen quod salua sit custodia in castro.

35. (2.) De concubinis.

Item quicumque conuictus fuerit publice tenere concubinam in ciuitate Hafnensi, vterque eorum ad arbitrium episcopi punietur.

36. (37.)

Item quicumque ciuium Hafnensium querimoniam aliquam deposuerit coram aliquo iudice seculari de episcopo, omnia bona sua 29) fisco episcopi asscribentur, et ille transgressor a ciuitate eicietur irrediturus.

37. (38.) De eodem.

Item quicumque ciuium conuictus fuerit, querimoniam deposuisse coram aliquo iudice seculari de suo conciue uel de hospite pro offensa, que facta est Hafnis, absque licencia episcopi speciali, penam subibit proximo dictam, ita tamen quod medietas porcionis sue cedat episcopo, et reliqua medietas vsui ciuitatis.

38. (44.) De auxilio prestando aduocato.

Item quicumque ciuis Hafnensis conuictus fuetit, non prestitisse auxilium aduocato episcopi uel famulis eius, ciuitatem custodientibus, vocatus per eos, soluet decem marchas, secundo conuictus viginti marchas, tercio conuictus in consimili capitalem porcionem suam amittet et a villa eicietur.

39. (45.) De inferentibus minas.

Item quieumque alteri miuas intulerit, de hoc conuictus caucionem prestabit, quod nec consilio nec auxilio per se uel per alios ledatur ille; qui si caucionem prestare noluerit, amittet omnia que habet Hafnis et a villa eiciatur. 30)

40. (41.)

Item qui minatus fuerit ciuitati, quod eam incendat uel incendi procuret, aduocati et consulum iudicio punietur.

__________

*) Fattes hos L.

29) L. forbigaar sua.

30) a villa eiciatur fattes hos L.

I s.49

41. (50.) De transgressore fugitiuo.

Item quicumque offenderit in ciuitate et fugerit, nomen eius scribetur in libro ciuitatis, et cum poterit comprehendi, modo debito punietur.

42. (1.) De jure ecclesiastico.

Item omnes cause ecclesiastice secundum statuta 31) canonum debent discuti et diffiniri.

43. (3.) De testamentis.

Item nullum legatum in testatnento exsoluetur alicui, quamdiu manifestum fuerit, aliqua defuncti debita esse insoluta.

44.*)

Item inhibetur, ne aliqui congregacionem aliquam faciant specialem Hafnis, tractaturi de aliquibus negocijs, nisi eos aduocatus et consules duxerint conuocandos; qui secus fecerint, capitalem porcionem, diuidendam equaliter inter episcopum et ciuitatem, [amittant], sed principalis illius congregacionis vltra penam iam statutam a villa eiciatur irrediturus, et si plures fuerint principales, singulis fiat idem.

45. (46.) Ne arma portentur.

Item nullus infra portas ciuitatis Hafnensis portabit arma; qui contrauenerit, decem marchas soluet episcopo et decem ciuitati. Ab hac autem pena excepta est familia episcopi, que debet custodire ciuitatem Hafnensem, hospes utem, qui venit deforis, arma deponet in hospicio, ad quod declinauerit, et hanc esse legem ciuitatis Hafnensis, domesticus manifestabit eidem, quod si hospes receptus arma deponere nolit, ciuis 32) Hafnensis non sustinebit eum in domo sua; quod si fecerit, decem marchas soluet episcopo et totidem ciuitati.

46. (24.)

Item nullus fiat ciuis Hafnensis sine litteris testimonialibus uel bonis testibus, quibus credi debet, illius loci, in quo prius 33) habitare consueuit.

47. (12.) De emptis episcopo dimittendis.

Item quicumque ciuium emerit aliquam rem, quam episcopus suis vsibus dixerit esse necessariam, tantum et non plus recipiet ab episcopo et rem assignabit eidem. Ciues autem aliunde venientes et ibidem ementes eandem legem seruabunt.

__________

31) Jus canonicum discutiantur et diffiniantur L.

*) Fattes hos L.

32) Ei jus Hafnense non osv. L.

33) L. forbigaar prius.

I s.50

48. (47.) De volentibus magistrari.

Item quicumque natus est Hafnis, cum sciuerit, voluerit et potuerit exercere aliquain artem mechanicam, vt pote sutoriam, pellipariam etc., non tenebitur aliquid soluere, vt operetur, nisi tantum vnam oram aduocato et oram ciuitati in signum sue professionis.

49. (92.) De collectis.

Item quando contingit collectam fieri Hafnis, quilibet soluet secundum valorem bonorum suorum et amplius nichil.

50. (13.)

Item quicumque hospes emerit pisces, seu res alias commestibiles, ante horam ciuibus ad emendum taxatam, 34) rem sic emptam amittet, nec sit alicui ciuium licitum rem emptam ab ali[quo ci]ue occupare, sed soli episcopo, si fuerjt in ciuitate et necesse habuerit de eadem.

51. (48.)

Item quicumque voluerit formare calceos pro pueris, hoc ei sit licitum sine pena, et licitum est sutoribus cutes et pelles sibi necessarias emere sine pena.

52. (49.) De pistoribus.

Item licitum est cuilibet pistori, panes pi[str]are quocienscumque voluerit, et quicumque de pistoribus ipsum impedierit, soluet episcopo tres marchas, tantum ciuitati et tantum impedito.

53. (18.) De violacione pacis.

Item quicumque violauerit pacem, domino rege uel episcopo Hafnis existente, soluet leso xl marchas, episcopo tantum, et ciuitati tantum.

54. 35)

Item quicumque consulum conuictus fuerit, quod recepit donaria uel quod sibi promittebantur, dum esset in consulatu, de aliquo, qui habebat causam uel sperabatur habiturus, soluet duplum eius, quod recepit uel sibi promissum fuit, episcopo et aliud duplum suis collegis, et sit infamis inperpetuum.

55. 36)

Item quicumque se gesserit pro consule Hafnensi, non institutus per episcopum Roskildensem, capitalem porcionem summe sue amittet et nunquam decetero erit consul.

__________

34) L. tilføjer: die fori.

35) Fattes hos L.

36) Fattes hos L.

I s.51

56. (52.) De interfectoribus et plageariis.

Item siquis inuadendo aliura interfecerit infra planccas ciuitatis Hafnensis, perpetuo carceri tradetur.

57. (53.) De eodem.

Item quicumque alium wlnerauerit cum gladio, trusorio, seu alterius generis armis, pro simplici wlnere soluet leso sex marchas, pro duplici duodecim, episcopo tantum et ville 37) tantum, et pro quolibet osse, quod inde extrahitur, soluet secundum antiquas leges terre, et si de wlnere aliquod lyte 38) fiat, illud taxabitur per aduocatum et consules ciuitatis.

58. (62.)

Item quicumque pauper [insu]dans stulticijs, pro eo, quod non habet pecuniam ad soluendum, aduocati et consulum arbitrio relinquatur puniendus. 39)

59. (54.)

Item quicumque alteri pedem uel manum amputauerit, uel oculum eruerit, soluet leso xl marchas, episcopo 40) viginti et ciuitati tantum.

60. (55.)

Item quicumque alium percutit 41) cum baculo, gladio non euaginato, lapide, claua, osse uel consimili, soluet leso sex marchas, episcopo tres et ciuitati tantum, sed 42) alium verberans, vt dicatur velbarth(!), soluet leso xl marchas, episcopo viginti 43) et ciuitati tantum.

61. (56.)

Item qui alteri dederit alapam uel traxerit 44) per crines, seu turpiter receperit per nasum, uel 45) aures, seu genas uel 46) vestes eius laniauerit manibus, gladio uel cultello, sine wlnere carnis, seu in lutum truserit, soluet leso tres marchas, episcopo tantum et 47) ciuitati tantum.

__________

37) ciuitati L.

38) ludhe habebit, illud osv. L.

39) Efter dette Kapitel tilføjes i L. det 63de, som lyder saaledes:

De pena proditoris legum Hafnensium.

Item quicumque ciuis Hafnensis inuentus fuerit procurasse clam vel aperte apud aliquem judicem secularem, per se vel per mediatorem seu mediatores, ut leges date seu dande in posterum per episcopum Roskildensem de consensu sui capituli acceptentur et obseruentur, non solum perjurus habeatur, sed cum hoc capitali porcione priuetur.

40) domino ciuitatis L.

41) percusserit L.

42) sed qui alium verberaverit L.

43) tantum L.

44) truserit L.

45) per L.

46) et L.

47) L. forbigaar et.

I s.52

62. (64.) De ludentibus ad taxiilos.

Item quicumque ludens cum 48) taxillis habuerit alapam uel tractus 49) fuerit in crinibus de suo collusore, nichil de emenda jam dicta recipiet, et quicumque occisus fuerit ad taxillos, in cimiterio non sepelietur.

63. (57.)

Item quicumque intrat domum alterius cum deliberato consilio, vt percuciat domesticum uel queibcumque alium in domo sua, soluet percusso xl marchas, episcopo tantum et ciuitati tantum, et ei, cuius erat domus, tantum, sed sic intrans domum alterius et interficiens aliquem, perpetuo carceri tradatur, quia vocatur orbotarmaal. 50)

64. (58.)

Item quicumque sagittam mittit in curiam alterius uel domum, lanceam uel lapidem de funda uel aliquod consimile, ut noceat et aliquem interfecerit, hoc vocatur orbotarmaal, 51) si autem sic lesus non moritur, soluet [leso] xl marchas, episcopo et ciuitati tantum, et possessori curie seu domus tantum, et qui in naui aliquem interficit 52) seu wlnerat 53), penis proximo dietis punietur.

65. (17.) De pace servanda a turri usque in Ændæboth.

Item qui pacem violauerit in domo, que dicitur Endeboth, et inter introitum nauium ex vtraque parte illius vici magni, soluet leso xl marchas, episcopo tantum et ciuitati tantum.

66. (67.) De precipitante alium in aquam.

Item qui alium voluntarie in aquam precipitauerit, soluet leso xx rnarchas, episcopo tantum et ciuitati tantum.

67. (51.)

Item quicumque aliquem 54) maleficum de ciuitate fugere volentem retinuerit et aduocato tradiderit, partem de emendis, quas soluerit dictus malefactor, habebit secundum quod aduocato et consulibus fuerit visum.

68. (59.) De transgressoribns legum ciuitatis Hafnensis.

Item quicumque transgressor legum 55) ciuitatis Hafnensis bona non habuerit infra ciuitatem, que non sufficiant ad emendaudum

__________

48) ad taxiilos L.

49) tractos habuerit L.

50) orbothemaal L.

51) orbothemaal L.

52) interfecerit L.

53) vulneraverit L.

54) aliqvem fattes hos L.

55) legem L.

I s.53

sua forefacta, pro se ponat fideiussores, quos si habere nequiuerit, 56) tradetur custodie episcopi et ciuitatis, donec satisfecerit, vt tenetur,

69. (14.) De diebus fori et pace ejusdem.

Item commune forum omni quarta feria sit Hafnis et omni sabbato, et qui pacem violauerit illis diebus in ciuitate Hafnensi, soluet leso xl marchas, episeopo tantum et ciuitati tantum. Illa autem pax durabit ab ortu solis vsque ad pulsacionem vesperorum.

70. (68.) De hereditate capienda.

Item quando quis moritur, habens pueros heredes, qui nondum venerant ad annos discrecionis, cognatus propinquior illorum heredum bona recipiet in presencia aduocati et consulum prestando sufficientem caucionem infra ciuitatem, vt dicta bona eis restituantur, cum ad annos venerint discrecionis, sed si ignis alienus domos dictorum heredum consumpserit, non tenebitur ad restitucionem; si autem caucionem prestare noluerit uel non poterit, consules recipient pueros cum bonis in presencia aduocati et similiter restituant, cum 57) ad annos venerint discrecionis.

71. (69.) De eodem.

Item si quis moritur non habens heredes, consules in presencia aduocati bona recipiant et custodiant, et si heres legittimus infra diem et annum venerit, presente aduocato bona recipiet supradicta. Sin 58) autem cedent fisco episcopi.

72. (70.) De eodem.

Item nullus adibit aliquam hereditatem, antequam omnia debita defuncti fuerint persoluta.

73. (76.) De festo nupciarum.

Item nullus parans nupcias habebit plus quam triginta scutellas cum quinque ferculis, et de qualibet scutella qualibet die quatuor solidi soluentur, clericis exceptis. Si plus habuerit, soluet episeopo marcham argenti et ciuitati tantum.

74. (77.) De fure tenendo.

Item fures ciuium a tempore, quo capiuntur, erunt in custodia aduocati vsque ad proximum diem placiti, racione cuius soluentur quatuor denarij annuatim aduocato de qualibet commedia. Item59)

__________

56) legem L.

57) L. tilføjer: pueri.

58) i.e.: si non.

59) Hospes vero soluet pro fure suo dimidiam marcham aduocato et die placiti proximo secundum leges ville judicetur L.

I s.54

siquis hospes furem suum receperit Hafnis, soluet aduocato dimidiam marcham et furem secum deducat; si autem fur Hafnis ad placitum ductus fuerit, a ciuibus iudicetur.

75. 60)

Item quodcumque consules statuerint siue ordinauerint de consensu episcopi et voluntate, hoc erit firmum, et quicumque contradixerit, dimidiam capitalem porcionem amittet.

76. 61)

Item si quid ortum fuerit questionis et determinatum secundum leges, ciuitati datas ab episcopo et dandas inposterum, uel secundum consuetudines racionabiles et approbatas, coram consulibus in consilio sedentibus, aduocato presente, ratum manebit, causis ecclesiasticis exceptis; qui autem in contrarium venerit, soluet episcopo et ciuitati dimidiam porcionem suam capitalem.

77. (78.) De modo citandi et pena non comparencium.

Item nullus debet citari pro iure temporali, nisi per preconem portantem baculum, habentem signum episcopi, qui citabit duobus vicinis citandi 62) presentibus, nec debet aliquis citari per eum, nisi ad placitum uel ad locum, qui dicitur Endeboth, vel 63) vbi sedent consules et aduocatus in consilio, salua auctoritate episcopi citandi ad quem voluerit locum.

78. (79.) De eodem.

Item quicumque citatus non comparuerit, prima vice soluet episcopo sex oras, secunda vice duodecim, tercia vice tres marchas, quarta xl marchas; postea erit in potestate episcopi et omnia bona sua.

79. (80). De se absentantibus.

Item quicumque ciuis Hafnensis a villa recesserit pro negocijs suis moram facturus vltra sex dies, responsalem ponat pro se, quod nisi fecerit, citabitur, et tanquam contumax punietur. Item fiat de infirmo, nisi responsalem posuerit infra mensem a tempore sue infirmitatis.

80. (81.) De falsis mensuris et ponderibus.

Item inuentus non habens rectam vlnam, modium, stateres, pundær, bismer, uel aliquod consimile, soluet primo tres marchas, secundo sex, tercio priuetur porcione capitali et sit infamis.

__________

60) Fattes hos L.

61) Fattes hos L.

62) citandis L.

63) L. tilføjer: ad locum.

I s.55

81.64)

Item qui aufert propugnacula ciuitatis, arbitrio consulum et aduocati relinquatur puniendus.

82. 65)

Item quicumque fregerit seras seu firmaturas ciuitatis, soluet episcopo xl marchas et ciuitati tantum; si fuerit pauper, in carcerem ciuitatis mittatur.

83. 66)

Item qui transcendit ligna, seruancia portum, eandem penam subibit. Qui autem sub planccis [intrauerit?] uel planccas soluerit, vt intret, pena consimili punietur. Qui aufert lapides apportatos ad munimen ciuitatis, in penis erit similibus jam predictis.

84. (82.) De vigilibus.

Item conuictus, quod aliquem excubitorem percussit, soluet episcopo xl marchas et ciuitati tantum, quod si non habet, in carcerem ciuitatis mittatur. Si autem conuinci non poterit, et presumpcio fuerit contra eum, lege sex nominatorum se purgabit. Excubitor vero, si aliquem percusserit absque certa racione, eandem penam sustineat. 67)

85. (83.) De eodem.

Item excubitores vagantem in noctibus per ciuitatem ducent ad hospicium suum, et si non habet hospicium, ponat fideiussorem; 68) alioquin sub custodia ciuitatis erit vsque in mane, vt pro se reddat racionem.

86. (84.) De eodem.

Item quando pulsatur campana ignitegij, erunt omnes excubitores in suis locis vsque ad tempus pulsacionis eiusdem campane in mane, et tunc custodes portarum aderunt vsque ad pulsacionem 69) in sero; quicumque hoc non fecerit, conuictus soluet tres marchas ciuitati, alioquin in carcerem mittatur. Ad pulsacionem iam dicte campane porte et portus maris claudentur et aperientur.

87. (28.)

Item mulier, viduata viro, defensorem recipiat infra sex septimanas proximo subsequentes, quod si non fecerit, tres marchas episcopo soluet et tantum ciuitati.

__________

64) Fattes hos L.

65) Fattes hos L.

66) Fattes hos L.

67) subibit L.

68) adjussorem L.

69) L. tilføjer: campane.

I s.56

88. (71.)

Item si aliquis moritur, habens pueros, qui nondum venerant ad annos discrecionis, consules bona ipsorum videbunt et taxabunt, et caucio fiet eis, ne mater bona eorum distrahat uel corisummat.

89. (73.)

Item si aliquis intrat claustrum habens fundos uel domos, eos ciuibus vendat, episcopo requisito, et secum promptos denarios ferat.

90. (72.)

Item si aliquis puer intrat claustrum contra voluntatem patris, non recipiet de patrimonio uel matrimonio aliquid inposterum.

91. (74.)

Item nullus habeat potestatem exigendi porcionem summe, que dicitur howæthlot, parentibus viuentibus, nisi ipsi fuerint in via destruendi bona sua.

92. (75.)

Item si filia alicuius contra voluntatem patris maritatur, nichil percipiet de patrimonio et matrimonio, ipsis viuentibus.

93. (65.)

Item si filiusfamilias alicuius ciuis plus perdiderit in aliquo ludo, quam oram, vincenti plus non reddetur.

94. (66.)

Item nullus famulus alicuius ciuis plus potest 70) perdere, quam nunc dictum est, quod qui vicerit, totum perdet.

95. (91.) De publice excommunicato.

Item si quis habet vxorem legittimam et aliam superduxerit, si per ecclesiam corrigi non poterit et in excommunicacione propter hoc per annum durauerit, arbitrio aduocati et consulum relinquatur puniendus. Idem tiet de quolibet publice excommunicato, qui in excommunicacione durauerit per annum.

96. (85.) De hiis que fiunt tempore incendii.

Item si quis alium in ignis combustione wlnerat uel percutit voluntarie, conuictus soluet leso xl marchas, episcopo tantum et ciuitati tantum, et qui tali tempore captus fuerit in furto, penam furis subibit.

__________

70) poterit L.

I s.57

97. (36.) De eodern.

Item si domus alicuius tali tempore fracta fuerit, uel per securim excisa seu per vucos diruta, omnes ante ignem iacentes eum indempnem restituent, vt consulibus videtur expedire.

98. (16.) De teste rei empte.

Item si aliquis rem emerit, ad quam tenetur habere hominem, qui dicitur wijn, et eum non habuerit, soluet episcopo iij marchas.

99. (60).

Item quicumque 71) pecuniariam , transgressoribus positam, soluere non sufficit, carceri perpetuo uel temporali secundum qualitatem et quantitatem transgressionis puniendus tradetur.

100. (61.)

Item vbicumque aliquis racione transgressionis amiserit vitam, uel traditus fuerit perpetuo carceri, bona, que habet, fisco episcopi asscribentur.

101. (25.)

Item si aliquis de ciuitate eum vxore et bonis recesserit, et infra annum non redierit, iure ciuili Hafnis est priuatus, nisi de nouo se fecerit ciuem.

102. (15.) De empcione et vendicione.

Item si quis emit rem aliquam, eam manu firmando, licitum sit ei restituere rem eadem die soluendo venditori duas oras. Si vero eandem rem tenet per noctem, soluat precium, quod promisit; sed si aliquis emit rem, quam prins viderat, et bibit lithkøp, emptor soluet, quod emit.

103. (87.) De solucionibus.

Item si aliquis confitetur uel conuictus fuerit, quod alteri soluere teneatur, prefigatur ei terminus legittimus, infra quem debitum soluet in prompta pecunia, quod nisi fecerit, consules eum aduocato taxabunt tantum de bonis suis, quantum soluere teneatur, et creditori assignabunt, qui si refutauerit, consules tenebunt bona taxata et soluent creditori promptam pecuniam.

104. (88.) De Wrak.

Item si aliqua nauis inter Scogshowæth et amnem Aworthæ, 72) Saltholm seu Amakar sine rectore inuenta fuerit, nou reputabitur

__________

71) L. tilføjer: penam.

72) Aworde L.

I s.58

wraak. Sed qui inuenerit eam, ducat ante castrum, recipiens mercedem laboris ab eo 73) secundum consuetudinem actenus approbatam.

105. (90.) De leprosis.

Item percussus lepra non cogetur ad leprosos intrare, quamdiu communionem hominum publice deuitauerit.

106. (89.) De censibus.

Item nullus habitans in fundis episcopi remouebitur de eisdem, dummodo censum ab antiquo impositum soluerit annuatim tanti valoris, vt fuit, quando imponebatur, salua solucione census impositi hijs diebus seu decetero imponendi; quedam tamen taberne, que spectant specialiter ad opus castri, ab hac solucione sunt excepte.

107. (93.)

Item decernimus omnia priuilegia ciuibus Hafnensibus, a prelatis ecclesie Roskildensis vsque ad presens indulta, irrita atque cassa, nisi in quantum premissis constitucionibus sunt inserta. Hee constituciones seu leges ad presens sunt edite, salua semper episcopo libera potestate inposterum, sieut nunc, premissa interpretandi, inutandi et alia statuta noua faciendi, prout temporis qualitas exposcerit et sibi cum consensu sui capituli visum fuerit expedire. 74)

Actum Hafnis anno domini millesimo ducentesimo nonagesimo quarto, kalendas mensis februarij iiij, anno consecracionis episcopi Johannis quarto. 75).

Orig. paa et stort Pergamentsblad i Geh. Ark., der tidligere er trykt i Rosenvinges gamle danske Love V, 101-20 Levninger findes af Seglremmene, Seglene fattes. I Roskilde Bispers Jordebog fra omtrent 1380, trykt i S. R. D. VII 86 flg., er Stadsretten indført med Paragraferne i en forskjellig Orden og enkelte Udeladelser og Ændringer, der vise, at den i Tidernes Løb har lidt flere Behandlinger. Forskjellighederne vises i Noterne. Overskrifterne ere tagne fra den yngre Text.

__________

73) aduocato; qui secus fecerit, quasi fur illius navis reputabitur. Aduocatus autem nauem restituat possessori, cum venerit, recipiens ab eo mercedem laboris secundum osv. L.

74) L. tilføjer: Item si quis articulus emerserit, qui per leges precedentes non deterrninatur, ille articulus per aduocatum episcopi et consules presentes discucietur et terminabitur, si in unum concordauerint; si vero discordauerint, recursus habebitur ad episcopum et ipse eum judicialiter terminabit. Omnes autem tales articulos emergentes, qui per aduocatum et consules terminantur, ciues in libro ciuitatis conscribent sub pena trium marcharum.

75) L. tilføjer: Ius episcopi tam temporale quam spirituale est a Tuleshöw usque Gamlebothehafn, in Amaghe, Saltholm, Hafnis et sic intermedie.

I s.59

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: tir jun 25 18:53:22 CEST 2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top