samme Dag; gjør han det ikke, skal Kommunen gjøre
det og tage i hans Hus de Panter, der findes, og siden skal alligevel
hans Bøde vurderes paa ovennævnte Maade efter Brødens og Retløsens
Beskaffenhed.
10. Det samme fastsættes, naar nogen ikke holder
Veje eller andet, som synes nyttigt for Kommunen, vedlige, og skal
Fogden og Borgerne med Biskoppens Myndighed tage Pant, og siden
vurderes Straf og Godtgjørelse efter Brødens Natur.
11. Ingen Borger maa nødes til at give Kredit paa
sine Handelsvarer eller andre Ting. Den, der borger nogen sin Ejendom
til et vist Tidspunkt, skal tage 2 Borgere til Vidne, men hvis den
bestemte Tid ikke iagttages, skal Skyldneren eller hans Arvinger staa
til rette og svare for den i Staden, og naar saadant Vidnesbyrd er
taget, maa Borgerne have fri Magt til at sætte Skyldneren fast, naar
Tiden er omme.
12. Ingen maa tiltage sig at forsegle Breve med
Stadens Segl, uden de forud nøje ere undersøgte af 2 Kanniker og
andre Borgere, der have svoret tro at vogte Seglet.
13. Borgerskabet har lovet og stadfæstet ved Ed,
saavel paa egne som paa sine Arvingers Vegne, at det i Fremtiden ikke
maa tillades nogen at pantsætte, give, sælge eller bortbytte, eller
under nogen anden Benævnelse afhænde sin Grund til nogen Fyrste,
Ridder eller Herremand, uden Biskoppens Samtykke indhentes og samme
Grund lovlig først tilbydes denne. Om ogsaa nogen dreven af
Nødvendighed, nemlig Fangenskab eller Fattigdom eller nogen anden
Tilskikkelse af Skæbnen, maa afhænde sin Grund, maa det dog ikke
tillades ham, uden den først lovlig tilbydes Biskoppen, og gjør nogen
det alligevel, skal det dog ikke have nogen Kraft eller Fasthed, med
hvilken Maade eller Lov det saa er omgivet; dog maa man ikke sælge
dyrere til Biskoppen end efter Grundes og Huses almindelige
Vurdering.
14. Ingen udenbys maa overtage nogens Værgemaal i
Byen under nogetsomhelst Paaskud uden Biskoppens særlige Tilladelse,
hvad enten det er Enke, faderløs eller umyndig.
15. Borgerne have ogsaa lovet, at ingen af dem, der
have Grund i Staden, skal have Stemme eller Magt til for nogen Grunds
Skyld, paa nogen Maade at hindre Stadens fælles Gavn, nemlig at Grave
eller Veje gaa frem hvor det synes nyttigt, naar kun passende
Godtgjørelse tilbydes ham. Og kortelig, hvis Staden til sit Gavn
forlanger af nogen Borger Huse, Træ, Stene, Jærn, Kalk eller lignende
Ting, maa ingen vove at vægre sig under Straf af at miste hvad der
forlanges og dertil dobbelt.
16. Ingen maa stævnes for Biskoppen eller for nogen
anden Dommer, for hvad Sag det saa er, videre end til Roskilde, uden
Biskoppens særlige Tilladelse.
17. Vi anse det ogsaa vore Tider værdigt at give
Afkald paa nogle slette Sædvaner, som vi erfare ere voksede op ved
Misbrug, og bestemme at de fremdeles skulle være magtesløse, nemlig:
1 Øre Penninge, som plejede at gives for Ølgæld i Skanør, og
Dagsværk, som krævedes i Gælds Betaling, og at Borgernes Skibe ikke
kunde frit gaa over til Skanør. Vi ville ogsaa, at forskrevne Borgere
ikke skulle lide Afbræk af vore Efterfølgere i det som var tilstaaet
dem, at de frit maatte lade sit Kvæg græsse til Rasbæk. Ligesaa
eftergive vi samme Borgere den Afgift, der kaldes Græsgæld.
Men at alt dette forskrevne i Fremtiden skal
iagttages ukrænket af alle, indrømme vi samme Borgere nærværende Brev
styrket med vort og Stadens Segl. Givet i Kjøbenhavn Aar 1254, 13
Marts. Nærværende Hr. Svend Kannik i Lund og Hr. Peder Unesen, Hr.
Jakob Tygesen, Peder Præst kaldet Ruf, Kanniker i Roskilde, Hr.
Andreas Erlandsen og Hr. Peder Gamel, Hr. Eskil Krake, Lægmænd, og
flere andre baade Klærke og Lægfolk.
|
I s.17
|