Documenter og actstykker til Kjøbenhavns Befæstnings historie
    - titelark

Kbh., Thieles Bogtrykkeri, 1855

G. F. Lassen

Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet juli 2006. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.

Ved en i Sommeren 1854 foretagen Udgravning af den, ligeud for Nørregade liggende, saakaldte Ahlefeldts Bastion, stødte man paa Ruinerne af en fiirkantet, af store røde Steen opført, Bygning, om hvis Bestemmelse i Fortiden forskiellige Meninger offentligen bleve fremsatte. Man formodede saaledes, at disse Mure vare Rester af Serritzlev Kirke, af Kongsgaarden i Serritzlev, af et eller andet ukiendt Kloster, og endeligen at det mueligen var en tilbageværende Deel af Jarmers Taarn.

Mod de tre første af disse Hypotheser burde det da alt Udgravede af Bygningen have talt, den flerde, der kunde synes at være mere begrundet, maatte Beliggenheden ligeledes have afviist; thi Jarmers Gab, Jarmers Taarn, Jarmers Skandse, laa noget længere mod Sydvest, omtrent ved den Bøining, Volden giør imellem Vester- og Nørre-Port. En senere til Forsvar for den Serritzlevske Kirke yttret Henviisning til en Kirke, der, efter Bangs Samlinger, skal have ligget udenfor Nørreport, og hvor Vibeke Kruse skal være begravet, behøver ingen videre Omtale; thi det er aldeles vist, at denne Kirke først blev bygget af Christian den Fierde 1625-1628, at den ikke laa, hvor Volden siden efter anlagdes, og følgeligen heller ikke endnu ligger nogetsteds i Volden, men stod omtrent der, hvor den nu ombyggede Accisebod staaer, og at den, som værende altfor nær ved Byen, blev tilligemed de andre Bygninger i Forstæderne nedbrudt ved Beleiringen 1658.

[1]

2

Nogen anden bestemt Tilkiendegivelse af hvad det var for en Bygning, hvis Levninger her vare fundne, fremkom saavidt vides ikke. Om end Saadant derfor mueligen kan have været Enkelte, til hvis specielle Fag det hørte, bekiendt, tør dog vistnok, i Almindelighed sagt, den Uvidenhed, hvori vi desværre befinde os næsten overalt, hvor der træffes paa Spor af en svunden Tid, kunne antages ogsaa her at have fundet Sted; ligesom det og kun var det Tilfælde, at jeg, blandt det Lidet, jeg til Kundskab om Kjøbenhavns Fortid har samlet, eiede en gammel Plan af Byen og dens Fæstningsværker, der giorde det mueligt at bestemme, hvad ogsaa siden, da Ruinen blev mere udgravet, tydeligen viste sig, at det var den ene af den ældre Nørreports tvende Portbygninger, man her var ifærd med at drage frem af dens tohundredaarige Skiul.

Dette ved denne Leilighed afgivne nye Exempel paa, hvor forsømt og mangelfuld vor egen Hovedstads Historie er, viser tillige hvor gavnligt det udentvivl turde ansees at ville være, om der i den Uvished, det Mørke, hvori saa mange af vore Forhold endnu hvile, maatte kunne bringes noget mere Lys. Ønsket om i denne Henseende at yde et ringe og, skiøndt i en enkelt Retning, dog maaskee ei ganske værdiløst Bidrag, har foranlediget nærværende Samling af Documenter og Actstykker, henhørende til Kiøbenhavns Befæstningshistorie, der, uagtet alle mig tænkelige Steder ere giennemsøgte, dog ikke har givet et saa tilfredsstillende Resultat, som haabet og forventet var.

I de første Aarhundreder nemlig mangle saa at sige alle Efterretninger, og naar de, fra Frederik den Førstes Tid yderst sparsomt, senere vel noget rigeligere, hist og her findes, ere de som oftest saa almindelige, saa lidet bestemmende, at det sieldent med Vished kan vides, hvilket Foretagende det er, der nævnes og omhandles. De saa høist nødvendige locale Angivelser fattes næsten altid; man seer kun, at der arbeides, men hverken hvor eller hvad. En Undtagelse herfra giøre

3

dog de i Begyndelsen af Christian den Fierdes Regiering udførte betydelige Fortifications-Arbeider, der deelviis overdroges private Ingenieurer eller Voldmestre, og saaledes igiennem de herved afsluttede Contracter bringe mange Oplysninger, som ellers havde været tabte.

Om disse Undersøgelser derfor end ikke kunne siges, aldeles at være komne til det foresatte Maal, om den hele Vei Befæstningen er gaaet end ikke uafbrudt og med lige Sikkerhed overalt kan følges, troer jeg dog, at flere Partier, ved endeel forhen ei kiendte eller ikke noksom bemærkede Actstykker, ville findes tydeligere og klarere end hidindtil at kunne oversees, og herved igien adskillige indløbne Feiltagelser at kunne berigtiges og rettes - et Udbytte, der mueligen vil lade den herpaa anvendte Tid ei ganske være spildt.