Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 15-21
Nummer: 16

Jakob Erlandsens Stadsret, der i dansk Oversættelse lyder saaledes: Love om Forholdet mellem Roskilde Biskop og Kjøbenhavns Borgere, givne af Biskop Jakob i Roskilde. Hvis enhver afsagde Dom i sin egen Sag efter eget Tykke, vilde den tøjlesløse Begærlighed, Moder til Trætte og Emne til Kiv, der ikke forstaaer at nøjes med sit eget Omraade, omstyrte Retfærdigheden og aldeles opsluge andres Ret. Derfor have vi, Jakob, af Guds Naade Biskop i Roskilde, villet kvæle Grundlaget for Strid om

I s.15

Ret, Sædvaner og Statuter, der hidtil ere iagttagne og i Fremtiden skulle iagttages imellem os og vore Efterfølgere paa den ene og Kjøbenhavns Borgerskab paa den anden Side, saa at de Tvivl og Spørgsmaal der opstaa, skulle blive opklarede for enhver, og med samme Borgeres fælles Raad og Samtykke tage vi saadan Bestemmelse og styrke den til evig Tid ved nærværende Skrifts Beskyttelse.

1. Den, der gjør saadan Brøde indenfor Byens Mure og Grave, at han skal bøde 40 Mk., skal først bøde 40 Mk. til Biskoppen, dernæst for samme Sag andre 40 Mk. til Deling mellem Biskoppen og Staden. Paa samme Maade skal ske med alle 3 Mk.'s Sager, at de første 3 Mk. gives til Biskoppen, de andre 3 til denne og Staden. For 9 Skillings Sager skal Staden og Fogden hæve Bøderne og give det halve til Biskoppen, det halve til Staden. Men alt, hvad saaledes modtages til Staden, skal anvendes til dens Bedste, nemlig til at gjøre Grave, Planker og Broer.

2. Hvis Biskoppen for Forretningers Skyld vil over til Skaane, skulle Borgerne holde ham med et Skib med 12 Mand paa egen Bekostning. Har han selv Skib, skulle Borgerne holde ham med de til Skibet nødvendige Folk og føre ham frem og tilbage paa deres Bekostning.

3. Alle Borgere skulle engang om Aaret betale den Skat, der kaldes Midsommersgæld, hvis ikke Biskoppen undtager nogle af særlig Naade. De, der sælge Øl i Boder, skulle aarlig betale 2 Ører i den Skat, der hedder Ølgæld, nemlig 1 om Vinteren og 1 om Somren. De, der bo paa Biskoppens Grunde, skulle i Jordskyld betale 12 Penninge. De der fiske Sild i Garn, skulle give Biskoppen en Ol for Vinterfiskeriet. Enhver Borger skal aarlig betale 2 Penninge i Tyvestød, forat Biskoppens Foged skal holde dem i Bevogtning til Tingdagen, som blive grebne enten i Tyveri eller i andre Forbrydelser.

4. Ingen Gæster (udenbys) maa kjøbe ny Huder eller Faareskind, hverken skære Klæde eller Lærred, uden saa meget som kan bæres under Armen, ikke heller sætte Skamler med Handelsvarer paa Torvet, at der ikke skal ske Borgerne Forkjøb. Gjør nogen herimod, skal han bøde 3 Mk., hvoraf Biskoppen skal have Halvdelen, men den anden Halvdel skal Byen have til ovennævnte Brug. Thi for saadanne Forseelser tages ikke dobbelte Bøder som ovenfor.

5. Ingen Gæst maa paa Torvet kjøbe Korn i Skæppe eller Flesk til Borgernes Skade, men det maa alene Borgerne. Den, der handler herimod, mister Kornet til Borgerne og Biskoppens Foged, og ikke maa andre Bøder gives i dette Tilfælde.

6. Ingen, der bor i Kjøbenhavn, skal nødes til at fare i Leding med Skib, Hest eller Vaaben, uden til at værge Biskoppens Ejendom, hvis der sker noget Angreb derimod, dog saa nær ved Byen, at de kunne gaa frem og tilbage paa samme Dag, og til dette Forsvar ere alle lige bundne efter al Evne og Formue under Straf af Tabet af deres hele Hovedlod.

7. Hvis indenfor Stadens Hegn nogen Borger, Kannik og deres Tyende eller nogen Kjøbmand eller Biskoppens Tjener bliver fornærmet eller lider anden Uret, skulle alle Borgere ile den forurettede til Hjælp, og den, der ikke gjør det, straffes paa sin Hovedlod. Hvis saadan Overlast sker, skal Straffen vurderes efter Fornærmelsens og Urettens Størrelse efter Borgernes Skjøn, og 3 Borgere og 3 af Biskoppens Folk skulle tages i Ed og vurdere den; kunne de ikke blive enige, skal Biskoppen tages til og alle Omstændigheder nøje undersøges, og da skal de flestes Dom staa fast.

8. Naar (Storm-)Klokken lyder og nogen holder sig tilbage og ikke iler til, skal hans Brøde vurderes paa ovennævnte Maade.

9. Naar i Fredstid Gravene ved nogens Ligegyldighed eller Forsømmelse forringes eller Plankerne falde ned, skal han inden 3 Dage begynde at gjøre dem istand og bringe dem i deres tidligere Stand. Frygtes der for Krig, skulle de gjøres i Stand

I s.16

samme Dag; gjør han det ikke, skal Kommunen gjøre det og tage i hans Hus de Panter, der findes, og siden skal alligevel hans Bøde vurderes paa ovennævnte Maade efter Brødens og Retløsens Beskaffenhed.

10. Det samme fastsættes, naar nogen ikke holder Veje eller andet, som synes nyttigt for Kommunen, vedlige, og skal Fogden og Borgerne med Biskoppens Myndighed tage Pant, og siden vurderes Straf og Godtgjørelse efter Brødens Natur.

11. Ingen Borger maa nødes til at give Kredit paa sine Handelsvarer eller andre Ting. Den, der borger nogen sin Ejendom til et vist Tidspunkt, skal tage 2 Borgere til Vidne, men hvis den bestemte Tid ikke iagttages, skal Skyldneren eller hans Arvinger staa til rette og svare for den i Staden, og naar saadant Vidnesbyrd er taget, maa Borgerne have fri Magt til at sætte Skyldneren fast, naar Tiden er omme.

12. Ingen maa tiltage sig at forsegle Breve med Stadens Segl, uden de forud nøje ere undersøgte af 2 Kanniker og andre Borgere, der have svoret tro at vogte Seglet.

13. Borgerskabet har lovet og stadfæstet ved Ed, saavel paa egne som paa sine Arvingers Vegne, at det i Fremtiden ikke maa tillades nogen at pantsætte, give, sælge eller bortbytte, eller under nogen anden Benævnelse afhænde sin Grund til nogen Fyrste, Ridder eller Herremand, uden Biskoppens Samtykke indhentes og samme Grund lovlig først tilbydes denne. Om ogsaa nogen dreven af Nødvendighed, nemlig Fangenskab eller Fattigdom eller nogen anden Tilskikkelse af Skæbnen, maa afhænde sin Grund, maa det dog ikke tillades ham, uden den først lovlig tilbydes Biskoppen, og gjør nogen det alligevel, skal det dog ikke have nogen Kraft eller Fasthed, med hvilken Maade eller Lov det saa er omgivet; dog maa man ikke sælge dyrere til Biskoppen end efter Grundes og Huses almindelige Vurdering.

14. Ingen udenbys maa overtage nogens Værgemaal i Byen under nogetsomhelst Paaskud uden Biskoppens særlige Tilladelse, hvad enten det er Enke, faderløs eller umyndig.

15. Borgerne have ogsaa lovet, at ingen af dem, der have Grund i Staden, skal have Stemme eller Magt til for nogen Grunds Skyld, paa nogen Maade at hindre Stadens fælles Gavn, nemlig at Grave eller Veje gaa frem hvor det synes nyttigt, naar kun passende Godtgjørelse tilbydes ham. Og kortelig, hvis Staden til sit Gavn forlanger af nogen Borger Huse, Træ, Stene, Jærn, Kalk eller lignende Ting, maa ingen vove at vægre sig under Straf af at miste hvad der forlanges og dertil dobbelt.

16. Ingen maa stævnes for Biskoppen eller for nogen anden Dommer, for hvad Sag det saa er, videre end til Roskilde, uden Biskoppens særlige Tilladelse.

17. Vi anse det ogsaa vore Tider værdigt at give Afkald paa nogle slette Sædvaner, som vi erfare ere voksede op ved Misbrug, og bestemme at de fremdeles skulle være magtesløse, nemlig: 1 Øre Penninge, som plejede at gives for Ølgæld i Skanør, og Dagsværk, som krævedes i Gælds Betaling, og at Borgernes Skibe ikke kunde frit gaa over til Skanør. Vi ville ogsaa, at forskrevne Borgere ikke skulle lide Afbræk af vore Efterfølgere i det som var tilstaaet dem, at de frit maatte lade sit Kvæg græsse til Rasbæk. Ligesaa eftergive vi samme Borgere den Afgift, der kaldes Græsgæld.

Men at alt dette forskrevne i Fremtiden skal iagttages ukrænket af alle, indrømme vi samme Borgere nærværende Brev styrket med vort og Stadens Segl. Givet i Kjøbenhavn Aar 1254, 13 Marts. Nærværende Hr. Svend Kannik i Lund og Hr. Peder Unesen, Hr. Jakob Tygesen, Peder Præst kaldet Ruf, Kanniker i Roskilde, Hr. Andreas Erlandsen og Hr. Peder Gamel, Hr. Eskil Krake, Lægmænd, og flere andre baade Klærke og Lægfolk.

I s.17

Si quilibet sibi in propria causa pro sue uoluntatis arbitrio jus dictaret, effrenata cupiditas, mater litium et materia jurgiorum, suis terminis nesciens esse contenta, statum rectitudinis euerteret et ius alienum penitus absorberet. Idcirco nos Jacobus, miseratione diuina Roskildensis episcopus, omnis controuersie materiam amputare uolentes super iuribus, consuetudinibus et statutis, hactenus obseruatis et in posterum obseruandis inter nos et successores nostros, qui pro tempore fuerint, ex una parte, et commune ciuium de Køpmannæhafn ex altera, vt que dubia extiterant et obscura, omnibus eluceant manifesta, de vnanimi consilio eorundem ciuium et consensu taliter decreuimus distinguendum et ad perpetuam memoriam presentis scripti patrocinio roborandum.

1. Quicunque infra muros et fossat a ciuitatis taliter excesserit, ut xl marchas soluere debeat pro emenda, primo debentur domino episcopo xl marche, deinde pro eadem causa alie xl marche communiter episcopo et ciuitatj, ita tamen quod medietas illarum cedere debeat episcopo et medietas ciuitatj. Eodem modo de quibuscumque causis trium marcharum statuimus obseruandum, ut prime tres marche debeantur episcopo, relique uero tres episcopo et ciuitatj. Pro causis autem ix solidorum debet communitas una cum exactore emendas exigere, et earum raedietatem episcopo, reliquam autem medietatem ciuitatj assignare. Omnia autem, que sic recipiuntur ad communitatem, in vsus ciuitatis conuertj debent, videlicet ad fossata, plancas et pontes faciendos.

2. Si dominus episcopus, suis exigenciis negociis, in Scaniam uoluerit personaliter transfretare, ciues sibi tenebuntur in nauj cum xij hominibus et expensis propriis prouidere. Si propriam habet nauem, predictj ciues eum cum sufficientibus nautis, ad talem nauem necessariis, et in propriis expensis suis deducere et reducere tenebuntur.

3. Ciues omnes et singulj soluere tenentur semel in anno censum, qui uulgariter dicitur mithsumærgyald, nisi quos exemerat dominus episcopus de gratia specialj. Qui tabernas excercent ad uendendum ceruisiam, soluere debent annuatim duas oras pro censu, qui dicitur ølgyald, unam videlicet oram in hyeme, et alteram in estate. Quicumque habitant in fundis dominj episcopj, soluere debent pro yorthskyld xij denarios. Qui retibus utuntur ad capiendum allecia,

I s.18

decimare debent episcopo ol unum pro piscatione hyemalj. Quilibet ciuium tenetur annuatim soluere ij denarios pro thyuuestud, ut exactor episcopj eos, qui uel in furto uel in aliis criminibus deprehensi fuerint, in sua custodia retinere usque ad diem placitj teneatur.

4. Nullj hospitum liceat cutes recentes uel pelles agninas emere, nec pannum, nec telam scindere, nisi quantum sub brachio capj possit, nec scabellum rerum uenalium in foro exponere, ne ex aliquo predictorum ciuibus preiudicium generetur. Quod si aliquid istorum a quoquam attemptatum fuerit, satisfaciet in iij marchis, quarum medietatem percipiet episcopus. Reliquam autem medietatem recipiet comniunitas ad usus supradictos. Non enim, sicut superius dictum est, recipiuntur bine tres marche pro talibus forefactis.

5. Nulli etiam hospitum liceat per modios in foro annonam emere uel lardum in preiudicium ciuium, sed solis ciuibus; si autem secus fuerit factum, annonam ipsam recipient ciues et exactor episcopj ad suos usus, nec alia emenda debet exigj in hoc casu.

6. Nullus inhabitancium Køpmannæhafn tenebitur ad aliquam expedicionem faciendam in nauibus, equis, aut in armis, nisi ad defendendum bona episcopalia, si insultus aliquis fiat in eis, jta tamen prope ciuitatem, quod eadem die ire ualeant et redire, ad que defendenda pro totis uiribus et posse sub pena tocius porcionis sue omnes pariter tenebuntur.

7. Si infra septa ciuitatis alicui ciuium, canonicorum et ipsorum familie uel mercatorum uel alicui famulo episcopi insultus uel alia iniuria facta fuerit, omnes ciues accurrere debent ad succurendum iniuriam pacientj, quod qui non fecerit, in amissione porcionis sue punietur. Si autem huiusmodj excessus commissus fuerit, taxabuntur pene secundum enormitatem ipsius insultus et iniurie iuxta conniuentiam ciuium, quas taxabunt tres ciues et tres ex familia episcopj, adiuratj prius, vt justam faciant taxacionem, qui si concordare non potuerint, inquisitis diligenter omnibus factj circumstanciis adhibebitur episcopus, et tunc stabitur iudicio plurium ex ipsis.

8. Si audita campana aliquis se subtraxerit et non accurrerit, culpe taxacio et satisfactionis fiet iuxta predictum modum.

9. Si tempore pacis fossata per cuiuscumque iniuriam aut negligenciam deteriorata fuerint, uel planche ceciderint, infra triduum eadem incipiet reparare et ad statum pristinum redigere. Si de guerra timeatur, eodem die omnia restaurentur; quod nisi fecerit, communitas faciet recipiendo in domo sua, quecumque pignora ibidem

I s.19

inuenta fuerint, et postea nichilominus taxabitur satisfactio supradicto modo secundum culpe simul et contumacie quantitatem.

10. Idem statuitur, si aliquis uias uel alia, que comraunitatj uidebuntur, expediencia, non fecerit prout debuerit, exactor et ciues recipient pignora auctoritate domini episcopj, et postea taxabitur pena et satisfactio juxta modum culpe.

11. Nullus ciuium compelletur ad mutuandum merces uel alias res suas cuiquam in ciuitate uel extra. Si quisquam mutuauerit alicui res suas ad certum terminum, protestetur coram duobus ciuibus, quod si quocumque casu statutus terminus non fuerit obseruatus, tenebitur debitor uel sui heredes de debito ipso iurj stare et totaliter respondere in ciuitate, et quando sub testimonio ciuium facta fuerit talis protestacio, elapsis solucionis terminis ciues liberam habeant potestatem ipsum detinendj debitorem.

12. Nullus presumat sigillare litteras aliquas sigillo ciuitatis, nisi prius diligenter examinate fuerint per duos canonicos et alios de ciuibus, qui iurauerant de fidelj custodia sigilli.

13. Promisit communitas tam ex parte sua, quam ex parte heredum suorum, et iuramento confirmauit, quod futuris temporibus nullj licitum erit, fundum suum inpignorare, dare, uendere uel permutare uel aliquo titulo alienare principi aut militj uel hominj dominorum, qui uulgariter dicitur herræmæn, nisi ad hoc uoluntas episcopj accesserit et idem fundus sibj legaliter exhibitus fuerit. Si etiam quispiam necessitate qualibet compulsus, scilicet captiuitatis uel paupertatis aut alterius cuiuscumque casus fortuitj, suum fundum alienare debeat, minime sibj licebit hoc facere, nisi prius episcopo legittime offeratur, et si secus a quoquam presumptum fuerit, nullius momentj reputabitur, nec robur firmitatis obtinebit, quocumque uidebitur modo uel lege uallatum, nec tamen carius uendere episcopo, sed secundum communem estimacionem fundorum uel domorum.

14. Nullus extra ciuitatem recipiet defensionem alicuius de ciuitate quacumque ex causa sine speciali licencia domini episcopj, siue sit uidua, siue orphanus uel pupillus.

15. Promiserunt etiam ciues, quod nullus eorum, qui fundum habent in ciuitate, uocem uel potestatem habeat, ratione alicuius fundj, quoquo modo impediendj commune bonum ciuitatis, uidelicet ne fossata uel uie procedant, prout utile uisum fuerit, dummodo competens recompensatio ei exhibeatur. Et breuiter, si ad utilitatem ciuitatis communitas ab aliquo ciuium petierit domos, ligna, lapides,

I s.20

ferrum uel cementum aut hiis similia, contradicere nullus audiat (!) sub pena amittendj rem petitam et duplum.

16. Nullus citarj debet ad episcopum uel ad alium quemlibet iudicem, quacumque causa exigente, ultra quam Roskildis, sine licencia episcopi specialj.

17. Nos etiam quibusdam prauis consuetudinibus, quas usu iniquo inoleuisse comperimus, dignum duximus renunciare temporibus nostris, ipsas in posterum carere uiribus decernentes, que sunt hec: Una uidelicet ora denariorum, que pro ølgyald recipj consueuit in Scanør, et daxwærkæ, quod pro debito exigebatur, ac etiam quod naues ciuium libere transire non poterant in Scanør. Volumus etiam, ne ciues predictj in eo, quod indultum erat eis, a successoribus nostris defectum aliquem sustineant, quod pascua pecorum suorum usque Rasbec libere extendantur. Censum etiam, qui dicitur gresgyald, similiter ipsis ciuibus duximus indulgendum. Vt autem hec omnia supradicta ab omnibus illibata in posterum obseruentur, presentes litteras eisdem ciuibus concessimus, in testimonium sigilli nostrj et sigillj ciuitatis munimine roboratas.

Datum Køpmannæhafn anno dominj mccliiij, idus marcii tercio. Presentibus domino Suenone Lundensi et domino Petro Unæsun, domino Jacobo Tukysun, Petro presbitero, dicto Ruf, Roskilden, canon., dominis Andrea Erlandsun et Petro Gamel, Eskillo Krakæ, laicis, et pluribus aliis tam clericis quam laicis.

Orig. paa Perg. i Geh. Ark. Levning af Biskoppens Segl hænger under, Stadens fattes. Tidligere trykt i Origines Hafn. 49-53 og Thorkelins Diplomatarium Arn. Magn. I. 197-200. Rosenvinges gl. danske Love V. 96-100.

I s.21