eremit.dk
Sti: Forside > Om samlingen

Introduktion med hjælp og vejledning:

Om samlingen

Samlingen indeholder digitale udgaver af litteraturen om København. Ikke blot faglitteratur, men også skønlitteratur og digte. Gå enten direkte til en af de tre indekser i menuen, eller se denne introduktion igennem først.

Er det lovligt?
Vi er meget omhyggelige med at kontrollere rettigheder til den litteratur, som gøres tilgængelig på disse sider. Rettighederne til litteratur og kunst ophører 70 år efter forfatterens død. Værket bliver så offentlig ejendom, og alle kan udgive det.

Filmenu i Mozilla Firefox

Del af filmenu i Mozilla Firefox

Hvordan kan jeg bruge teksterne?
Som allerede nævnt andetsteds, er du velkommen til at bruge de digitaliserede bøger på eremit.dk efter behag. Du må linke, downloade og printe som du har behov for, blot du henviser til din kilde. Det meget minimalistiske og bog-agtige design er netop skabt i et forsøg på, at gøre brugen af teksterne så fleksibel som mulig. Alle sider, bortset fra enkelte forstørrelser af kort, er printvenlige, og vil således se pæne ud på en A4 side. Hvert skærmbillede svarer som regel til et kapitel eller en anden logisk inddeling af bogen, men disse kan omfatte fra nogle få til op imod 100 sider. Derfor vil jeg anbefale, at du starter med et "Print Preview" (se billedet) så du kan se hvor mange sider dokumentet fylder. Ønsker du at gemme et dokument, kan du bruge "Save Page As..." (se billedet). Denne funktion vil i de fleste nyere browsere gemme den HTML-fil du har fremme på skærmen, samt en mappe med de tilhørende billeder, Style Sheets o.s.v. Til sammen udgør HTML-filen og mappen en enhed som du kan arbejde med, uden at være på internettet.

Specielt skolebørn og unge vil jeg minde om, at ældre litteratur, som den du finder her, kan indeholde oplysninger som ikke længere er videnskabeligt korrekte. Derimod har den en historisk værdi som kildemateriale og som skridt på vejen til den viden vi i dag har om et emne som f.eks. Københavns historie.

Eremit.dk kan ikke påtage sig ansvar for din brug af det materiale du henter her. Bruger du materiale fra disse sider, bedes du angive din kilde.

Gammeldags retskrivning.
I 1872 udkom den første retskrivningsordbog, Svend Grundtvig: Dansk Haandordbog, 1872. Den byggede på de retskrivningsregler, Kirke- og Undervisningsvæsnet fremlagde i et cirkulære af 21. februar 1872. Før denne tid, var der ingen faste regler for hvordan man skrev og stavede. Du vil således opleve det samme ord stavet på mange forskellige måder. Prøv for eksempel at følge ordet "København". Enkelte ord bruges i dag helt anderledes end tidligere. Læg f.eks. mærke til det meget brugte "billig" og "ubillig". I ældre dansk retskrivning betyder det henholdsvis "rimelig" og "urimelig".

Hvor høj er kvaliteten?
Det er målet, at de elektroniske udgaver skal være så nøjagtige som muligt, så tæt på en "faksimile" som muligt. Det betyder at den originale tekst digitaliseres som den er, med de fejl og mangler der måtte være. En undtagelse fra denne regel er oplagte satsfejl, der som regel blive rettet. Ældre litteratur, som er trykt med skrifttypen Fraktur, skrives rent i hånden direkte fra originalen, eller evt. fra et scannet billede af tekstsiden. Når der er tale om nyere kilder trykt med skrifttypen Antikva, scannes tekstsiderne til TIFF-filer som så behandles i et OCR program. Dette omsætter billedet af tekstsiden til en redigerbar og søgbar tekst. Derefter læses der normalt 2 gange korrektur, hvorunder årstal og andre talværdier kontrolleres særligt omhyggeligt. Naturligvis vil fejl forekomme, og skulle du opdage en sådan, er du velkommen til at skrive.

Hvor nøjagtig er teksterne?
Det tilstræbes at tekstene er lige så nøjagtige som et fotografisk optryk, men i præsentationen af dem indgår nogle kompromiser. Af og til bruger den tryke original specielle tegn, som ikke indgår i computernes tegnsæt, eller som man ikke kan være sikker på vises korrekt i alle browsere, f.eks. Mozilla/Netscape. Man kunne vælge at indsætte disse tegn som billeder, og det sker da også i enkelte tilfælde, men for at kunne levere en ren og søgbar tekst, omskrives nogle tilbagevendende specialtegn:

  • [] (dobbelt skarp parentes) erstatter en firkant, som forkortelsestegn for flademål.
  • d. erstatter et kors som forkortelsestegn for en persons dødsår.
  • Sk. erstatter forkortelsestegnet for Skilling.
  • Mk. erstatter forkortelsestegnet for Mark.
  • i.e.: erstatter det omvendte c: som forkortelsestegn for id est:
  • = erstatter en skrå dobbelt bindestreg, bl.a. ved deling af ord.
  • Notemarkeringer i de trykte kilder, angives som oftest med hævet skrift eller lign.. Her erstattes de med det pågældende tegn efterfulgt af parentes: 1) eller *) eller a) eller b) eller hvad det nu kan være.

Designbeslutninger
Ligeledes er der truffet nogle designbeslutninger med hensyn til layout. Ser man sig om på internettet efter, hvordan andre digitaliserer bøger, finder man mange forskellige løsninger. Jeg har valgt to forskellige strategier, afhængig af litteraturtypen. Er der tale om skønlitteratur vælger jeg kapitlet som enhed for en Webside. Er der derimod tale om faglitteratur, er der ofte så mange fodnoter, margennoter o.s.v. at det vil betyde et stort og farefuldt ombrydningsarbejde at opdele i kapitler. Jeg har derfor valgt det kompromis, at fastholde originalens sideinddeling, men så til gengæld lade den enkelte Webside bestå af en lang kæde originalsider delt af en vandret streg. I begge tilfælde prøver jeg at ramme en filstørrelse på ca. 200 Kb. pr. side. Det synes at være smertegrænsen for ventetid når filen skal hentes ned af browseren.

Med hensyn til layout er følgende fastlagt, dog kan tidlige eksperimentelle udgivelser variere fra dette:

  • Den enkelte bogside holdes på plads af en skjult tabel, indeholdende en klumme og en bred højremargen.
  • Sider der ikke er nummereret i bogen, men som af hensyn til overskueligheden ønskes nummereret, har et sidenummer i skarp parentes i højre margen. Ligeledes er eventuelle kommentarer fra min side sat i skarp parentes.
  • Originalens sidenummer er placeret øverst til venstre i klummen.
  • Fodnoter der er så store, at de er trykt over flere sider, er altid holdt samlet på den side hvor de begynder. Skillepunktet angives således: [ fortsat side xxx ]
  • Der skelnes ikke mellem højre- og venstresider. Alle sider opfattes som højresider.
  • Bøger ombrydes normalt ikke, men udgives i deres helhed fra første til sidste side, som var der tale om et fotografisk optryk.

Siderne indeholder kun ren HTML, suppleret med Style Sheets. Til trods for dette, kan man risikere at forskellige browsere viser nogle HTML-koder (i.e.: tags) forskelligt. Derfor kontrolleres siderne regelmæssigt med andre browsere end de mest udbredte.

Kilder og links Top

Trykte kilder:

  • Dansk Biografisk Leksikon. København, 1983
  • Svend Dahl: Forsøg til en ordbog for bogsamlere, 3. udgave. København, 1944
  • Erik Ellegaard Frederiksen: Bogens Funktion og Æstetik, 2. udgave. København, 1981
  • Ludvig Meyer: Fremmedordbog. Kjøbenhavn, 1853
  • Georg Simon: Gotisk skrift. Læsning af slægts- og lokalhistoriske kilder. København, 1998

WWW kilder:


Forside

Samling
- Forfatterindeks
- Titelindeks
- Emneindeks

Personalia

Faktasider


På denne side:

Kilder og links


Genveje:

Søgning

Skriftformen fraktur


Opdateret: man jan 16 17:18:10 CET 2006
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top