tiill gode rede aarligen till forschreffne termyner ther aff
wdtgiffuis tiill forschreffne vniuersitett. Menn skede thet seg saa,
at forschreffne landgille ycke wdtkomme inden thet neste tilkommendes
halffue aarss dag, tha skall forschreffne N., hans høstru, børnn,
arffuinge, eller the, som forschreffne gordt aff thenum fangendis
worder, giffue fierde parten mere, end samme aarss landgilde seg
beløber, for wlydelse, oc siden fremdelis for huert halffue aarss
forsømmelse ock wlydighet giffue fierde parten mere, end samme aars
landgilde er. Oc ther som saa skede, at forschreffne N., hans høstru,
børnn eller arffuinge, eller the, som samme gordt aff thenum
fangendis worder, bliffue forsømmelighe oc icke giffue samme
landtgilde till forschreffne termyner, men bliffue ther met
besiddendis eth aar, ij eller try, tha mue oc skulle wy wtj
forschreffne vniuersitet mett borgemesteres oc raadtz her samme
stædtz widskaff haffue fuldtmacht thet fierde aar at lade samme
gordt, huss ock bygning werdere aff otthe wwildige dannemendt, firæ
paa huer side, oc then saa kiøbe for eth skielligt wærdt epther
dannemendz sigelse tiill forschreffne vniuersitet eller en anden
dannemandt, huo wy thend wnde wille. Oc tha skulle wy paa
vniuersitetz weigne først affkorte oc wpbære allt thet
epterstandendis landtgilde met brøde penninge aff the penninge, som
gorden bliffuer wurderet fore, oc sidenn antuorde then, som gorden
bebreffuit wor, alle the penninge, som sidenn offuer bliffue, Tiill
ydermere witriesbyrdt &c.
Ydermere er thet oc saa sambtycht mellem vniuersitetet oc
borgermestere oc raadt, att huo som helst sodanne breffue, som
forschreffuit staar, begierer oc fangendis worder aff forschrefne
vniuersitet, skulle aldelis offuerantuorde thenum igen alle the
breffue, som the tilfornn haffuer paa samme huse eller gaarde.
Thenne forschreffne handell, som forschreffuit staar, bleff igen
indført for Kong. Mat. oc ther bewilget oc sambtycht.
Och tiill en evig witnesbyrdt oc y huffkommelse, att saa
wbrødeligenn euerdelige holdis skall y alle maade, som forscreffuit
staar, tha haffue wy rector, doctores och lesemester y Kiøbnehaffns
vniuersitet laddit wor scriffuere thenne forscreffuit handel wdij
Kiøbnehaffns staadtz bogh ynscriffue, wnderscreffuit met woris
fuldtmyndige doctor Chrisierno Morsiano, mester Jacob Fabritio.
Christiernns Morsianus manu propria subscripsit. Et ego Jacobus
Fabritius professor physicus in academia testor manu propria.
Indført i Magistratens Vedtægtsbog, Bl. 175-80, i Raadstuearkivet.
Tidligere trykt, dog uden Fortegnelse over Beboerne, i Rørdams
Aktstykker og Breve til Universitetets Historie S. 36-40, efter
Universitetets Kopibog.
|
I s.414
|