eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > Allerunderdanigst Indberetning fra Krigsministeren . . .

Allerunderdanigst Indberetning fra Krigsministeren angaaende de til Gjennemførelsen af Loven af 6te Juli 1867 . . .

Kbh., Schulz, 1870

Waldemar Raasløff (1815-1883)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er tastet hos eremit.dk i januar 2002.

Ændringer i forhold til originalen:
Flademål er angivet med en tom skarp parentes: [], hvor originalen bruger en firkant. Kursiv er anvendt hvor originalen fremhæver ord med spærret skrift.


 
Omslagets forside

 

 

Allerunderdanigst Indberetning


fra


Krigsministeren


angaaende


de til Gjennemførelsen af Loven af 6te Juli 1867 om Afløsning
af de ved Demarcationslinien om Kjøbenhavn paalagte
Indskrænkninger m. m. af Krigsministeriet paa Regjeringens
Vegne trufne Foranstaltninger.

__________


Med Allerhøieste Billigelse af 4de Januar 1870 omdelt blandt
Medlemmerne af Rigsdagens 2 Thing.


__________


Kjøbenhavn.

Trykt hos J. H. Schulz.


[1]

 

[tom side]


[2]
 

 
Allerunderdanigst
fra
Krigsministeren.
Til

Kongen.


Efterat Loven af 6te Juli 1867 om Afløsning af de ved Demarcationslinien om Kjøbenhavn paalagte Indskrænkninger samt om Bemyndigelse for Regjeringen til Afhændelse af en Deel af Kjøbenhavns Fæstningsværker paa Sjælland nu i Henhold til den af Deres Majestæt givne allerhøieste Bemyndigelse ved Krigsministeriets Foranstaltning i det Væsentlige er at betragte som gjennemført, skal jeg ikke undlade i dybeste Underdanighed at gjøre Deres Majestæt nærmere Rede for de Skridt, Ministeriet i denne Retning har foretaget.

Forinden jeg imidlertid gaaer over til en Fremstilling heraf, tillader jeg mig allerunderdanigst at tilbagekalde i Deres Majestæts Erindring forskjellige forberedende Foranstaltninger m. m., som have tjent Ministeriet som nødvendige Udgangspunkter for den omhandlende Virksomhed.

Under 14de September 1867 nedsattes en Commission, bestaaende af:

Chefen for Ingenieurcorpset, General Dreyer, som Formand,

Departementsdirecteur i Finantsministeriet, Conferentsraad Schovelin og

daværende Departementsdirecteur i Indenrigsministeriet, for Tiden Directeur for Nationalbanken, Etatsraad Linnemann,

de tvende Sidstnævnte udnævnte henholdsviis af Finantsministeriet og af Indenrigsministeriet. Det overdroges denne Commission at udarbeide et Udkast til den i Lovens § 5 omhandlede Plan for den fremtidige Bebyggelse og øvrige Anvendelse af det imellem Kjøbenhavns

[3]
 

 

4
__________

Fæstningsværker og Demarcationslinien paa Sjællands Side beliggende Terrain, samt at fremkomme med Forslag til Afholdelse og Fordeling af de Udgifter, der vilde være forbundne med Expropriation til og Anlæg af Veie og Gader i Overensstemmelse med den nævnte § af Loven. Af Kjøbenhavns Communalbestyrelse bleve Borgmester, Etatsraad Ehlers og Borgerrepræsentantskabets Formand, Tømmermester Kayser udnævnte til at forhandle med Commissionen. Denne indgav som Resultat af sine Forhandlinger under 29de Juli 1868 til Krigsministeriet "Beretning og Forslag", hvilket sidste, foruden at indeholde en udførlig beskrevet Byggeplan for det omhandlende Terrains Vedkommende tillige omfattede følgende Punkter med Hensyn til Afholdelsen og Fordelingen af de fornævnte Udgifter samt til Tidspunktet for Expropriationen og for Anlægenes Udførelse, nemlig:

1. "Staten tilveiebringer, om fornødent ved Expropriation, hele det til de nye Veie, Gader og Torve fornødne Areal, forsaavidt dette ikke allerede tilhører Communen, hvorimod denne overtager Afholdelsen af samtlige øvrige Udgifter ved Anlæget og Vedligeholdelsen af de ved Planen fastsatte Communicationer, dog selvfølgelig med den ved den bestaaende Lovgivning hjemlede Regres til Eierne af de tilstødende Grundstykker. Forsaavidt nu existerende Veistykker kunne aflægges i Anledning af nye Gadeanlæg eller deslige, hvis Arealer betales af Staten, tilfalde de denne."
2. "Expropriationen til Gader og Torve finder Sted strax, efterat Bebyggelsesplanen har erholdt allerhøieste Stadfæstelse, og forinden der skrides til den ved Lovens § 2 paabudte Taxation af Grundenes Værdiforhøielse."
3. "Naar en privat Eier, hvis Grund støder op til en af de paa Planen projecterede Gader (eller Torve), efter at have erhvervet Byggefrihed, agter at benytte denne til Opførelse af Bygninger paa Grunden, og i dette Øiemed fremsætter Forlangende om at erholde Veiadgang fra Byggestedet til en allerede existerende Gade eller Vei, skal Communen være forpligtet til inden Forløbet af 1½ Aar at fuldføre Anlæget af den for at tilveiebringe saadan Adgang fornødne Deel af den paagjældende, ifølge den stadfæstede Plan projecterede Gade (eller offentlige Plads). Saadant Gade=

 

 

5
__________

anlæg kan dog foreløbig indskrænkes til Tilveiebringelse af chausseret Kjørebane og Fortog, dannet af Muurbrokker eller deslige, hvorhos Communen samtidig har at drage Omsorg for behørig Vandafledning fra Veistrækningen. Om et saadant foreløbigt Gadeanlæg skal udføres i den ene eller anden Retning af den vedtagne Gadelinie, afgjøres af Communen."
4. "Omlægningen af Vesterfarimagsveis krumme Stykke indtil Ladegaardsveien skal fuldføres af Communen inden 1 Aar, efterat Udfaldet af Taxationen af Værdiforhøielsen for de tilgrændsende Eiendomme er blevet bekjendtgjort." -

Efterat der fra Commissionen saaledes fremkomne Forslag i det Hele var blevet tiltraadt af Communalbestyrelsen, navnlig ogsaa for de Punkters Vedkommende, om hvilke Communens Delegerede havde savnet Fuldmagt til at forhandle, nemlig Afholdelsen og Fordelingen af de oftmeldte Udgifter, tillod jeg mig under 28de October s. A. at indgive en allerunderdanigst Forestilling, der gik ud paa, at den Plan, som Commissionen havde udarbeidet for Bebyggelsen m. v. af det paagjældende Terrain, maatte erholde Deres Majestæts allerhøieste Stadfæstelse, dog saaledes, at den Udvidelse af Østerbrogade nær Sortedamssø, der omhandledes i Commissionens Beretning, ikke skulde bringes til Udførelse, medmindre Kjøbenhavns Commune erklærede sig villig til at udrede Halvdelen af de derved foranledigede Expropriationsudgifter. Jeg erholdt derhos om allernaadigst at maatte blive bemyndiget til paa Regjeringens Vegne og efter Samraad med Deres Majestæts Finantsminister og Indenrigsminister at foretage det Fornødne til den videre Gjennemførelse af den omhandlede Lov af 6te Juli 1867.

Ved allerhøieste Resolution af 30te October 1868 behagede det Deres Majestæt allernaadigst at bifalde denne Forestilling.

__________

Lovens videre Gjennemførelse deler sig væsentlig i 3 Hovedgrupper, nemlig:

 

 

6
__________

I. Expropriationen af Private Grunde til Vei= og Gadeanlæg. (Lovens § 5).
II. Taxationen af de private Grundes Værdiforhøielse ved de dem hidtil paahvilende Demarcationsindskrænkningers Afløsning. (Lovens §§ 1 og 2).
III. Overdragelsen til Kjøbenhavns Commune af en Deel af Fæstningsterrainet m. m. (Lovens § 8 jfr. § 4).

Den efterfølgende Fremstilling vil særskilt omtale enhver af disse Grupper.

I.

Expropriationen af private Grunde til Vei= og Gadeanlæg (Lovens § 5) og forskjellige i Forbindelse med dette Anlæg staaende, forberedende Foranstaltninger.

Lovens § 5 berettiger Regjeringen til for Statens Regning at expropriere private Grunde til de Vei= og Gadeanlæg, der ere fastsatte i den af Deres Majestæt allerhøist stadfæstede Plan, og de ved disse Anlæg beliggende Grundstykker, der maatte behøves for at tilveiebringe en regelmæssig Bebyggelse. Efterat Regjeringen i Henhold til den saaledes givne Bemyndigelse ligeoverfor Communen havde forpligtet sig til at tilveiebringe hele det til de nye Veie og Gader m. m. fornødne Areal paa den foranførte Maade, traf man de videre Forberedelser til Expropriationen.

Ifølge Lovens § 5 skulde der ved Bestemmelsen af Erstatningen for denne Expropriation forholdes efter de i Bygningsloven af 17de Marts 1856 § 27 og Lov af 14de Decbr. 1857 om Gader m. m. i Kjøbenhavn § 10 nærmere indeholdte Regler. Det blev i denne Retning ved Overenskomst imellem Indenrigsministeriet og Krigsministeriet besluttet, at den ved sidstnævnte Lovbestemmelse anordnede Commission uden særligt Mandat skulde sammentræde i det ovennævnte Øiemed. Da imidlertid et af denne Commissions hidtidige Medlemmer befandtes at være Eier af et paa Expropriationsarealet beliggende Grundstykke og saaledes selv vilde blive Skadelidende, ansaae Indenrigsministeriet det rigtigst, at han udtraadte og erstattedes med et nyvalgt Medlem. Et andet af Commissionens Medlemmer maatte paa Grund af lovligt Forfald, der indtraadte, førend Commissionen endnu havde holdt sit første Taxations=

 

 

7
__________

møde, ligeledes erstattes med et nyt Medlem. Commissionens endelige Sammensætning blev herefter følgende:

Gartner ved de offentlige Haver, Etatsraad R. Rothe,
Slotsforvalter, Kammerraad J. T. Zeltner,
}
}
udnævnte af In=
denrigsministeriet,
Tømmermester A. Alpers,
Architect N. P. C. Holsøe,
}
}
udnævnte af den Kongelige Landsover= samt Hof= og Stadsret,

hvorhos det var overdraget Departementsdirecteur i Indenrigsministeriet, Conferentsraad L. P. Larsen. at indtræde som Opmand. Til paa Regjeringens Vegne at varetage det Fornødne med Hensyn til den omhandlede Expropriation beskikkedes forhenværende Chauseedirecteur i Hertugdømmet Slesvig, Oberst C. Owesen, som Krigsministeriets Delegerede.

At Krigsministeriet saaledes satte en uafhængig stillet Myndighed i Spidsen for Expropriationen istedetfor at paalægge Ingenieurcorpset at varetage det i denne Retning Fornødne, hidrørte deels fra den Omstændighed, at Demarcationstvangen ved Loven af 6te Juli 1867 har erholdt Charakteren af en Beskatningstvang, deels fra Hensynet til, at Ingenieurcorpsets øvrige Virksomhed ikke vilde gjøre det muligt for det med tilbørlig Hurtighed at fremme det foromhandlede Hverv, medmindre det erholdt udenfra tilkaldt Bistand.

Under 6te Januar 1869 anmodede Ministeriet Kjøbenhavns Magistrat om at foranstalte Eierne af de Grunde, der i Overeensstemmelse med den allerhøiest stadfæstede Byggeplan skulde exproprieres til Anlæg af Gader og Veie, underrettede om, at en saadan Expropriation nu vilde finde Sted for de paagjældende Arealers Vedkommende, samt at disse i det nævnte Øiemed vilde blive tagne i Besiddelse og Eie af Staten den 1ste November 1869. Tillige anmodede man Magistraten om at henlede Eiernes Opmærksomhed paa, at der som Følge af Foranstaaende ikke ved Erstatningens Ansættelse vilde kunne tages noget Hensyn til de Leiemaal, der ifølge de bestaaende Contracter lovlig vilde kunne opsiges inden nysanførte Affstaaelsesdag. Ministeriet traf dernæst Foranstaltning til Udstikningen af det nye Vei= og Gadenet og satte Expropriationscommissionen i Besiddelse af alle Oplysninger, der var nødvendige, for at den kunde fyldestgjøre sit Hverv. I Sidstnævnte Retning skal jeg her indskrænke mig til at dvæle ved et enkelt Forhold, der særlig maatte blive Gjenstand for en omhyggelig Undersøgelse.

 

 

8
__________

Iblandt de Bygninger, der forefandtes paa Demarcationsterrainet, var der en ikke ringe Deel, hvis Opførelse i sin Tid var gjort afhængig af den Betingelse, at de skulde bortryddes uden Erstatning, naar det af Krigsbestyrelsen maatte blive forlangt. De af disse Bygninger, der vare beliggende paa Expropriationsarealet, kunde saaledes nu fordres fjernede uden foregaaende Expropriation, hvilket ligeledes maatte gjælde med Hensyn til saadanne Bygninger paa bemeldte Areal, der vare opførte uden iforveien indhentet Tilladelse fra Krigsbestyrelsen, altsaa uden tilbørlig Hjemmel. For at opnaae behørig Klarhed med Hensyn til disse Forhold fandt Ministeriet det fornødent ved Ingenieurcorpset at lade foretage et almindeligt Eftersyn af de paa Demarcationsterrainet staaende Bygninger, og man anmodede derfor under 2den Februar d. A. Kjøbenhavns Magistrat om ved en offentlig Bekjendtgjørelse at varsle de paagjældende Eiere om, at et saadant Eftersyn vilde finde Sted. I den af Magistraten herom udstedte Bekjendtgjørelse bleve vedkommende Eiere tillige efter Krigsministeriets Begjæring opfordrede til for det Tilfælde, at de maatte formene at have nogen, Ingenieurcorpset ubekjendt Hjemmel for Opførelsen af en Bygning eller Bygningsdeel, da ved Eftersynet at fremføre og beviisliggjøre slig Hjemmel, for at herved en Indskriden i Medfør af Pl. af 13de October 1824 mulig kunde forebygges.

Paa Grundlag af de ved Eftersynet tilveiebragte Data og de af Ingenieurcorpset iøvrigt meddelte Oplysninger lod ministeriet Eierne af de paa Expropriationsterrainet beliggende Bygningsobjecter, hvis Opførelse skjønnedes ikke at være tilbørlig hjemlet, i April Maaned d. A. paa lovformelig Maade opfordre til inden 6 Uger fra Opfordringens Datum at foranstalte de paagjældende Bygningsobjecter bortryddede. Det blev dog samtidig tilkjendegivet dem, at Ingenieurcorpset var bemyndiget til efter nærmere Begjæring betingelsesviis at indrømme en Henstand med Bortrydningen indtil Udgangen af October Maaned s. A. I Overensstemmelse hermed er der mod de Eiere, der have siddet det nysnævnte Paabud overhørige uden paa antydet Maade at have erhvervet yderligere Henstand med Bortrydningen, gjort Ansvar gjældende ved Domstolene. Eierne af saadanne Bygninger paa Expropriationsterrainet, der vare opførte med vedkommende Mili=

 

 

9
__________

tairmyndigheds Tilladelse, men paa Betingelse af, at de paa Krigsbestyrelsens Forlangende - uden Hensyn til Anledningen - skulde bortryddes uden Erstatning, blev der samtidig med foranførte Tilkjendegivelse givet Paalæg om at foranstalte bemeldte Bygninger fjernede senest inden Udgangen af October Maaned d. A.

Ihvorvel en Fremstilling af de Skridt, der fra Krigsbestyrelsens Side bleve foretagne med Hensyn til de Bygninger paa Demarcationsterrainet, der vare beliggende udenfor Expropriationsarealerne, ikke ligefrem vedrører Gjennemførelsen af Lovens § 5 i andre Henseender, end forsaavidt derved et af Taxationsobjecterne, nemlig den almindelige Værdi af Eiendom paa dette Terrain, væsentlig betinges, har jeg dog paa Grund af dette Spørgsmaals nøie Sammenhæng med det nysomhandlede troet det rigtigst her allerunderdanigst at meddele Oplysning ogsaa om de Bestemmelser, som man efter det foretagne Eftersyn fandt sig foranlediget til at trække i Henseende til deslige Bygninger.

Da Ministeriet efter en nøie Overveielse af dette Forholds hele Beskaffenhed troede ved Behandlingen heraf at burde følge saa lemfældig en fremgangsmaade som muligt, besluttede man sig til kun at foretage Skridt med Hensyn til de fra en nyere Tid, navnlig fra Tiden efter Emanationen af Pl. af 13de Octbr. 1824, hidrørende Bygninger, som enten maatte ansees uhjemlede, eller som ifølge den for Opførelsen stillede Betingelse kunde kræves nedrevne af andre Hensyn end reent militaire. For de Bygningers Vedkommende, som maatte antages uden Tilladelse at være blevne opførte eller i betydeligere Grad forandrede i Tidsrummet fra 1824 omtrent til 1850, i hvilket Aar Ministeriet havde udtalt at man af Hensyn til Forsvaret ubetinget maatte overholde, at der ikke opførtes Bygninger paa det nuværende Demarcationsterrain, blev det derfor tilkjendegivet Eierne, at Krigsbestyrelsen maatte forbeholde sig at forlange disse Bygningsobjecter fjernede, forsaavidt man i Fremtiden maatte finde Anledning til et saadant Skridt. Saadanne Bygninger eller betydeligere Bygningsforandringer, som uden Tilladelse vare opførte eller foretagne omtrent efter 1850, som oftest af Eiendommenes nuværende Eiere, bleve de Paagjældende opfordrede til at foranstalte borttagne inden den 1ste Juli 1872, forsaavidt Demarcations=

 

 

10
__________

indskrænkningen for Matriculnumeret eller en de vedkommende Bygninger indbefattede Parcel deraf ikke blev afløst inden dette Tidspunkt. En særlig Classe dannede endelig ogsaa paa dette Terrain de Bygninger, der - hovedsagelig efter 1850 - vare opførte ifølge erhvervet Tilladelse, til hvilken der var knyttet den Betingelse, at de uden Erstatning skulde nedrives, naar det af Krigsbestyrelsen maatte forlanges; Eierne af saadanne Bygninger erholdt Tilkjendegivelse om, at de maatte være forberedte paa, at Krigsbestyrelsen vilde nægte sit Samtykke til Bygningernes Henstaaen udover Aaret 1875 i Tilfælde af, at de ikke til den Tid havde indløst Byggefriheden.

Efter saaledes at have givet en Udsigt over de i Forbindelse med Expropriationen staaende, almindelige Forhold skal jeg allerunderdanigst tillade mig at omtale forskjellige i Lovens § 5 samt i den allerhøist approberede Bebyggelsesplan omhandlede Enkeltheder af meer eller mindre indgribende Betydning.

Den i den nævnte § indeholdte Bestemmelse om, at Erstatningen for de foretagne Expropriationer saavidt muligt skulde søges ydet ved passende Magelæg, er blevet efterlevet, hvor Leilighed dertil gaves. Da det derhos havde viist sig, at Grændserne imellem Statens og Communens Grunde i enkelte af de ved Planen anordnede Byggefiirkanter vare meget uregelmæssige, ansaae man det af Hensyn til Arealernes fremtidige Anvendelse som Byggegrunde hensigtsmæssigt ved Forhandling med Communen at tilveiebringe en hertil sigtende passende Grændseregulering.

I Planen (Commissionens Beretning under I. a.) er det med Hensyn til den nye Gade Nr. 1 forudsat, at det sjællandske Jernbaneselskab vilde overtage de med en Forøgelse af denne Gades Brede fra 30 til 40 Alen forbundne større Udgifter ved Expropriationen. Om en egentlig Expropriation af private Grundstykker til denne Gade er der nu vel som Følge af, at den udelukkende strækker sig over Arealer, der enten vare Statens eller Jernbaneselskabets Eiendom, ikke blevet Spørgsmaal; men Selskabet har givet Tilsagn om uden Godtgjørelse at afgive det i det ommeldte Øiemed fornødne Areal af de det tilhørende Grundstykker, imod at Staten paa sin Side har forpligtet sig til ligeledes uden Godtgjørelse at overlade de til Gadeudvidelsen nødvendige Dele af Statens Terrain.

 

 

11
__________

Forsaavidt Planen paa en vis Maade lader det uafgjort (Commissionens Beretning under I. d. Anm. 1), hvorvidt Vesterfarimagsvei skal forlænges paa den anden Side af Nørrebrogade, indtil den støder til den projecterede Forlængelse af Gothersgade, eller ikke, og hvorvidt som Følge heraf det skraa Stykke af Farimagsveien, der nu fører fra Nørrebroes Allee til henimod Indkjørselen til Communehospitalet, efter Omstændighederne skal nedlægges eller forblive uforandret, skal Ministeriet bemærke, at man har troet at burde bestemme sig for det førstnævnte Alternativ. Den Erstatning, der for Tab af Facade er tilstaaet Eieren af den til det nysnævnte Stykke af Farimagsveien stødende Grund, vil imidlertid først komme til Udbetaling, saasnart Communen er skreden til at aflægge dette Veistykke.

Da den Betingelse, af hvilken jeg i min allerunderdanigste Forestilling af 28de October s. A. tillod mig at gjøre Forslaget til en Udvidelse af Østerbrogade nær Sortedamsø afhængigt, nemlig at Communen skulde erklære sig villig til at udrede Halvdelen af de af en saadan Udvidelse flydende Expropriationsudgifter, ikke er opfyldt, idet Communen ikke har givet noget Tilsagn i denne Retning, er det paagjældende Terrain ikke blevet Gjenstand for Expropriation.

Om Udfaldet af den foretagne Expropriation indsendte Krigsministeriets Delegerede under 16de October d. A. en Beretning, hvoraf det fremgik, at Erstatningssummerne androg et samlet Beløb af 57,390 Rd. 58½ sk., derunder indbefattet den Sum, der, ifølge hvad der ovenfor er berørt, i sin Tid vil blive at udbetale som Erstatning til Eieren af den Grund, der er beliggende ved det til Nedlæggelse bestemte Stykke af Farimagsveien ved Nørrebrogade. Den nævnte Totaludgift vil dog blive formindsket - foruden med den eventuelle Nedbrydningsværdi af 3 ubetydelige Bygninger, som Staten i Medfør af § 10 af Loven af 14de Decbr. 1857 har maattet overtage - med et Beløb af 419 Rd. 85 sk., som udredes til Statskassen af 2 Eiere som yderligere Godtgjørelse for Grunde, der ere blevne dem overladte ved Mageskifte, idet de af Staten derved modtagne private Grundstykker ifølge senere erhvervede Oplysninger viste sig at være af et noget mindre Fladeindhold, end de oprindelig forhaandenværende Data gave Anledning til at antage.

Forinden jeg forlader Behandlingen af dette Afsnit, skal jeg

 

 

12
__________

endnu allerunderdanigst tilføie, at forskjellige Eiere af Grunde paa Expropriationsterrainet til Ministeriet have indgivet Begjæringer om Henstand udover den 1ste November d. A. med Bortryddelsen af de paa de exproprierede Grunde staaende Bygninger. Den første Deel af de saaledes fremkomne Andragener har Ministeriet troet med Kjøbenhavns Magistrats Samtykke at kunne bevilge, dog imod at Udbetalingen af de vedkommende Erstatningssummers fulde Beløb i de Tilfælde, der ere af væsentligere Betydning, er udsat, indtil Ryddeliggjørelsen har fundet Sted. Denne kan Ministeriet dog for de saaledes resterende Bygningers Vedkommende fordre fuldstændig udført senest til den 1ste Mai 1870. Afleveringen til Communen af det til Gader og Veie exproprierede Terrain, der efter den tidligere af Ministeriet trufne, foreløbige Bestemmelse skulde være foregaaet strax efter 1ste November d. A., vil saaledes med Undtagelse af den til Rectificationen af Vesterfarimagsvei exproprierede Strækning, der alt under 20de November d. A. er afleveret, først senere finde Sted.

II.

Taxationen af de private Grundes Værdiforhøielse ved de
dem hidtil paahvilende Demarcationsindskrænkningers Afløsning
.
(Lovens § 2 jfr. § 1.)

Da det maatte ansees rigtigst, at den i Lovens § 2 omhandlede Taxationscommission, hvis Hverv skulde bestaae i at taxere den Værdiforhøielse, som enhver af de private Grunde paa det i § 1 nævnte Demarcationsterrain vilde erholde ved Afløsningen af de derpaa hvilende Indskrænkninger, kom til at træde i Virksomhed omtrent samtidig med den i det Foregaaende berørte, i Lovens § 5 omhandlede Taxationscommission, foretog Krigsministeriet henimod Udgangen af forrige Aar de fornødne Skridt til nedsættelse af førstnævnte Commission. Den kom til at bestaae af følgende Medlemmer:

Oberst C. Owesen, Formand,
Etatsraad R. Rothe,
Kammerraad J. T. Zeltner        
}
}
}
beskikkede
af
Regjeringen,

Raadmand F. C. Bülow, beskikket af Kjøbenhavns Magistrat,
Tømmermester F. Thymann, beskikket af Kjøbenhavns Borgerrepræsentantskab.

Efterat Commissionen i Overensstemmelse med de i Loven inde=

 

 

13
__________

holdte Forskrifter havde udført det den overdragne Hverv, indsendte dens Formand under 28de October d. A. til Ministeriet en Beretning, hvoraf det fremgik, at samtlige paagjældende Eiendommes Værdiforhøielse var taxeret til en Sum af i det Hele 3,774,070 Rd. Heraf faldt dog omtrent 717,000 Rd. paa Arealer, henhørende til saadanne offentlige Institutioner, der i Medfør af Lovens § 2, sidste Stykke, ere fritagne for at erlægge Vederlaget for Byggefriheden, saalænge de paagjældende Grunde benyttes i Overensstemmelse med Institutuinernes Formaal. Ved en i den Berlingske Tidende indrykket Bekjendtgjørelse fra Krigsministeriet af 1ste November d. A. blev det Fornødne angaaende den for hver enkelt Eiendom taxerede Værdiforhøielse bragt til offentlig Kundskab. Bekjendtgjørelsen indeholdt tillige en Udtalelse om, at Forlangender om Afløsning af Indskrænkningerne vilde være at indgive til Krigsministeriet, og angav de nærmere Regler for den Fremgangsmaade, der ved Indsendelsen af deslige Begjæringer vilde blive at følge fra de paagjældende Eieres Side.

III.

Overdragelsen til Kjøbenhavns Communen af en Deel af Fæstningsterrainet m. m. (Lovens § 8 jfr. § 4.)

Lovens § 8 bemyndiger Regjeringen til paa saadanne Vilkaar, som findes antagelige for Statskassen, og saafremt endelig Overenskomst er truffen inden 1 Aar efter Fastsættelsen af den i § 5 omhandlede Plan, at overdrage til Kjøbenhavns Commune hele den Staten tilhørende Grund, som ligger mellem Demarcationslinien og Voldgaden paa Sjællands Side fra Østerport til Kallebodstrand, men med Fradrag af det i § 4 omhandlede Areal, der skal kunne afstaaes til Universitetet til Anlæg af en botanisk Have og et astronomisk Observatorium med Vederlag i den nuværende botaniske Haves Grund. For at forberede denne Overdragelse til Communen blev der under 4de Januar 1869 af Krigsministeriet beskikket en Commission, sammensat paa lignende Maade som den, der havde tilveiebragt Udkast til den allerhøist stadfæstede Byggeplan, og bestaaende af:

Chefen for Ingenieurcorpset, General Dreyer, som Formand,
daværende Departementsdirecteur i Indenrigsministeriet, Etatsraad Linnemann,
Chefen for Finantsministeriets Secretariat, Etatsraad Levy,

 

 

14
__________

de tvende Sidstnævnte designerede henholdsviis af Indenrigsministeriet og af Finantsministeriet. Til paa Communens Vegne at forhandle med denne Commission delegerede Magistraten Borgmestrene, Etatsraad Gammeltoft og Etatsraad Ehlers, medens Borgerrepræsentantskabet i samme Øiemed valgte sin Formand, Tømmermester Kayser, Høiesteretsadvocat Henrichsen og Proprietair Wolfhagen.

Commissionen indsendte under 21de Juni d. A. til Krigsministeriet en Beretning om Udfaldet af de med Communens Delegerede indtil da stedfundne Forhandlinger, hvilke udelukkende havde dreiet sig om Afhændelsen af den paagjældende Grund for en bestemt Kjøbesum (det i Lovens § 8 nævnte første Alternativ). Forhandlingerne herom bleve fortsatte, efterat jeg paa Regjeringens Vegne efter Samraad med Indenrigsministeren og Finantsministeren gjentagne Gange havde havt Leilighed til at meddele Commissionen nærmere Instruction med Hensyn til det Standpunkt, Regjeringen troede at burde hævde, og de Indrømmelser, der vilde kunne gjøres ligeoverfor Communens Delegerede.

Uden her at gaae ind paa Enkelthederne af disse Forhandlinger troer jeg dog at burde nærmere allerunderdanigst omtale, hvorledes den Kjøbesum, som Regjeringen fordrede erlagt af Communen, blev beregnet.

Communens Delegerede havde under Forhandlingerne stillet det Forlangende, at endeel af Statskassen til Communen hidtil aarlig ydede Tilskud, til Beløb ialt omtr. 46,000 Rd., paa sædvanlig Maade skulde capitaliseres og bringes til Afdrag i Kjøbesummen. Regjeringen erklærede at maatte gjøre dette Spørgsmaal til Gjenstand for en selvstændig Underhandling, for at man efter en nøiere Undersøgelse af de paagjældende Ydelser kunde danne sig en bestemt Anskuelse om disses Beskaffenhed og om den Maade, hvorpaa de vilde kunne afløses. Udfaldet af Undersøgelsen var, at den største Deel af Ydelserne, nemlig til Beløb 33,652 Rd., befandtes egnet til at afløses ved Capitalisering paa sædvanlig Maade, hvorimod Regjeringen med Hensyn til de øvrige, til Beløb af 12,177 Rd., efter deres Beskaffenhed kun kunde indrømme Afløsning ved Capitalisering efter en mindre Maalestok. Idet man derfor erklærede at kunne gaae ind paa en Afløsning af de nævnte Ydelser (efter en Rentefod af 5 pCt.), saaledes at de 33,652 Rd.

 

 

15
__________

capitaliseredes ved Multiplication med 20, de 12,177 Rd. ved Multiplication med 10, blev Afløsningssummens Størrelse derved ialt 794,800 Rd., og Regjeringen indvilgede da i, at dette Beløb maatte afgaae i den eventuelle Kjøbesum.

Hele det Areal, som var Gjenstand for Overdragelse til Communen, blev beregnet til 2,358,300 [] Alen (deraf Vandareal 715,600 [] Alen), hvoraf der til Gader, Torve, Parkanlæg m. v. ansloges at ville medgaae 1,014,500 [] Alen. Af det Areal, som herefter blev tilbage til Bebyggelse, nemlig 1,343,800 [] Alen, beregnedes 1,178,500 [] Alen at kunne sættes til en Værdi af 5 Rd. for hver [] Alen, medens Resten, 165,300 [] Alen, paa Grund af, at der ved Fæstningsværkernes Sløjfning vilde komme til at mangle Jord til de Grave, som sidstnævnte Areal indbefatter, kun blev ansat til en Værdi af 1 Rd. for hvar [] Alen. Den hele Værdiansættelse udgjorde efter denne Beregning ialt 6,057,800 Rd. Til Byggearealernes Forberedelse, navnlig til Expropriationer, Sløjfninger, Brolægning, Kloaker og Afløb, paaregnedes der at ville medgaae 1,830,000 Rd. Ved Fradrag af denne Sum saavelsom af de Beløb af 50,000 Rd., som Regjeringen erklærede sig rede til for den forbeholdte Brugsret af nogle Grunde at lade afgaae i den fornævnte Værdiansættelse af 6,057,800 Rd., blev denne saaledes nedbragt til 4,177,800 Rd. Idet den Aarrække, der forudsattes at ville hengaae, inden det paagjældende Areal blev fuldstændig bebygget, beregnedes til 70 Aar, og Arealet tænktes realiseret i lige store aarlige Rater i nysnævnte Tidsrum, kom den Kjøbesum, der svarede til den forudsatte Nettoindtægt, efter en Renteberegning med 5 pCt. til at udgjøre omtr. 1,154,000 Rd. Da nu Regjeringen, efter hvad jeg ovenfor allerunderdanigst har oplyst, havde indrømmet at ville lade de der omhandlede Ydelser til Communen afløse med en Capital af 794,800 Rd., blev der som contant Kjøbesum at erlægge Forskjellen imellem de to nævnte Summer altsaa et Beløb af 359,200 Rd. eller afrundet 360,000 Rd.

Endskjøndt der ved den saaledes stedfundne Vurdering af Terrainet meget rundelig var taget Hensyn til Byggearealernes gode Forberedelse, maa man dog indrømme, at hele den opstillede Beregning væsentlig kun er at betragte som veiledende. I Betragtning heraf

 

 

16
__________

tog Regjeringen ikke i Betænkning for at lette Sagens Gjennemførelse yderligere at komme Communen imøde ved at tillade en Afbetaling af den contante Kjøbesum i 10 Aar og saaledes, at Communen fritoges for at svare Renter af denne Sum.

Contracten om Overdragelsen til Communen af Fæstningsterrainet for en Kjøbesum af den nysnævnte Størrelse blev dernæst, efterat Sagen havde været forelagt Borgerrepræsentantskabet, den 29de October d. A., altsaa samme Dag, som Terminen for den ved Lovens § 8 givne Bemyndigelse udløb, afsluttet imellem undertegnede Krigsminister paa Regjeringens Vegne og Etatsraad, Borgmester Gammeltoft paa Communens Vegne. Denne Contract har jeg tidligere allerunderdanigst tilladt mig at forelægge Deres Majestæt.

Forinden jeg afslutter denne Fremstilling angaaende Salget af Fæstningsværkerne, skal jeg endnu oplyse, at den ovenomhandlede Commission efter Regjeringens Paalæg ogsaa havde gjort det i Lovens § 8 paapegede andet Alternativ i Henseende til Betingelserne for overdragelsen af Fæstningsarealet til Communen til Gjenstand for Forhandlinger med dennes Delegerede. Disse Forhandlinger, der havde fremkaldt 2 Forslag fra Commissionen, nemlig henholdsviis fra dens Fleertal og dens Mindretal, foranledigede vel Regjeringen til at meddele Commissionen yderligere Instruction angaaende de Skridt, der videre vilde være at foretage, men erholdt iøvrigt ingen praktisk Betydning, da Afhændelsen imidlertid kom istand den oprindelig betraadte Vei, nemlig det i Lovens § 8 nævnte principale Alternativ.

Sluttelig skal jeg tilføie, at Forhandlingerne om Overdragelsen til Universitetet af det i Lovens § 4 omhandlede Areal fra Regjeringens Side føres af den samme Commission, som har underhandlet med Communens Delegerede, og fra Universitetets Side af 2 af dets Professorer, men disse Forhandlinger ere endnu ikke tilendebragte.

__________

Afseet fra de saaledes endnu svævende Forhandlinger med Universitetet og fra den Omstændighed, at de til Vei= og Gadeanlæg ex=

 

 

17
__________

proprierede, private Grunde, ifølge hvad jeg ovenfor allerunderdanigst har oplyst, endnu ikke ere formelig afleverede til Communen, er Loven af 6te Juli 1867 saaledes i det Hele fra Regjeringens Side at betragte som gjennemført. Dog tror jeg i saa Henseende at burde tilføie, at den Plan, som det i Henhold til Lovens § 8 tilkommer Kjøbenhavns Communalbestyrelse at udarbeide for Bebyggelsen af det af Communen ved Contracten af 29de October d. A. erhvervede Terrain, i Medfør af den nævnte § vil blive at forelægge Deres Majestæt til allerhøieste Stadfæstelse.

Kjøbenhavn, i Krigsministeriet, den 29de December 1869.


Allerunderdanigst

W. Raasløff

/      

C. Axel Nielsen


 

 
Omslagets bagside

 

Opdateret: 17-03-2002
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top