eremit.dk
Sti: Forside > Forfatterindeks > København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857.

København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857
    - Indledning

Kbh., G.E.C. Gad, 1912

Villads Christensen (1864-1922)


Denne eTekst er en nøjagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk, og udgivet oktober 2004. Teksten er fremstillet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til sådanne ikke kommercielle formål.


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

INDLEDNING.

_____

SKULDE man i et enkelt Udtryk samle det, som kendetegnede Fyrrernes København og gav den Tids By sit ejendommelige Præg, maatte man nævne den Ring af Volde, som spændte sit stramme Bælte omkring den. Det var Voldene, der gjorde det gamle København saa forskelligt fra den By, vi kender; det var dem, der tvang den til at blive inden for de Rammer, som allerede havde omsluttet den i Aarhundreder. Voldene var Hegnet om den gamle Tid; med deres Fald begyndte den nye.

Malerisk tog de sig ud med de grønne Skrænter og Træernes bølgende Kroner, med en Mølle paa hver Bastion og med Stadsgravens Vand om deres Fod. Fra Spadserestien oppe paa Bastionerne tegnede alle Byens Taarne sig i Silhuet mod Himlen, medens til den anden Side Blikket kunde vandre frit hen over det vide, aabne Forterræn. Stod man f. Eks. ved Nørreport, hvor Volden naaede sin største Højde, havde man hele Landskabet mellem Svanemøllebugten og Kallebodstrand liggende udbredt foran sig, - aabent mod Nord helt ud til Fortunen og til Bernstorff Slot, men lukket mod Vest af et Højdedrag, hvor Bispebjerg Mølle og Frederiksberg Slot stod øverst paa Bakkekammen. Langs Voldenes Fod og de vandfyldte Grave slyngede Kirsebærgangen og mange lønlige Stier sig gennem et Vildnis, hvor Plante- og Dyrelivet fik Lov at skøtte sig selv; og idylliske Smaaøer, der

[1]

2

senere fik Navne som Capri eller Tivoliøen, hævede sig som svømmende Skove over Vandfladen. Hinsides Graven laa det afspærrede Glaci, hvor Trævækst og Underskov bredte sig frodigt; længere ude kom Kirkegaarde, Stubmøller og Gartnerier, saa de tre Søers blinkende Flader mellem træbevoksede Stier, og uden for dem de store Haver og Parker omkring Lystgaardene i de landlige Forstæder, - et bølgende Grønt saa langt Øjet kunde række.

Eftertiden har ikke faret nænsomt frem mod Voldenes Naturskønheder og historiske Minder: Ikke en eneste af vore gamle Byporte fik Lov at staa, og knap en Stump af de gamle Volde er bleven levnet. Kun Digteren sang dem et smukt Farvel, da de forsvandt:

- Det gør mig ondt for de Skove af Siv,
Som dernede suse,
Det gør mig ondt for det Fugleliv,
Som Buskene huse,
For de stejle Skrænter, de prægtige Træer
Og de stille Bænke,
Og de gammeldags Folk, som hvilede der
Og holdt af at tænke. 1)

Men det var disse Volde, som paatvang Hovedstaden sit provinsielle Smaastadspræg, og som slog Bom for ethvert Forsøg paa at gøre den til en moderne By. De umuliggjorde dens Udvidelse, de hæmmede dens Forbindelse med Omverdenen, de spærrede den friske Luft ude fra de overfyldte Smaalejligheder i de beklumrede Gader. Først da Fæstningen sprængtes, kunde Grundvolden lægges under det nye København; derfor maatte Voldene bort, saa snart den Tid kom, da København ikke længer vilde nøjes med at være Danmarks største Provinsby, men stræbte efter en Plads blandt Europas Storstæder.

__________

1) H. V. Kaalund: Da de rev Voldene ned.


3

Fæstningen faldt ikke en Time før den var nødt dertil. Inde i Byen var hver Kvadratalen Grund udnyttet langt ud over det forsvarlige, og Trykket inden fra blev omsider saa stærkt, at Voldene ikke kunde modstaa det: saa sprængtes de, og pludseligt og voldsomt skyllede Byen sine Huse ud gennem Breschen og hen over de hidtil afspærrede Bymarker. Snart var de grønne Vænger og Alleer forvandlede til Husrækker og Brosten.

København havde just ved Aarhundredskiftet naaet det første 100,000 i Indbyggerantal. Men saa langsomt foregik Befolkningens Vækst i disse Aar, at den i 1840 kun var naaet til 120,819 Indbyggere, altsaa en gennemsnitlig Forøgelse af kun 500 Mennesker om Aaret. I 1850 var Tallet vokset til 129,695, altsaa en Forøgelse af ca. 9000 Mennesker i ti Aar. Men i det følgende Femaar voksede Befolkningen med ca. 2800 Mennesker om Aaret, saa den i 1855 talte 143,591. I 1860 var Indbyggertallet 155,143; og i den følgende Tid, da de nye Udvidelsesmuligheder først ret kunde virke, voksede Byen saa stærkt, at den i 20 Aar (1860-80) kunde øge sit Folketal med 75,000 Mennesker, - mere end det var vokset i det foregaaende Hundredeaar.

Det Tidsrum, i hvilket Bruddet med det gamle og Forberedelsen til det nye fandt Sted, indrammes af bestemte Aarstal i Byens Forfatningshistorie. Aarene 1840-1857 havde deres egen Styrelsesform, forskellig baade fra den foregaaende og den efterfølgende, staaende midt mellem begge. Den gamle Tid, da Kommunen styredes af den kongevalgte Magistrat og de 32 Mænd, der i 180 Aar havde suppleret sig selv, var udløbet med den sidste Dag i Aaret 1839. Den nye Forfatning, under hvilken vi endnu lever, traadte i Kraft d. 1. Januar 1858. Det korte Tidsrum, som ligger derimellem, er Overgangstiden. Disse 18 Aar spænder fra den helt gamle By, som den stod endnu i 1840, til et godt Stykke ind i den nye. De


4

rækker fra Tranlamperne til Gasbelysningen, fra Laugstvangen til Næringsfriheden, fra Enevælden til Folkestyret, - men først og sidst fra den befæstede Residensstad til den aabne By for Handel og Industri.

Voldene gav ikke blot Byen dens ydre Karakter, de prægede ogsaa dens Indbyggeres Livsvilkaar. Derfor vil vi træffe dem i alle de følgende Skildringer, de vil danne Baggrunden, hvor der tales om Boligforhold og Sundhedsvæsen, om Fattigvæsen eller Forlystelser, om sociale Tilstande og Politik. Fæstningens Nedlæggelse er Begivenheden i Københavns Historie i disse Aar, den nødvendige Forudsætning for, at en ny stor Fremgang kunde begynde. Symbolet paa det endelige Gennembrud efter de 18 Aars Stræben og Kamp er Byportenes Nedrivelse i 1857.


__________


<-Forrige . Indholdsfortegnelse . Næste->

Opdateret: lør okt 2 13:21:43 CEST 2004
© eremit.dk 2001 - 2010 . Må frit anvendes og citeres med kildeangivelse
Kontakt:

Creative Commons License
Dette værk er licensieret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelser 2.5 Danmark Licens.

Valid HTML 4.01 Transitional  Valid CSS!
Sidens top