eremit.dk
Sti: Forside > Emneindeks > KD > Bind I > nr.127

Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: I
Side: 164-179
Nummer: 127


<-Forrige . Indhold . Næste->

127.

14 Okt. 1443.

Christoffer af Bayerns Stadsret.

Wy Cristoffer met gutz nadhe Danmarcs, Sweriges, Norges, Wendes oc Gotes konning, palantzgreue vppa Riin oc hertugh i Beyern gøre widerlicht alle mæn, som nw ære oc komme schule, at wy effter wort elschelighe radhs radh haue vnt oc giuet oc vnne oc giue wore ælschelighe burgeremestere, radhmen oc menighe burgere oc menighet i Køpenhaffn athaue, nyde oc brughe thesse effterscreffne article, priuilegia, frihet oc nadher, at forskreffne wor køpsteth Køpenhaffn maa ther aff forbæthres oc i godhe skellighe styrelsse holdes oc regeres, oc forskreffne wore burgemestere, radhmen, burgere oc menighet mwe oc skule oss oc wore effterkomere koninge i Danmarck oc kronen thes ytermere oc willigere til tieniste wære effter therres macht oc formwe.

Første capittell ær, hworlund the schule holdit vm samfwnd, swosom ær kompannie oc gilde oc ander skellighe selsschap.

1. Fførst, at the brødhre, som i thet thydesche kompannie ære, skule taghe them aldermæn effter foghdens aff husit, burghemesterns

I s.164

oc radhtssens fuldburdh oc radh, swosom ær een thydesck burgere oc een thydesck køpman, the som ære brødhre met them vti therres kompannie. Annamer thet noker man at wære alderman vden met burgermesterns oc radhsens radh oc fuldburdh, han giue konningen førretywghe marc og byen førretywghe marc.

2. Item schule foghten, burgermestere oc radhit sætte aldermæn vti thet danske kompanie oc alle æmbede. Annamer thet nogher man vden therres fuldburdh oc wilghe, han giue konningen tywghe marc, oc radhit tywghe marc; oc the, som honum ther til kese, hwor therre giue tree marc konningen oc byen tree marc. Och then samme ræt bliue vm alle andre gamble oc skellighe gylde oc samfwnd, som aff alder wæret haue i Køpenhaffn.

3. Item ffinnes oc nogher gylde eller samfwnd, hwat helder the ære nw vptaghne aff nogher partii eller oc her effter vptaghes, the som foghede, burgermestere oc radhit kunne prøue at vnuttighe ære oc byen til skadhe, swodane gilde eller samfwnd schule foghede, burgermestere oc radhit haue full macht at forbiuthe oc aff at legge vden hwor matns gensielsse; holde them nogher ouer therres forbudh, swo mange som sidhen søghe swodane gylde, the giue konningen tree marc, oc stadhen tree marc første tiidh. Gøre the thet offter, hwor therre giue konningen tii marc oc stadhen tii marc, oc hwat the tha tilsammen haue kommit aff øll at drycke vti swodane forbuthne gilde, thet skall føres vppa radhhwsit, oc giues fattighe folk.

4. Item schal burgermestere oc radhit nw her effter haue therres stadhs kellere, ther schule the haue falt thydesk øll, oc annet fremmedhe øll fore mwelight køpp, oc selghe vdh hwo som hente wel i kanner.

5. Item ma hwor man, som burgere ær, oc vti kruwen sammeleth haue tydesk øll falt vdi therres hws met therres gester at drycke, oc engte vt at selghe i kanne taall, oc ther fore schule the giue konningen two øre penninge vm aret, een øre vm vinteren, oc een øre som ær vm sommeren; gør nogher her omoth, han giue konningen tree marc, oc stadhen tree marc.

6. Item maa hwor man, bodhe burgere oc krøwerske, haue danst øll falt bodhe innen hws oc vden hws at selghe fore penninge.

7. Item ængen then, som bratlap gøre well, schall haue meer æn tywghe diske mad, oc icke meer æm (i.e.: æn) fæm rætter, vden thet sigh swo faller, at han hadhe nogher herre eller første eller biscop til sit bratlap, tha maa han haue flere rætter oc icke flere fadh mad; hwo her omoth gør, bøthe til konningen een lødigh marc, oc stadhen oc

I s.165

swo meghit, oc then samme ræt bliue vm barnsøll oc andre gæstebudh.

Thet annet capitell. Vm viin at tappe.

1. Item hwilken man, som tapper viin i Køpenhaffn, ehwat viin thet hælst ær, han tappe met ræt bystoop oc fult madhe, gør han thet icke, tha schall han miste thet fad, som han tapper aff, vm thet ær beuislight, oc halffdelen aff swodan wiin schall konningen haue, oc halffdelen radhit.

2. Item ængen wiinman tappe sit wiin, før æn thet ær seet aff foghden, burgermestere oc radhmæn, oc giue foghden, burgermestere oc radhmæn therres cise, som gammell sedh hatier wæret, swo som ær two grote aff hwort fadh wiin, oc bøthe burgermestere two stobe wiin, oc foghden two stobe wiin.

Thettæ tredhie capittell ær vm gester oc køpmantzschapp, hworlund thet met them holdes schall.

1. Item kommer noghere gester eller fremmedhe køpmæn til byen met therres køpmantzskap, som icke ære liggere her i byen, oc skipe her therres gotz vp met swodant skeel, at the her therres markenit gøre wele; the mwe æy vtføre thet gotz igen til skips bort, før æn the haue hafft thet her falt vdi een maneth, tolle sidhen therres toll, oc føre therres gotz till syøs hwort them løster, men kommer noghre gæst, som well fare met gotz jn vti landit met woghne, han giue syn toll oc fare i friit, nar honum løster.

2. Item woret oc swo, at nogher køpman satte eller oc lade sætte sit gotz her vp met swodant skell, at han wilde haue thet gømen sundit, nar fladhe eller skib komme, han skibe sit gotz vt igen, nar honum løster, oc giue syn toll oc fare well.

3. Item skule ænge gester eller køpmæn, som icke ære liggere, noker bodh, gardh eller hws vpholde, oc enge aff the liggere her ære, mwe taghe them jn til sigh; the scule ligge til herberghs oc pa kost met burgere, hwo som her omoth gør, bøthe konningen førretywghe marc, oc stadhen førretywghe marc, vden the kunne nogher sønderligh gunst forwerffue aff konningen eller hans foghet, burgermestere oc radh.

4. Hwilken gæst, som tydest øll førær til stadhen at selghe, han schall ænge dryncke met føre; hwo her omoth gør, han bødhe konningen tre marc, oc stadhen oc swo meghet, han schall vpfylle sit øll met got øll oc icke met dryncke.

5. Item gæster, the som icke haue selffue skip oc badhe, the scule therres gotz skibe vdh oc jn met burghere prame; lær them

I s.166

nogher man syn baadh at skibe sit gotz vdh eller jn met, som icke ære burgere, omoth thette budh vppa burgernes skadhe, han bøthe konningen tre marc oc stadhen oc swo meghit.

6. Item at ænge gæst købe aff gæst, hwo thet gør, han haue forbrudhit thet gotz han køber, halfft til konningen oc halff til stadhen, vppa bægges therres skadhe, swo wel then som selgher, som then som køber.

7. Item gester, the som komme hiidh til stadhen oc selghe oc købe, the giue therres gesteskud een tiidh vm aret, nar them wordher til saght vppa foghetthens weghne met stadhsens budh, som gammell sidhwane ær; hwo thet icke gør, bøthe konningen tre marc, oc stadhen tre marc, oc giældhe tha oc lighewell.

8. Item skall ængen gæst selghe sit gotz vdi skib, eller vppa broen, han schall først skibet vp vdi sit herbergh oc selghe thet sidhen, vndentaghet korn, kwll, timber oc fersch sild; hwo thet gør, bødhe konningen tre marc oc stadhen tre marc.

9. Item ængen gæst schall salte sild eller andre ware vm høst vti Køpenhaffn, thy at han hauer tha andre markit fore sigh, ther som honum tha bør at salte; hwo thet gør vden orloff aff foghet, burgemestere oc radhit, konningens wilghe oc loff ouer alt, bøthe konningen tre marc oc stadhen oc swo meghit.

10. Item salt, hwmble, jærn, smør, telgh, oc andre slighe ware schall man selghe oc købe wedh wichten. Hwo thet ey gør, haue forbrudhit thet han selgher oc penningene, som thet met købes, halffue til konningen oc halffue til byen.

11. Item ængen fræmmethe kræmmere maa stande længer vde, æn tre daghe een tiidh vm aret oc met færske ware, vden han hauer sønderlighe loff aff konningen; hwo her omoth gør, han hauer forbrudhit syn kram, som han met uthstander, halfft til konningen oc halfft til stadhen.

12. Item hwilken køpman, som kommer til stadhen met klædhe, lærret oc annit sligh køpmanskap, han schall skibe thet vp vti sit herbergh, heem til een burgere, oc hauet vppa lofft eller vti hwse, eller vdi gardhen, oc henge sit teghn vdh, vin han swo well, men icke maa han haue sine ware vppa gadhen eller vppa windwe standende; hwo her omoth gør, bøthe konningen tre marc oc stadhen tre marc.

13. Item hwo som førær falsk køpmanschap in till Køpenhaffn, thet gotz ær forbrudit, oc ther til schall han æn giue konningen x marc oc stadhen tij marc.

I s.167

14. Item ængen burghere skall købe noker thing eller køpmanskap vdi byen met gæstepænninge til gæsterns behoff, thy at thet ær swigh omoth konningen oc omoth byen; the penninge, som han vdi swo madhe vthgiuer, bliue forbrudhit, halfue til konningen oc halffue til byen, eller waren, then som han ther fore jnkøber, then som thet selgher vden skadhe, thy at han wedh icke aff, hwosom penningene egher.

15. Item ængen gæst maa købe nyflawne hwder eller oc blodighe skind; hwo thet gør, tha ær thet forbrudhit, halfft til koningen oc halft til byen.

16. Item hwilken man køber nogher thing, som han schall witne til haue, oc hauer han ey witne, tha bøthe konningen tre marc.

17. Item hwilken man, som køber nogher thing, oc fæster vp met hand, honum ær louet wether at sighe then samme dagh, oc bøthe vppa two øre penninge; holder han oc then thing, han hauer køpt, natten ouer, tha scall han betale swo dyrt, som han then thing fore køpt hauer.

18. Item hwilken man, som køber nogher thing, then som han hauer førre seet, oc drycker ther ledhkøp vppa, tha schall han holde køpit, oc betale thet, som han hauer køpt.

Thettæ effterscreffne fiærthæ capittel ær vm gield.

1. Item hwilken som annen ær gieldskyldig, honum scall legges lawdaghe fore at betale met redhe penninge thet han ær skyldigh; gør han thet icke, tha skule foghet, burgermestere oc radh sætte honum two wrdingxmæn at wrdhe vth aff hans gotz swo meghit, som han ær gieldskyldigh; well then, som vppa kærer, thet gotz ey haue, tha schule wrdhingx mæn thet gotz til them taghe, oc giue honum syne penninge jnnen fiwrten daghe, vm thet ær een burgere, oc een gæst jnnen thrygge sole merke.

2. Item wore thet oc swo, at nogher wrdingxman sagde ney til at taghe gotzet til sigh, han giue tre marc, konningen halfft oc stadhen halfft, oc foghet, burgermestre oc radh sætte andre wrdingxmæn vti then stædh, swo at honum skeer skeeli, som vppa kærer.

3. Item finnes nogher, som icke kan gielde syn gield, tha skall han antwordhes honum i hender, som han ær skyldigh, nar han ær lowelighe forfuld, vppa thet at han icke kærer sigh rætløss, oc then scall swo forwares, at han icke mister syn swndhet.

Thettæ femtte capittell ær vm bysens eghne ærende, som her effter screffuet staar.

1. Først at ængen man ma wordhe byman i Køpenhaffn, før æn han hauer louet oc swaret konningen aff Danmarc hwldschap oc tro-

I s.168

skap oc stadhen met, oc bewiist hauer, at nan ær skylder met mynne fran then hwsbonde, som han til then dagh thient hauer.

2. Item hwosom stigher ouer bysens mwr eller plancker eller ouer bysens fæstning eller bryder plancker vdh, han giue konningen førretywghe marc oc byen førretywghe marc.

3. Item vm dighe eller plancke forderffues eller nedherfalle fore nogher matns forsømelsse i fredsens time, tha scall han, som thet rwm tilhørær, thet bødhe oc bæthre jnnen tywghe daghs rwm, sidhen honum tilsighes; rædhes mæn oc fore orloff, tha skall han bødhe i samme dagh; gør han thet icke, tha schall han sættes vdi stadhsens gøme, oc taghe sidhen aff hans gotz oc bøthe oc bæthre met swo meghit, som wetherthorff, oc ther til schall han giue konningen sex marc oc stadhen sex marc fore vhørighet.

4. Item hwo som ey well til hielppe at gøre weyæ eller anner thing, som foghet, burgermestre oc radhmen thycker nuttelicht wære fore stadhen, han bøthe første tiidh fore vhørssome tre marc, annen tiidh sex marc, tredhie tiidh førretywghe marc, halfft konningen oc halfft stadhen.

5. Item ængen, som heeme ær i Køpenhaffn, qwinne eller man, skall taghe sigh wærie eller forswar vdi sine saghe eller ærende aff noker vdenbyis man vden met konningens sønderlighe orloff, vndertaghne alle andelighe saghe.

6. Item ænge fadherløse eller modherløse børn, the som wergheløse ære, kese them werghe vden byis; haue the oc nokre vdenbys eller jnnenbys wener, som therres werghe bør at wære effter laghen, the skule icke wære therres werghe oc therres gotz mechtighe, før æn the haue sæt wissen oc louen ther fore, at thet gotz, som swo dane wærgheløse børn til hørær, bliuer wist til therres hand, nar the wordhe myndighe; gør nogher her omoth thesse forscrefne two article, bøthe konningen tre marc og stadhen tre marc.

7. Item behøffuer byen nokre strædhe eller wæy gømen noker burghers gardh eller jordh til konningens oc stathsens nutte, tha skall han thet tilladhe, oc taghe ther gengield fore; well han icke, tha mwe foghet oc burgermestere oc radhmæn alligwel rame bysens beste, oc thet sta sidhen til konningen, vm han nogher gengield haue skall.

8. Item skeer thet swo, at foghet, burgermestere oc radh bethæs oc haue wele til stadhsens nutte oc thorfft aff nogher byman timber, steen eller liim eller annet, hwat han hauer vdi syn gardh eller hws,

I s.169

tha skall han thet til ladhe, oc taghe ther fult fore; wil han icke, tha miste sigh thet same, som the vm bethe.

9. Item hwilken som forwnden wordher, at han vmgar ther met, met ordh eller gerning at forradhe konningen aff Danmarck, Køpenhaffn slot eller by, han lidhe swodan dom oc ræt, som forrædher bør atlidhe.

10. Item hwilken radhman, som abenbarer radhsens heemelige ærende oc radh, konningen, stadhen eller them til skadhe, vm thet bewiises kan, han miste syn hals, oc hans houethlodh vdi konningens wære.

11. Item hwilken man, som helpper eller hwser then, som vmgaar met stadhsens argisthe, swo at han stadhen forradhe eller brænne will, oc wedh thet met honum, at han swo gøre well, oc forthiær thet, han lidhe then same dom, som forscreffuen staar.

12. Item ær hordelighe forbudhit nogher samling atgøre i byen fore nogher ærende skyld, vden foghden, burghemestere oc radhit kommer them til samen; hwilcken, som thet gør oc høuitzman ther fore ær, han schall miste sit houeth, oc hans houethlodh i konningens wære; oc alle the andre, som i swodan samling ære, bøthe hwor therre konningen tywghe marc oc stadhen tywghe marc, men hwilken aff almwen, som nokit skadher, han kære syn sagh fore foghden eller burgemestre oc radh, som honum aff rætte bør.

13. Item ængen burghere skall bære wapn i byen oc ey vdenbys man lenger æn han kommer vdi sit herbergh; hwosom thet gør, miste thet werghe han bær, ffanger han ther oc skadhe ouer, vm han syn werghe ey fran sigh fange will, han beholde then skadhe vbøther.

14. Item hwilken man, som køber nogher thing, oc kommer konningens budh i thet same oc will haue then thing till konningens nutte, tha skall bymannen giue thet køb ouer, oc konningens budh taghit oc betalet.

15. Item, hwosom ær føddher i Køpenhaffn, oc kan noghet æmbede, som han will bliue wedh oc biærghe sigh met, swosom ær swdergierning, skindergierning, smedegierning, skredregierning oc ander slighe etc., tha skall han ey giue mere æn een øre penninge, tha han kommer vti æmbedet, oc hwilken af swodane æmbitzmæn, som vdenbys fødder ær, oc burghere wordher, han giue swo meghit til jngang vti æmbedet, som han giuer fore burgerskap.

16. Item legges nogher sonderligh rætzsle eller thynge vppa stadhen aff konningen eller burgermestere oc radhit, ther vti schall hwor gieide, som han hauer gotz till, oc icke mere.

I s.170

17. Item hwo som gør annen forkøp, han schall giue then, som han gør forkøp, tre marc, oc konningen tre marc, oc stadhen tre marc.

18. Item hwilken baghere, som ey will holde fogethens budh oc burgermesterns oc radhsens vm brødh at baghe, som tidheh til sigher vppa kornet, oc bagher smerre brøth, æn the honum fore sighe, fførste tiidh han worther kerdh aff menigheden, miste alt sit brøth, som han tha hauer, thet skall sendes til sanctum Georgium oc Helghestes hws. Item annen tiidh brødhit met iij marc, trethie tiidh tre marc meth brødhit, ffierdhe tiidh førretywghe marc met brødhit, halffue penningene til konningen oc halffue til byen, oc wære sidhen swo nær burgerskap, som burgemestere oc radhit thycker, fore vhørsom. Oc then same ræt scall oc wære vm bryggere, swdre, smeder oc skredre.

19. Item hwosom bryder freth i Køpenhaffn, then stundh som konningen ther ær, han skall bøthe honum, som skadhen faar, førretywghe marc, oc konningen førretywghe marc, oc stadhen førretywghe marc ouer alle rætte bøder.

20. Item hwilken radhman, som wordher forwunnen, at han tagher penninge oc sigher vræt fore ræt fore wild skyld, tha skall han wære vgeeff, oc alle the, som met honum holde vti then sagh, oc komme ther fore aff radhet oc alder vti igen.

21. Item hwilken man, som sigh holder for radhman i Køpenhaffn, oc icke ær til skicket aff burghemestere oc radhmen, som honum bør, han miste syn hals oc hans houetlodh vdi konningens wære.

22. Item hwilke sagher, ther begyndes i Køpenhaffn oc ændhes fore foghet oc burgemestere oc radh, efter therres bys ræt, som konningen them giuet hauer, thet skall stadicht oc fast bliue; hwo ther omoth sigher, han forbrythe syn houetlodh til konningen oc stadhen, vden nogher aff radhit sagde honum vræt, som forscreffuet ær, tha gaa ther vm, som ræt ær.

23. Item hwat fogheden, burgemestere oc radh vppa lægge til konningens oc stadhsens nutte met konningens fulbwrdh, thet bliue stadicht oc fast; hwo ther omoth gør, bøthe konningen førretywghe marc oc stadhen førretywghe marc.

24. Item hwilken som steffnes til thing, han skal steffnes met bysens swene, oc the schule sighe hans nabo til vppa bothe sidher; kommer han ey til things, tha schall han første tiidh giue konningen sex øre, annen tiidh tolff øre, trethie tiidh tre marc, ffiærdhe tiidh førretywghe marc, halfft konningen och halfft stadhen; sider han længer

I s.171

ouerhørighe, tha ær han och hans houetlodh vti konningens oc stadhsens wold.

25. Item hwilken byman i Køpenhaffn, som vtfar aff stadhen fore sine ærendhe skyld, oc achter sigh bortte at wære længer æn sex wgher, han skall skycke een vti syn stæth, som fore honum swarer oc fult gør, vm nogher søndherlighe fald vppa komme, som konningen oc stadhen macht vppa lawe.

26. Item hwilken som bryder konningens och stathsens lase fran porte eller fran bomme eller ther, som fanghe vti sidhe, han bøthe syn hals oc hans houetloth til konningen och stadhen.

27. Item hwo som løsner plancker eller kryber vnder them jn eller vdh, eller tagher stene burt, som ære til stathsens wern laghde oc til samen borne, bøthe førretywghe marc, halfft konningen oc halfft stadhen; thet samme schall oc han bøthe, som far met sit skip eller baad ouer bomen wedh hwsit.

28. Item hwilken hwsfrwe, som hwssbonden fran døør, hwn schall kese sigh een werghe fiorten daghe effter hans dødh, vm foghet, burgemestere oc radh henne til sighe; gør hwn thet ey, tha bøthe konningen tre marc oc stadhen tre marc; hauer hwn oc børn effter syn dødhe hwsbonde, tha skall foghet oc burgemestere wide børnens fædherne, oc hwn gører wist, at thet bliuer vfortæret fran børnens hænder; thet same schall oc wære vm them, som hwsfrwe fran dør, vm sine børns mødherne.

29. Item ængen man schall haue wold at kreffue syn houetlodh, men fadher oc modher leffue, vden hwat han met mynne oc met therres godhe wilghe fange kan.

30. Item taber nogher bymantz søn j dobl eller nogher leegh mer æn en skilling penninge, tha skal thoc then, som winder, ey meer beholde aff honum æn een øre penninge.

31. Item hwo som ligger i hoor i Køpenhaffn, man eller qwinne, oc wordhe ther fore lowelighe steffnde oc fordelde, swo at the komme vti band, oc icke wele taghe screfft oc bøde oc bæthre, som them bør, oc bliue swo dagh oc aar oc komme vdi madband. Sidhen skall konningens swerdh rætte ther ouer, mannen halssen aff, oc qwinnen sættes leffuendes vdi jordh oc therres houetloth forbruden vti konningens oc stathsens wære; then same ræt ær oc vm iomfrw krenckere oc andre andelighe sagher, vm the sidhe ouerhørighe oc fordeles vti madband, som forscreffuet staar.

32. Item hwilken mantz hws eller thagh nedh wordher brudit eller draghet, nar wodhe eld ær løss, tha skule alle the, som fore

I s.172

elden boo, gøre honum skadhesløss, som foghet, burgemestere oc radh thycker skellight wære.

33. Item hwilken man, som vthfar aff stadhen methhusfrwe och gotz oc kommer ey jn i stadhen igen jnnen dagh oc aar atboo, han miste bylagh oc byræt oc bør at købe sigh thet igen a ny.

34. Item hwosom sidher i stadhen sex wgher oc ey wordher burghere, bøthe konningen tre marc oc stadhen tre marc, vden han thet hauer met foghethens oc burgemesterens wilghe.

35. Item wordher nogher skib driffuende vden styre man vti Øre swnd, thet som burghere til hører, thet skall ey kalles wragh, mæn then thet finder, han skall føret jn till konningens slot oc taghe mweligh løn fore sit arbeyde, som gammell wane hauer wæret, oc then, som skibet egher, faa sit igen.

36. Item hwosom fanger spitaals soot vti stadhen, han schall nødhes vdh at fare til sancti Jørghens hws jnnen then tiidh, som honum aff foghet oc burgemestere fore laght wordhær; gør han thet icke, tha mwe the føre honum oc hans gotz tiidh vppa hans kost oc tæring.

37. Item hwosom boor vdi stadhen vppa konningens jordh, han schall ey aff trænges, emen han forma oc well fult ther aff gøre swo meghit, som ther bør met rætte aff atga.

38. Item hwosom foghethen, burghemestere eller radh ouerløber met wredh hugh oc vbeqwemme ordh, han bøthe honum, som han swo ouerløber, førretywghe marc, oc førretywghe marc konningen oc stadhen; worther han saar, gielde hals; then samme ræt schall oc wære vm byswenene, nar the ære vti konningens eller stathsens ærende.

39. Item hwo som til wordher sagd vdh at fare i konningens vthbudh eller stathsens ærende, bliuer han heme oc gør thet icke, han bøthe konningen oc stadhen førretywghe marc, vden han hauer thet sønderlighe meth burgemesterns oc radhsens orloff, oc tha skule the skycke een annen vdi hans stædh.

40. Item vm noghit skip worder brudhit vti Øre swnd, oc the, som thet vppa gielder, wele leye skip i byen at ræddhe therres gotz met, tha bør burgemesterne oc radhit at skicke them skip til leye fore mwelighet.

41. Item the som ære jn giffne vtj Helghe gæst hws, the mwe ey køpsla; hwilken aff them thet gør, han skatte met byen.

42. Item hwosom kaster barlast eller annen vrensle vti haffn jnnen bommen oc wester til steenbroen eller ther i mellom, han bøthe konningen tre marc oc stadhen tre marc.

I s.173

43. Item ænge skip mwe legges til winterlaw jn fore nogher mantz dør, hwo thet gør, han bøthe konningen tre marc oc stadhen tre marc.

44. Item hwosom tagher timber eller fiæle aff broen, thet som henne tilhører, han bøthe sex marc oc bygge broen igen met.

45. Item hwilken man, som sit skip lader gømmen windebroen, oc hwn faller nedher fore hans forsømeisse skyld, oc fanger ther skathe aff, eller oc vm nogher mantz skip støder henne til skadhe, the bøthe broen igen, oc bøthe konningen tre marc oc stadhen tre marc.

46. , Item ængen maa skibe timber eller swart gotz eller weeth vppa broen, thet som hwn fanger skadhe aff, vnder then samme plicht. Then samme ræt schule oc the gøre, som therres skip belegge vp til broen.

47. Item ængen man maa stæthæ vrensle vppa gaden fore syn dør eller gardh, thet som vdh kommer aff hans gardh, hws eller stald, længer æn tre daghe, vnder tre marc konningen oc byen.

48. Item ængen man maa haue sit hemeligh hws nærmeer bystrædet æn en alne, oc jordhgraffuit, oc ængte flud til bystrædit, oc ey til syn nabo, oc ey nærmeer syn nabo æn fore ær saght; hwo her omoth gør, bøthe konningen tre marc, stadhen tre marc, oc naboen tre marc, vm han thet kærer, oc bryde vp then bygning, som han nærmeer bygd hauer.

49. Item ængen forbygge syn nabo met hws eller steenbro, vden som foghet, burgemestere oc radh thycker ræt oc skellight wære; hwo her omoth gør, bøthe konningen tre marc, oc stadhen tre marc, oc bryde vpp syn bygning.

50. Item foghet, burgemestere oc radh haue full macht at besætte vdenbys mentz gotz, the som them eller therres burgere noghit skildighe ære met rætte, swo lenge at the fange therres betaling, vndertaghne the som tiidh ære kalledhe vdi herskaps tieniste.

51. Item hwilken burghere, som will fische effter sancti Dyonisii dagh effter toom sild, han fische friit, oc giue ther ængte fore, vm han seghler jn oc vdh.

52. Item foghetthen aff slottet, burgemestere oc radhmen kese byfoghet, som oc gammell sidh hauer wæret, vppa thet at ængen twedracht wordher mellom slottet oc stadhen.

53. Item alle Køpenhaffns burghere wære frij fore told vdj righen, fran nw oc all tiidh, mæn vppa Skanør, Ffalsterbothe, Malmøghe,

I s.174

Drakør oc alle andre wore fische leye, ther schule the giue toll fran sancti Bartholomei dagh oc jn til sancti Dyonisii dagh.

54. Item maa ængen wordhe leydhet vtj stadhen vden met foghettens, burgermesterns och radhsens samthycke; konningens leydhe gaa ouer alt.

55. Item hwo som ær fretløss giordh i Danmarck, Swerighe eller j Norrighes rike, han schall oc wære fretløss vdi Køpenhaffn, vm nogher swodan man ther finnes, vden han kan forwerffue sigh fredh oc godh leydhe aff konningen.

56. Item hwo som wordher funnet met wrangh alne, wight, skeppe pwndere, bismere eller noghit annet sligt, han gielde første tiidh tre marc konningen oc tre marc byen; annen tiidh sex marc hwor therres; tredhie tiidh miste all syn houetlodh oc rømme stadhen.

57. Item 1) skall radhit haue eet hws ther till, som the haue therres pwndere oc skale wight vdi, oc gøre ther met hwor man skellighet, oc hwat thet rænter, thet høre radhit till, som aff alder wæret hauer.

58. Item haue wy aff wor sønderlighe gunst oc nadhe vnt wore burgemestere oc radhmen i Køpenhaffn at sidhe frij fore therres arlighe skat, fore therres vmaghe oc tro tieniste, vndertaghne andre tieniste, som the oss met byen plichtighe ære.

59. Item 2) dør nogher matns swen eller qwinne vdi Køpenhaffn, som icke hauer arffuinge her i byen, eller oc i landit her nær besidende, tha skule radhit taghe hans gotz vdi gøme met foghedens asyn oc widskap, swo længe til rætte arffuinge komme met skelligh bewisningh jnnen dagh oc aar, tha skall them antwordhes therres gotz friit oc vhindret vdi foghedens asyn, oc the giue konningen tre marc, vm the arffuingen ære besidende vtj righen, ære the oc besidende vden righen, the giue tha konningen tre marc, som fore ær rørt, oc radhit hwor tinde penninge; komme oc ænge arffuinge jnnen dagh oc aar, tha ær konningen hans arffuingh, oc thet gotz skall antwordhes konningens foghet, eller hwem konningen thet vnne well, thoc hwor tinde penning til radhit, som foor staar.

Thette effterscreffne capittel ær vm them, som sigh forbryde eller vskellighe leffue.

1. Først, wordher nogher man vdi byen, e hwo han helst wære kan, vdenbys man eller jnnenbys man, nogher stæth slaghen, tyttedh eller draghen omoth rætte, tha schule the nabo, ther næst boo, vm

__________

1) I Randen med en anden samtidig Haand: vm wægerhwsset etc.

2) I Randen ligeledes: Danearff,

I s.175

them thet til widende worder, wære sigh dagh eller nat, hwat heller klocken ganger eller oc hwn gaar oc ey, løbe strax ther til, oc rædde then, som vræt skeer; ffinnes nogher, som thet well weet, oc icke swo gøre will, han bøthe tij marc, halfft konningen oc halfft byen.

2. Item hwosom faller fore nogher brøthe, han skal først bæthre omoth then, som skadhe skeer, oc ther næst bødhe omoth konningen oc byen, effter thy som saghen ær stoor eller liden til.

3. Item fornwmme man, at nogher fare eller forrædelsse ware vppa færdhe vm Køpenhaffn hws vden eller jnnen, ther skulde bymenne alle strax til søghe met therres maght oc werghe oc rædde konningens slot; ffunnes nogher, som føør wore oc thet icke giordhe, han miste halff syn houetloth til konningen oc stadhen; thet samme schall oc foghden aff slottet gøre stadhen igen met sit folk, vm stadhen behoff gørs, thoc swo, at han beuarer slottet, som honum ligger macht vppa.

4. Item hwo som nogher man thrwer, bøder eller vndsigher, som burghere ær, oc will ey lade sigh nøye met rætte, then man schal burghen oc wissen sætte, at han then annen ey skade well oc ængen skade vppa skynde aff nogher man vppa hans weghne; well han ey burghen sætte, tha skal han sættes i byes hechte, swo lenge til han faar sigh bether berad, vm thet wordher kært fore foghet oc burgemestere.

5. Item hwo som forbryder sigh i stadhen oc vndkommer, oc icke bøder, hans naffn schal scriffues oc staa i stathsens bogh, swo lenge til han hauer bethret fore syn gierning; wordher han oc greben, tha scal han pines effter thy, som hans brødhe ær stoor eller liden til.

6. Item ængte testament scall fuldrawes eller vtgiues, før æn then dødhe mantz geld ær vtgulden them, som i stadhen ære oc vppa kræue, oc bewiseligh geld ær.

7. Item hwo noker man eller qwinne i heell slar i stadhen, han bøthe liff fore liff, nar oc hwor han greben worder 1).

8. Item hwo som annen gører saar met swærdh eller kniff eller met andre wapn met wredhe, han skal fore een mwnd saar bøthe sex marc then, som skaden fick, oc fore tregge mwnde saar tolff marc, konningen och stadhen hwor therres swo meghit; wordher saaret dybere eller større, bøthe tha effter dandementz sighelsse.

__________

1) I Randen med en anden Haand: døtslach.

I s.176

9. Item wordher noker man lytter aff saar eller slagh, thaskal thet wrdhes aff foghden, burgemestere oc radhmen, oc bøthes fore effter therres sighelsse.

10. Item finnes noker daare, som bryder oc icke hauer at bøthe meth, han schal plichtes oc pines aff foghden, burgemestere oc radhmen effter syn brøthe.

11. Item hwosom hugger hand eller food aff noker, eller stinger øyne vdh vdi wredhe eller met foreacht, tha ær thet halsløs gerning, oc hans houetloth i konningens wære.

12. Item hwosom annen slar eet slagh met staff, træ eller steen, met kølffue eller been, swo at han ey worder saar eller lemmælestædher, bøthe honum som skadhen faar sex marc, oc konningen oc stadhen hwor therres tre marc.

13. Item hwosom annen thrællbærrier, bøde honum som skadhen faar førretywghe marc, oc konningen oc stadhen hwor therres tywghe marc.

14. Item hwosom annen slaar pwst eller drawer hans haar, eller griber honum illelighe vm hans næse eller kindben eller annenstæth vppa hans liff eller riuer hans klædher met hænder, swerdh eller kniff, eller skiwder honum i dyendh eller kaster honum vm koll met wredh hugh, bøther honum som skadhen fanger tre marc oc konningen oc stadhen hwor therres swo mekit.

15. Item hwo som fanger hugh eller pwst i doblespell aff then, som han dobler met, han som hugh vthgiuer bøthe honum ængte som hugh faar, men han skall bøthe konningen oc stadhen effter syn brøthe; wordher oc noghen i heell slaghen i doblespeell, han skall jordhes vnder galghen, oc then, som honum i heell slaar, giue liff fore liff.

16. Item hwosom ganger i annen mantz gardh eller hws meth foracht oc slaar hwsbonden, hwsfrwen, nogher therres hyon eller nogher then, som the staa hws oc gardh till, han schall miste syn hals oc hans houetloth i konningens wære.

17. Item hwosom skiwder i noghen mantz hws eller gardh met armborst, spiwd, eller kaster øxe eller steen, eller andre wapn, som han wil skade folk met, wordher nogher man schadder eller dræben, tha ær thet halsløs gierning; then samme ræt ær oc, vm noker man wordher saar eller i heell slaghen i sit eghet skib.

18. Item hwo som annen skywder i watn met wilghe oc wredh hugh, han bøthe honum sex marc oc konningen oc stadhen hwor therres swo meghit.

I s.177

19. Item hwosom griber eller hindrær nogher vgierningx man vppa hans flucht, tha han flyer oc vndkomme will, oc antwordher han swodan man fogheden i hand, han schall haue een deell aff hans bæthring fore syn vmaghe, effter thy som foghden, burgemestere oc radhraen thycker jeffnt wære.

20. Item hwilken som bryder torff freth then dagh som torffdagh ær, han skall bøthe then, som skadhen fanger, førretywghe marc oc konningen oc stadhen hwor therres swo meghit, oc then frith skal staa fran thet solen ganger vpp vm morghenen oc swo till hwn ganger nidh vm afftenen.

21. Item alle the thyffue, som jnnen stadhen wordhe grepne, the skule wære i foghedens gømme til then næste thingdagh, oc ther fore skall fogheden haue fire penninghe aff hwort madskap, som i Køpenhaffn bor.

22. Item griber nogher gæst eller vdenbys man syn thyuff i Køpenhaffn, han gøre ther hans ræt, oc fanghe sigh selff dome ther ouer syn thywff; well han oc føren met sigh bwrt, tha haue thet i foghedens mynne oc radhsens, oc føre honum sidhen hwort honum løster.

23. Item hwosom wordher forwnnen, at han slar konningens oc stathsens wæchtere meth foracht vm nattetiidh, han bøthe syn hals oc hans houetloth wære i konningens wære; kan han oc ey forwinnes, oc hauer man oc ther fore een wantro til honum, tha scal han werghe sigh met tolff mentz eedh.

24. Item slaar nogher wechtere nogher man vden skelligh sagh, han lidhe then samme ræt.

25. Item finne wechtere nogher man vm natte tiidh wawrende vppa gaden sidhen ix ære slaghne, tha skall han ledhes til sit herbergh; hauer han icke hærbergh, tha skall han sætte borghen eller i stathsens gøme til annen daghen, oc gøre tha skæll fore sigh, hwy han gick vppa gadhen.

26. Item then thiid wortklocken ringhes, tha skule alle wechtere wære i therres stæth, oc hwor forware syn wecht natten ouer til thes, at then samme klocke ringes vm morghenen igen, oc tha skule portwechtere komme oc gømme portene til affthen porte læses; hwilcken som fwnnen worther oc thet ey gør, ffinnes han oc souende, bøthe tre marc stadhen; ære oc fiendhe fore stadhen, bøthe førretywghe marc konningen oc førretywghe marc stadhen.

27. Item hwilcken swen eller man, som qwinne eller jomfrwe woldtagher i stadhen, han bøthe sin hals.

I s.178

28. Item hwilken annen kaller skalck eller annet thes lighes i hastemod eller druckenskap, bøthe honum tre marc, oc konningen oc stadhen hwor therres swo meghet.

29. Item kaller oc nogher man eller qwinne nogher dandeman, swen eller qwinne eller mø, the som vbrødelighe ære, thywff, forræthere eller oc ndghit annet, thet som ære gielder, oc kan thet icke bewise, han bøthe then, som han swo kaller, twende førretywghe marc oc dandemæntz bøn, oc konningen oc stadhen hwor therres førretywghe marc; kan han them icke vthgiue, han slaas til kaghen eller oc løse sigh fran foghet, burgemestere oc radh, som han meth them kan ens wordhe.

30. Item kaller oc nogher, swosom fore ær rørt, man eller qwinne, the som openbare berøchtedhe ære, fore swo dan sagh, oc han thet thoc ey kan bewise, han bøthe swodant berøchtet folck tre marc oc konningen oc stadhen hwor therres swo meghit, swo længe til han eller hwn, som swo kalles, hauer lowelighe laght sigh then sagh fran, som laghen vthuiser; gøret nogher sidhen, han eller hwn bøthe tha fult, som fore ær rørt.

31. Item finnes oc nogher ond qwinne, som vqwemmelighe taler vppa nogher dandeman eller oc dandheqwinne thet, som hwn ængelund bewise kan, hwn skal sættes vppa kaghen oc drawe sidhen steen aff by, oc henne gotz taghe konningen oc stadhen.

Alle thesse forscrefne article haue wy nadelighe vnt oc giuet fornefnde wore ælschelighe burgemestere, radhmen, burghere oc menighet i Køpenhaffn, pa thet at wor køpstæth ther aff forbæthres ma; thoc wele wy haue fuld macht them at forbæthre, oc til oc aff at sætte, vm oss thycker thet nuttelicht wære; thy forbiuthe wy alle, e hwo the hælst ære, oc serdelis wore foghede och embitzmæn, forscrefne wore burgemestere, radhmæn, burghere oc menighet eller noghen aff them omodh thenne wor gunst oc nadhe athindre eller hindre lade eller i nogher madhe vforrætte vnder wor koniglighe heffnd oc wredhe.

Datum jn castro nostro Haffnensi anno dominj millesimo quadringentesimo quadragesimo tercio, jpso die beati Calixti pape et martiris, nostre maiestatis sub sigillo, anno vero regnorum nostrorum Dacie quarto, Swecie tercio, Noruegie secundo.

Orig. paa Perg. i Raadstuearkivet, med Kongens Segl i rødt Voks i en Blikkapsel med grønne Puder i. Tidligere trykt i Resens Nonnulla jura civitatum Daniæ S. 2-125 med Oversættelse paa nyere dansk og paa tysk, og i Rosenvinges gamle danske Love V. 145-68.

I s.179

<-Forrige . Indhold . Næste->

Opdateret: man aug 26 20:00:34 CEST 2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top